"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 38

Patagonia 1963

Jeg blev udlært maskinarbejder på Scandia Randers og aftjente min værnepligt i flyvevåbenet.

Patagonia i Århus

Jeg havde en brændende lyst til at se den store verden og den gang var der jo ikke billige turistrejser, så efter at jeg i min læretid havde snuset lidt til dieselmotorer, skrev jeg et brev til ØK.
Jeg fortalte dem om mine store fortræffeligheder og fine karakterer og da jeg ville poste brevet mødte jeg en tidligere svend fra Scandia.
Jeg fortalte om brevet som jeg netop havde sendt og til det svarede han ”Nå så får du nok en uniform, der i ØK!” men piben fik en anden lyd.
14 dage efter fik jeg et brev fra ØK, at jeg skulle møde på kontoret i frihavnen.
Jeg blev antaget på prøve og skulle arbejde på Asmara. Det var der ikke megen uniform over, jeg skulle rense skylleluftskanaler og renovere pumper.
En uges tid senere ankom Patagonia, vist nok fra New Zealand, og der skulle jeg møde.

Lysmaskine

Besætningen afmønstrede, men jeg blev indkvarteret på skibet. Jeg skulle bistå et hold fra land med overhaling af hjælpemotorerne (B&W) skibet skulle til Østen.
Jeg blev forhyret som maskinassistent og vi afgik til Polen og Finland.

Henning Mikkelsen på manøvredørken

Maskintoppen Patagonia

Førstemester hed Hans Bjeldbo, han var en flink mand med ”en ræv bag øret” men fair i sin måde.
En 2. assistent, Henning Mikkelsen havde den evne at 10 minutter efter at han var mødt på arbejde, var han beskidt, så Bjeldbo døbte ham ”Swartze Mikkel fra Århus”.

Akseltunnel Patagonia

Bortset fra spøgefuldhederne var han rigtig flink og vi var på mange udflugter på turen.
Jeg fornemmede ret hurtigt, at der var et vist hierarki i ØK.
Jeg talte en del med en matros som kunne spille guitar, men det fik jeg en bemærkning om fra maskinchefen, ”man passer enhver sit”. Det var jeg lidt sur over men jeg måtte jo acceptere vilkårene.

Forplejningen var god. Jeg husker kun kokken som Peter selleri og han havde munden fuld af guldtænder.
Bageren var tidlig på færde, og da jeg havde 12 – 04 vagten, var jeg tit oppe hos ham og få kaffe og rundstykker.
Jeg var altid en tur ude på dækket inden jeg gik i brusebad og gik til køjs.

Messedreng og undertegnede i Genova

Jeg savnede mit Jazzspilleri fra Randers, så i Genova købte jeg en lille Xylophon og jeg spillede og spillede, men på vej over det Indiske Ocean kom jeg op en morgen og ville spille, men kunne ikke finde Xylophonen. Jeg skældte kammerdrengen Anders ud, men ”Swartze Mikkel” gik til bekendelse: Den røg ud på ”den blå hylde” han gik gak gak af at høre på det.
Jeg tænkte nå herregud manden er jo uden kultur, desuden var han jo gak.

Handelsfolk i Suez

Patagonia i Port Swettenham

Nå, men Mikkel og jeg var da fine venner og da vi var i Port Swettenham tog vi en søndag toget helt til Kuala Lumpur. Det var en dejlig tur.

Her er jeg på gaveindkøb

Gade i Penang

Lods i Singapore

Det kendte svimmingpool i Singapore

Lastning af træstammer på coaster

Søndags BT læses omhyggeligt

Havnemotiv fra Saigon

Mellemfolkeligt samvær

Suez

Hamburg

Lastrummet næsten tomt

Turen rundt i Østen minder jo meget om hvad mange andre søfolk har oplevet med dels alvor og dels udskejelser.

Vi kom til København i november og førstemester spurgte om jeg ville med til Murmansk, men takkede pænt nej, da jeg ville til Randers og se til ”damen”.

På vej til toget besøgte jeg restaurant Scandia på rådhuspladsen hvor jeg hørte Jørgen Gravngård, Jeg sad og tænkte på da vi mødte prinsesse Margrethe i Suezkanalen, hun var om bord på Jutlandia.

Telegram fra Kronprinsesse Margrethe som tak for vores hilsen da vi i Suez-kanalen passerede "Jutlandia" hvor hun var om bord

Mine tanker blev pludselig afbrudt af nyhederne på Politikkens lysavis hvor der stod. Præsident Kennedy myrdet ved et attentat i Dallas.

Det var ret uhyggeligt og egentligt et mærkeligt punktum for den herlige tur til Østen.

Da jeg kom hjem til Randers var ”fuglen fløjet”, så jeg fortrød at jeg ikke var taget med til Murmansk.

Her ses en lille sjov kommunikations metode:
For at være helt sikker på god forståelse af mit lønregnskab, anførte jeg nogle pile som illustration.
Dette ironiserede mester Bjeldbo over, ved at lave streger til pilene og skrive følgende:

Hvad betyder disse pile ?
Der mangler en indianer, men han skyder måske i det skjulte, altså en snigskytte. Ved hjælp af hukommelse og rettelser har jeg fået deres overtid og vagtpenge til kr. 180,02

Pasadena 1965

Pasadena Århus 65

Jeg flyttede til Århus og gik på værktøjsmagerkursus.
Efter ca. 1 års tid får jeg atter lyst til at komme på langfart og skriver til ØK.
Kort tid efter nytår møder jeg op på kontoret ved Orientkajen hos Faber, han kiggede over brillerne, nå, …har de savnet os ? De kan tage arbejde på Kambodia og mønstre på Pasadena d. 11 januar kl. 10. Den sejler til vestkysten d. 15 februar.
Vi ankommer Århus d. 16. februar, hvor jeg får besøg af familien, derefter fortsætter vi til England og De Vestindiske Øer.

Hull 65. Ivan Hansen har fødselsdag, grundet det kølige vejr har vi iført ham en papirsæk

Ved Cuba bliver vi kontrolleret af amerikanske fly

I nærheden af Cuba overflyves vi af amerikanske fly som ser efter eventuelle raketter vedrørende Cubakrisen.
Turen fra Hull til Sct. Thomas gik fint, på vej fra Sct. Croix til Panamakanalen var jeg på vagt og vi får melding om langsom sejlads.
Årsagen var at 4 kadetter var rømmet fra skoleskibet Danmark og den ene var blevet forelsket i en pige på Sct. Thomas.
Pasadena blev anmodet om at holde udkig efter drengen.

Vi møder Port Wellington i Panamakanalen

Vi ankom Panamakanalen og får en fantastisk flot tur op ad vestkysten.

Golden Gate

"Den alt for lave bro" (Pasadena sejlede den gang ikke i den rigtige sejlrende)

På vej til Stockton passerer vi en stor blågrå stålbro, der var malet med rød primer ca. midtpå.
Grunden til reparationen skyldes at netop Pasadena havde påsejlet den et års tid forinden.

Ved Longwiev besøger vi Weyerhaeuser Timber, et af verdens største savværker der beskæftiger sig med Oregeon Peine, de har selv store tog der henter tømmer fra skovene og jeg tager opstilling på et af deres udrangerede kæmpe lokomotiver.

I Vancouver trækker vi stempel og jeg var oppe i tårnet i Seattle.
I San Francisco var jeg en tur på Alcatraz, der netop var blevet nedlagt.
Turen hjem var stort set den samme dog var vi i Portland.

Jeg tjente lidt flere penge på Pasadena, da der var mere overtid på en MAN-diselen.

Sct. Croix med Pasadena i baggrunden

På Sct. Thomas fandt vi denne sjove gamle Ford

Sidenhen har jeg været landkrabbe, men jeg tænker af og til på ØK og selv om jeg nogle gange var lidt sur på deres hierarki, ville jeg ikke undvære de oplevelser for en pose guld.

jeg er kommet i tanker om følgende:

På rejse til vestkysten i 65. var jeg sammen med en maskinassistent der så vidt jeg husker hed Verner Lysdal i hvert fald Lysdal, flink fyr med et venligt væsen, han var fra Sjælland et sted, og han var kun om bord ca. 3 måneder da han blev syg (april 65.) i Seattle eller deromkring og blev sendt hjem og forhåbentlig fik det godt.
Men det interessante er, at han optog smalfilm og hvis det kunne opspores var det jo fint for
mig selv og hele ØK-historien i sin helhed.

Nils Weitemeyer.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN