"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe

Side 115

 

"Kina Karstens" egen side.

Karsten Petersen ca. 1974.

Karsten Petersen har altid været en ivrig fotograf og her kommer historien om et bryllup som blev holdt på Red Lion og billederne bliver beskrevet med Karstens egne ord.

Karsten skrev: Jeg lovede jo engang for laaaaaaaaang tid siden at levere billeder fra et ØK bryllup på “Red Lion” Ashley Road i Hong Kong, 27 oktober 1976, men jeg skulle bare lige først have mine ca. 100.000 billeder fra den tid organiseret.


Skibsklokken fra Boribana.


 “Boribana” folk, er igang med at “hejse” ØK flaget i “Red Lion” bar i Hong Kong!

Fyren til højre er bådsen, – som jeg desværre har glemt navnet på, – for han var jo bare “Bådsen” og fyren til venstre er en af matroserne, – som jeg selvfølgelig også har glemt navnet på –, men det kan være at nogen genkender ham på “Snesejler”

Pigen i midten er Shonna, – en af pigerne i “Den Røde Løve”, – og billedet er fra det glorværdige besøg af “Boribana” i 1976, – hvor der både blev hejst ØK flag, – spillet landskamp mellem Kina og Danmark, - dog udført af “Boribana” søfolk og lokale kinesere, – og endlig afholdt sømandsbryllup på “Red Lion”, hvor jeg var inviteret med som fotograf!

Jeg var dog på det tidspunkt IKKE besætningsmedlem på “Boribana”, – men faktisk ansat hos Jebsen og havde ferie, da “Boribana” pludselig kom brusende ind i Victoria Harbour og skabte liv på “Red Lion” igen!

Boribana laster gods fra pramme.

Men jeg har som bekendt været forhyret på “Boribana” i slutningen af 60’erne før jeg læste til maskinmester på Esbjerg Maskinmesterskole, – og derpå igen efter studierne i begyndelsen af 70’erne!

Så jeg var mægtig glad for “Boribana”, – og jeg blev ønsket MEGET velkommen af flokken af ØK sejlere i 1976, – som om jeg stadig var en af “familien”!

Og selvfølgelig blev jeg også udnævnt til officiel “Boribana” fotograf, når nu bryllup, landskamp og flaghejsning skulle foreviges for fremtidige slægter af søfolk og landkrabber!

Og det er så den bryllupsfest du får at se her!  Eller rettere BEGYNDELSEN af festen, og som du kan se, så startede det stille og roligt, – folk kunne stå op og endda selv gå, – mææææææn så begyndte det at gå opløsning, – og så blev man efterhånden også lidt “trætte”, som man siger, – og det endte selvfølgelig til slut med at folk trimlede om!

Se, – nu er det jo over 40 år siden, – og i mellemtiden har jeg glemt hvad hvad folkene på billederne hedder.

Men ham der er blevet gift med kineserpigen var matros og har helt hvidt tøj på, – bukser og skjorte –, så han er let at kende.

Jo, – forresten!  Der er én jeg kan huske navnet på!  Det er matrosen Lars, han er også let at kende, fordi han har lange lyse lokker, – og med hvid skjorte og mørke blå bukser - og han optræder tit på billederne, da han gerne ville fotograferes.

Jeg blev selvfølgelig storslået modtaget og blev straks inviteret med til festen, – og selvfølgelig havde jeg jo et kamera med, – det har jeg jo altid, og så blev jeg minsandten også udråbt til officiel bryllups fotograf.


Brudeparret


Festen kan begynde


Telefonopkald fra brudeparret.


Festen er i gang det er matros Lars stående i midten.


"Brudevals"


Skååål !!!


Dansen er igang


Forelsket ?


Ren hygge

Nu er det så ved at gå lidt i opløsning for gutterne!

De gør mærkelige ting, – de danser med hinanden i stedet for med kineser-pigerne, – og de smører flødeskum ud i trynen på hverandre fra deres “irish coffee”


Lars giver et solonummer.


Trætheden er ved at melde sig


Når venner taler ud.


Stuuur stuur nummer.


Brudeparret konverserer med måske "nyforlovede"


At holde balancen kan være svært


Lars ringer vist efter flere piger.


Hvem sagde trætte øjenlåg


Hvem vil danse med mig?


Åh-nej kaffe fra de Irish coffees, der kom i byger - Men der var jo også høj søgang, og så tog “løven” lige en overhaling, og kaffe og flødeskum fløj til alle sider!


Det var en stærk drink


Trææææt


Drømmeland


"Kina Karsten" i sin Amerikanske uniform med Kit Yu Tao.

"Kina Karsten" i nyere tid med sin kinesiske kone Kit Yu, – en talentfuld kunstner og designer fra Guangzhou, Kina.

Kit Yu har tidligere været omkring i det Fjerne Østen og Europa for at designe udstillinger om kinesiske varer. Og hun faldt pladask for Europa, – med den europæiske kunst som Gauguin og van Gogh, - og ikke mindst den klassisk musik.

Undertegnede og Kit Yu skuende ud over de Danske øer-september 2017.

Karsten Petersen.
"Kina Karsten"

 

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN