"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 20

Hej Willy!

Tak for dine dejlige sider med historier og billeder fra tiden, hvor det at sejle i ØK var en livsstil.

Jeg har sejlet som styrmandsaspirant fra 1961 til 1965.

Min første udmønstring var på Simba på en tur til Vestkysten af USA via Hull, St. Thomas og Panamakanalen.
Vi var to aspiranter Niels Erik Søltoft og undertegnede.
Jeg gik 8 - 12 vagten sammen med 3. styrmand - ham talte jeg aldrig med, da jeg ikke måtte komme ind på broen, men skulle gå udkig ude i brovingen - uanset vejret. Han gik inde på broen og skar tænder, så det kunne høres hele ude i vingen -  så det var en forfærdelig tur for en styrmandsaspirant på først tur.

Kaptajnen hed Philipsen og ham talte jeg aldrig med - på varmen malede han brovinger og broen.
På et tidspunkt medens det var rigtigt kold og jeg gik udkig ude i brovingen, men frøs - kunne jeg høre, at han sagde til 3. styrmand: "Styrmand gå ud og sig til udkiggen, at han skal gå ned og tage noget mere tøj på" Han henvendte sig overhovedet ikke til mig.
Det var også første gang jeg mødte problemet med aspiranter og matroser - vi arbejde kun sammen med dem under "klar for og agter" - men ellers gik vi overhovedet ikke sammen og talte heller i meget sammen. da vi havde cafeteria fik vi allernådigst lov at sidde ved et bord lige inden for døren - ellers skulle vi have spist i vores egen messe, som lå i forbindelse med kammeret på forkanten.
Selvom der var en del problemer var min allerførste tur til søs spændende og da jeg mønstrede af den 15. marts 1961 efter at have besøgt kontoret i frihavnen og fået den sædvanlige opsang af Styrmand Nielsen - var jeg klar til at mønstre ud igen.

Jeg skulle lige have min tid på skoleskibet "Danmark" overstået.

Den 2. november 1962 mønstre jeg i frihavnen efter besøg på kontoret om bord i "Pasadena"
Kaptajnen E. Prause en meget fin og stilfuld mand bød velkommen ombord til os 3 aspiranter. Ernst Hendrich som en af de andre aspiranter hed - har jeg mange år senere mødt i Otto Danielsen. 3. styrmand Jens Sørensen, som jeg har fundet et billede af her på en af siderne, var en hyggelig og flint fyr og ham har jeg for en del år siden mødt som fører på færgen mellem Gedser og Rostock.

Jeg var yngste mand og måtte gøre rent på kammeret og messen.
Turen gik igen til Vestkysten af USA med lastning i Århus og Hull og så via St. Thomas og Panamakanalen til vestkysten.
Hvem husker ikke turen i byen i Christobal på besøg i forretningen hvor kasseapparatet ringede lifligt eller til dans i sømandsklubben i Vancouver. Prause holdt meget øje med vores "gøren og laden" og der var ikke meget som undgik hans opmærksomhed. Kammereftersyn en gang om ugen, hvor han gik det hele igennem. Han spillede forresten golf og træningen forgik på 1. lugen med en snor i golfbolden.
Afmønstringen fra Pasadena var den 19. februar 1963. Det var 12 graders frost og vi sad fast i isen i Øresund og da lodsen kom ombord, spurgte skipperen lodsen, hvad vi skulle nu skulle gøre. Det eneste råd han havde var at bakke og så sætte fuld fart på maskinen og forsøge at komme igennem isen og det lykkedes. Men det tog mere end tre timer at komme til kaj i frihavnen, da isen mellem kajen og skibet først skulle fjernes. Knap 3 ugers ferie blev det til og jeg mønstrede "Samoa" den 11. marts 1963 og skulle med en tur på Australien.
Jørgen Tuxen var overstyrmand og Hardy (Halvkraft) Christiansen skipper. Som aspirant gik jeg 00 - 04, hundevagten og 2. styrmand kunne ikke fordrage aspiranter - så derfor blev jeg sendt ud på bakken for at afløse udkiggen. Heldigvis havde vi store rør på dækket - så der var chance for at snige sig ned i messen og drikke kaffe - det opdagede han og derfor blev der slået glas på den lille klokken på broen og så skulle man svare ved salg på klokken på bakken.
Det var en dejlig tur på Australien med besøg i alle de store byer. På hjemturen lastede vi ertz i Port Pierie - en lille landsby, der lignede en western by og med dans om lørdagen. Vi lastede i en uge og sejlede herefter direkte til Swansea i England. Efter udlosningen var der travlhed med at få gjort skibet rent, idet vi skulle direkte til København. Der blev af lavet en del "monkeyshine" med maling på bagbord side både på overbygning og udenbords - skibet skulle jo se pænt ud, når vi lå ved Orientkajen og med udsyn til kontoret. Efter den enkelte tur afmønstrede jeg i København den 6. august.

Efter at have gået og slappet af i Marstal, hvor jeg boede sammen med mine forældre, fik jeg brev i slutningen af september om at mønstre "Magdala", en lille tur på Østen.
Jeg glædede mig meget til denne tur, da jeg havde hørt så meget om: "Østens herligheder"
Jeg skulle være sammen med Peter Noppenau, som er tidligere chef for frømandskorpset samt  Finn  Hald - begge havde tidligere været i Bangkok og Hong Kong - så de fortalte mange spændende historier om deres rejser derude.
Kaptajnen var K. A. Svendsen også kaldet "Kaos Svendsen" - overstyrmanden  Ib Jensen kendte jeg fra Marstal og 2. styrmanden Kay Jørgensen kendte jeg også. En afløser overstyrmand var med til Genova - ham havde jeg set og hørt meget om før jeg kom om bord, idet jeg havde været på søfartsskole og skoleskibet Danmark med hans lillebror og der besøgte broderen ham i fuld ØK uniform.
Efter turen til Penang, Port Swettenham, Singapore, Bangkok og Saigon, var der ikke mange penge tilbage på bogen - idet vi også som aspiranter fik tilbageholdt en tredjedel af hyren til senere brug på navigationsskolen. 5 dage i Bangkok på udturen og 12 dage på hjemturen - det var dyrt. Turen havde været så dyr, at jeg måtte ringe hjem til min fader og bede ham sende penge til rejsen hjem til Marstal. Jeg afmønstrede i januar måned 1964.

I begyndelsen af februar måned kom posten i Marstal med rudekuverten, hvori der stod at jeg skulle mønste "Mongolia" i Frihavnen i København.
Mongolia en gammelt skib med store tunge luger, uden hangerspil  og med tre lags presenninger på vejrdækket. Vi var tre aspiranter og boede oppe i et fælleskammer på brodækket ved siden af skorstenen og vores hovedopgave var at holde trædækkene rene samt pudse al messingen på broen. Preben Frandsen var ældste aspirant og blev kaldt "Beatle" - om det var for at genere os andre eller han virkelig var Beatles fan, blev vi aldrig klar over. Den anden aspirant Peter Haubro Petersen, blev igennem en del år en af mine virkelige gode venner - som jeg ofte overnattede hos når jeg var i København og han var en stor The Shadows fan - måske var det årsagen til at Preben blev Beatles fan.

Turen gik til alle de kendte havne i Europa og videre ud til Indien med første stop i Bombay og sidste Colombo.
I Colombo lå vi i 18 dage - men stedet var dejligt og vi besøgte ofte et lille sted uden for byen, hvor vi kunne bade og ellers nyde livet. Stedet hed så vidt jeg husker Mount Lavina og var faktisk en oase for os søfolk. Ærgerlig nok havde jeg brugt det meste af hyren til sjov og andet pjank - for på et tidspunkt kunne jeg købe et skakspil af ibenholt og elfenben for ca. kr. 900. Ellers besøgt vi de normale steder på en sådan Indientur. På hjemturen lastede vi brun jernertz i en lille by på vestkysten af Indien ved navn Veraval omkring 6.700 tons til Rostock i det daværende Østtyskland. Hjem gik over Aden - Port Said og en tur over Las Palmas - Hamborg og igennem Kielerkanalen til Rostock.
En episode fra Las Palmas - jeg kunne ikke komme i land, da jeg havde vagt om bord - men sent om natten kom Peter og Preben om bord lettere selskabelig overrislet og så med en lille hundehvalp på armen. Gode råd var dyre, da jeg var klar over at "skipperen" ikke kunne se det morsomme i at tage en hund med til Østtyskland og Danmark  - så tidligt om morgnen skyndte jeg at bære hunden ned af landgangen og ned på kajen og forsøge at lade den løbe, men den løb efter mig om bord - så der var intet andet at gøre end at hive landgangen op, når hunden var i land og det lykkedes efter mange forsøg.
I Rostock lossede vi ertzen med vagter ved langgangen og i lasterne -  vejret var meget blæsende og derfor støvede det utrolig meget - så hele skibet var snart brunt over alt. Gode råd var dyre for et sådant skib kunne vi ikke anløbe København - derfor blev alle sat til at vaske overalt og ikke mindst bagbord side skulle gøre ekstra ren samt males. Det var denne side, der skulle til kaj i frihavnen - så den 25. juni  1964 kl. 14.20 ankom Mongolia til Orientkajen i Frihavn med bagbord side til kaj.

Selvom skibet var fra 1938 og meget tungt at arbejde med, havde vi en god besætning og det skyldes ikke mindst kaptajnen Andreas Bundzen - som var en sympatisk og rar person. Overstyrmand var Ivan Friis fra Marstal og andenstyrmand Gert Nielsen og 3. styrmand Knud Erik Rasmussen. Afmønstrede den 25. juni 1964.

Aspiranten Peter Haubro Petersen og jeg var enige om, at vi gerne ville sejle sammen igen og det måtte meget gerne være en af rederiet tankbåde.
Ved afmønstringen fra Mongolia, var vi jo som sædvanlig på kontoret og talte med styrmand Nielsen og her fremlagde vi vore ønsker - som han ikke ville tage stilling til. Den 15. juli 1964 blev vore ønsker opfyldt og Peter og jeg tog med toget til Antwerpen ned til værftet, hvor det gode tankskib "Annam" lå i dok. Vi skulle bo på et 2 mandskammer med messe midtskibs og måtte ikke have omgang med dæksbesætningen om bord, som kaptajn Anders Christensen tydelig fortalte os - han gik under øgenavnet "Anders And".
To dage senere sejlede vi i ballast til Abadan i Irak og lastede råolie til Fransk Somalia  -  det var utrolig varmt oppe i bunden af den Persiske Golf og under lastningen måtte vi kun være på dækket kort tid af gangen. Vi havde ingen 3. styrmand så kaptajnen gik 8 - 12 vagten og jeg som ældste aspirant skulle også gå denne vagt. Det var ikke særlig lærerigt og spændende, idet de 4 timer om aftenen forgik ude i brovingen som udkig uden tilladelse til at komme ind på broen eller lære noget om navigationen.
Vi lastede igen i Den Persiske Golf, Bahrain med en olieslange op af havbunden og så 17.400 tons til Montreal i Canada.
I begyndelsen spiste vi i messen midtskibs  - men inden længe spiste vi i cafeteriet agter og der var ingen der havde noget imod os aspiranter - ej heller dæksbesætningen. Skibet havde bager om bord og det var samme person, som vi havde været sammen med på Mongolia. Han var en hyggelig fyr, sønderjyde fra Løjt Kirkeby. Et par år senere var jeg i byen med ham i Haderslev.

Annam var et dejligt skib og det var spændende at arbejde på en tankbåd med lastning og losning.
Fra Montreal gik turen til Port Fortin på Trinidad og herefter til Swansea i England, hvor vi afmønstrede og rejste hjem.
Efter for megen rom, spjældtur og efterfølgende retssag på Trinidad, blev "skipperen" enig med kompagniet, at vi skulle sendes hjem fra Swansea. Så vi var noget slukørede, da vi stod foran styrmand Nielsen i Frihavnen. Over sine briller så styrmand Nielsen på os to knægte med en meget beslutsom mine og bad mig vente, idet kaptajn Ene' meget gerne ville tale med mig.
Kaptajn Ene's kontor, der lå inde bagved, blev kaldt for det "kolde kontor" og efter at have siddet på nåle, blev jeg kaldt derind. Her fik jeg læst og påskrevet om hvordan en styrmandsaspirant skulle opføre sig, når man sejlede i kompagniets skibe.
Jeg forsøgte at fortælle hvorledes jeg havde gået i brovingen og uden nogen form for lærdom - men det blev afvist med : "Siger De kaptajnen lyver - vores kaptajner lyver ikke".
Efter dette intermezzo rejste jeg hjem til Marstal og regnede med, at nu var min tid i kompagniet forbi.

Ca. 3 uger senere modtag jeg et brev fra Kompagniet, at jeg skulle mønstre på Sinaloa på en rejse til Australien.
Mønstrede i København den 9. november med O. H. Christoffersen også kaldet Pingvinen, som kaptajn og H. Thestrup Schmidt som overstyrmand. De aspiranter jeg skulle være sammen med på den rejse var Søren Tuxen og Ulrik Maegaard og da jeg var ældste aspiranter havde man visse privileger.
Turen rundt i Europa gik som det plejede med besøg på Reberbahn i Hamborg, Cattendrick i Rotterdam og de hyggelige værtshuse langs kajen i Antwerpen - som også kunne nåes i middagspausen. Julen blev holdt i Rødehavet på vej til Aden for at bunkre. Nytårsaftensdag om eftermiddagen blev vi ramt af en større skylleluftbrand, hvilket bevirkede at nytårsaften blev holdt lige under ækvator og uden fremdrift.
1. nytårsdag blev brugt til at fiske og det lykkedes at fange en stor haj, som blev hevet om bord med kranen ved 4. lugen. Kokken hente en stor "muggert" og fik hajen bragt til ro, herefter blev den hængt op og sprættet op. Her kunne vi se, at den havde fulgt efter os i flere dage, idet maveindholdet var noget af kokkens mad.
Skylleluftbranden var kommet under kontrol og turboladeren havde taget kraftig skade, så turen til Freemantle gik med langsom fart. Turen Aden - Freemantle tog 18 døgn.
Rejsen rundt til Australiens byer var dejlig med godt sommervejr og besøg på den Danske klub i Melbourne, hvor vi fik udleveret slips, når vi var på besøg. Som sædvanlig laste vi ertz i Port Pierie - dette tog ni dage - og vi lærte byen og dens dansested at kende. Endvidere nåede vi at køre ind i landet på en slags kængurujagt - men skød intet, men bare oplevelsen ude i bushen var spændende. Turen hjem over gik uden problemer og jeg afmønstrede lige som sommeren kom til Danmark i begyndelsen af maj 1965.

Fra denne tur har jeg mange år senere mødt dæksdrengen, en matros samt den ene aspirant Søren Tuxen.
Kompagniet var for et stykke tid lagt på hylden, idet jeg mønstrede på skoleskibet Danmark, som kvartermester og herefter navigationsskolen i Marstal. Mellem styrmand og skibsførereksamen sejlede jeg i sommerferien med "Andorra",  som 4. styrmand fra København til Rotterdam.
Hermed sluttede min karriere i Det Østasiatiske Kompagni, idet jeg havde lyst til at prøve andre rederier og arbejde i land.
Jeg har nu altid været glad for at sejle i kompagniet og forstår stadig ikke hvordan det kunne gå så skidt.

Med venlig hilsen
Hans Henrik Thuesen

Følgende billedserie er indsendt af Leif Thækker og billederne er fra Beira 1966.

Beira ved kaj i Japan

Tyfon mellem Japan og Philipinerne hvor Beira lå underdrejet i 8 timer.

Tyfonen sørger for at dækket bliver spulet.

Så blev der handlet på vej gennem Suez. (eks. postkort fra Tivoli, København)

Sømandshjemmet i Singapore

Sømandshjemmets pool

Poolbaren (undertegnede til venstre, samt kammerdreng som jeg ikke husker navnet på)

Matros Claus fra Vejle i fritidsuniform.

Undertegnede og koksmaten på turnè i Hongkong (Kowloon).

Vi laster teaktræ i Bangkok

Bådmanøvre mens vi venter på grønt lys til Bangkok.

Lasten har forskubbet sig og det giver slagside.

"Hjem kære hjem" En villa i sumpen, Bangkok.

Flodtur i Bangkok

Flodtur i Bangkok

Flodtur i Bangkok

Et par søfolk nyder udsigten (donkeymand Thies til højre)

Vi passerer Ismalia Suez.

Ismalia Suez.

Koksmaten ruller sig en smøg.

Vi bunker i Aden.

Party på mandskabsgangen.

Bengt (i midten forrest i billedet) var med hjem fra Manila som konsulatpassager. Der havde han mødt "Gloria" som han snakkede om hele vejen hjem.
Han truede hele tiden med, at han ville stå af i næste havn, så han kunne komme tilbage til hende, men han blev dog om bord til vi nåede København.
Stor var min overraskelse, da jeg mønstrede på 2. tur og så, at han var påmønstret som motormand, så ham kom jeg til at tilbringe mange timer med.

Med venlig hilsen
Leif Thækker

Stor TAK til Leif Thækker som har indsendt disse billeder.

Carsten Klug Nielsen har indsendt en del visitkort som kan ses herunder.

.

.

.

.

Tak til Carsten Klug Nielsen, for de sjove gamle visitkort

Udover en god film fra "Østens steder" har Bent Christensen også indsendt regnskabsbøger og shorepass TAK for det !

.

Letmatros Bent Christensens regnskabsbog .. Shorepass fra Burma

.

Shorepass fra et arabisk land og fra Otaru Japan.

.Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN