"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 43

Indsendt af Kok / Hovmester
John Skovgård Andersen.

Efter endt uddannelse som bager og kok søgte jeg ind ved ØK og fik hyre på Siena den 28 marts 1970 derefter blev det Patagonia – Azuma – Lalandia – Jutlandia – Casurina. Min tid i ØK sluttede på Basra den 22 november 1974 for at gå i land til kone og børn.

Men det var en herlig tid som jeg ser tilbage på som noget at min bedste periode til søs, og hermed en hilsen til alle dem jeg har sejlet sammen med.

Siena 28. marts - 3. november 70.

På rejen fra Bangkok til Hamburg via Casa Blanca havde vi elefanter om bord.

Desværre døde den ene på sørejsen syd om Afrika og måtte begraves i havet. Døden skyldes dog ikke at den spiste af besætningens mad.

Her er jeg på vej til en kort pause.

Medens dessen og jeg venter på afrekning fra salonen får vi et spil skak på dørken og gæt engang hvad det man slog hjem skulle bruges til ?

Det var sådan, at til daglig kom der et par stk. smørebrød til Kapt. Og  Overstm. Medens. MC. Svend Lehmann tog lidt mad på en tallerken i kabyssen. Så om søndagen blev der hygget i salonen.

Ækvator dåb, kongen og dronningen med følge ankommer.

Dåbshandlingen er i gang.

Så blev det min tur.

Maskinmesterens kone knæler for kongeparret

Sandhedens time hos revisoren.

Da vi sejlede syd om Afrika på turen hjemover (Suez var spærret) var vi udsat for en pudsig oplevelse.
En stille aften på 3. dagen efter vi havde passeret Cape Town mistede vi pludselig 2 mil af farten af uforklarlige årsager.
Det gav selvfølgelig en masse postyr med tjek i maskinen, kontrol af tanke osv. uden nogen resultat indtil næste morgen da MC. Svend Lehmann var på sin morgenrunde, han undrede sig over noget mærkelig ved boven, det viste sig at være en haj som vi var sejlet ind i, den sad fast på stævnen.
Vi sagtnede farten og hajen forsvandt i dybet og alt var ved
det gamle.

Azuma 1. marts 71. - 14. december 72.

Azuma, indsejling til Rotterdam.

Drinks i rygesalonen sammen med Kaptajn og frue.

Endnu en omgang, i baggrunden høker Jens Ovesen, med ryggen til desse Lone.

Undertegnede og 2. mester tager en slapper ved lønningen.

Besætningen fra Azuma på kulturudveksling.

Mere kultur.

På rejsen til Østen i efteråret 1972 var krumtappen på en hjælpemotor gået sig en tur. Da vi ankom Cape Town mønstrede 2. mester Toft fra gænget for at hjælpe med at adskille motoren så den var klar til en ny krumtap
Som det fremgår af billedet havde han sin egen måde at meditere på, eller var det
blot for at finde hvile.

Lalandia 21. februar - 12 august 73.

Lalandia blev bygget på Eriksberg Mekanisk Verkstad AB i Gøteborg og afleveret 1973.

På skibets første to rejser havde jeg som kok den store fornøjelse at sejle sammen med Hovmester Jens Ovesen fra Århus.
På Lalandia var der fast 2 stk. 25 t. truck. 3 stk.12 t. truck og 1 stk. 2 t. som servicetruck.
Truck 3 samt assistenten havde desuden knallert med lad, denne motorpark havde assistent Preben Terkildsen samt truck 3 MM (Claus Schelde)
ansvaret for.

Losserampen på Lalandia.

Lalandia losser med truck.

Lalandia uden sultestriben og iklædt orange farve da vi samsejlede med TransAtlantic Gøteborg – Wilh. Wilhmsen under navnet ScanAustral.

Casurina 7. december 73. - 27. maj 74.

Lastning af looks` i Tacoma, med 1. styrmand som aktiv deltager.

Med storcirkel og lidt sne på dækket går turen over Stillehavet til Asien.

Min linjeattest.

VENT ! - siderne i REGULATIV FOR HOVMESTEREN skifter selv.

Med Højagtelse
John Skovgård Andersen.


Gruppebillede fra holdet på Sønderborg Søfartsskole efteråret 1963.

Hej Willy.

Ja, jeg kom over din udmærkede hjemmeside over ØK's historie og jeg må sige, det er en fantastisk ide du her har nedfældet for mange søfolks glæde og fortrøstning.
Jeg vedlægger her to foto af min første søfartsbog, som bevis på, at jeg var snesejler i mine unge dage.

Vi var en hel flok søfolk, der gik og stemplede i Aalborg's afdeling af Sømændenes forbund nede i Slotsgade hos dengang forbunds sekretær Aksel Jensen, som opfordrede os til at tage til København for at søge hyre, da vi var nogle stykker der nærmede os top stempler. Vi tog så til København med  "Jens Ban " gratis, da vi kendte bådsen og overnattede agter hos dæksbesætningen på overfarten.

Vi indkvarterede os på Minde Hotellet, der var 4 mands kamre, dog gik det hurtigt med at få hyre og det blev ØK's Mombasa, som skulle en rundrejse til Indien, det var vist nok derfor vi fik den, da det ikke var særligt eftertragtet i forhold til alle de andre gode ruter som ØK's skibe havde dengang.

Vi var to fra Aalborg, en matros som hed Per Nielsen og jeg, som var letmatros. Vi løb så ind en hel flok Københavnere, som vi jo kaldte dem, jeg husker i særdeleshed den lille båds som hed Otto Bøgh, han boede fast nede på Nyhavn 17, når han var hjemme i Danmark. Vi var en broget flok danskere og to svenske matroser, den ene hed Arnold kan jeg huske, en gæv gut, som kunne sit håndværk og lærte mig mange ting, som kom mig til gode igennem hele mit virke som sømand fra dengang og til 2007, hvor jeg er gået på pension som 60 årig skibsfører efter knap 40 år i Mærsk.


Matros Per Nielsen fra Aalborg på poopen.


Per Nielsen og Thomas Hansen

Rejsen på Indien rundturen tog fra den 25.04.1966 til den 17.09.1966 ialt 4 måneder og 23 dage. Da vi ankom til Europa igen kom overstyrmanden rundt og spurgte om vi ville med på næste tur, som skulle gå til Saigon, Bangkok og Indonesien, de af os der blev spurgt var meget interesseret og sagde ja.


Hvil på styrbord Capstan på poopen


Finsk  fyrbøder på poopen.


Letmatros Freddy slapper af på poopen i hængekøjer som blev brugt, da der ikke var airkondition på kamrene.


Trosse telegrafen på poopen & nødstyretøjet.


Matros Per på poopen i bagbords side


Dannebrog agter med ØK’s logo.

Mombasa i Det Indiske Ocean for udadgående

Den næste tur har jeg mange gode minder fra. En kedelig historie var dog, at vi fik en af vores matroser  slået ihjel (skudt) af en amerikansk soldat i Saigon. Han hed Mogens og var fra Glamsbjerg på Fyn  årsagen var en af de lokale skønheder, som de begge havde et godt øje til, dette skete i Julen 1966.


Båds Otto Bøgh og letmatros Thomas Hansen


Matros Claus & letmatros Freddy


Fyrbøder navn ?, matros Per, Båds Bøgh og ?

Jeg havde tilfældigvis nattevagten den nat fra kl. 2400 til næste morgen kl. 0800 og matrosen Per, som han havde været i land kom med den kedelig besked på hændelsen, så der blev opstandelse om bord. Skipperen på den tur hed K. Svendsen, vi kaldte ham  snøvle Svendsen, da han havde for vane at snakke gennem næsen som man sagde.


Ved kajen foran slusen i Bombay, klar til at sejle ind i  slusen, for gennemsejling til dokken i Bombay.


Thomas, Per, Freddy, Bøgh og "Jumbo"


Matros Per Nielsen & letmatros Freddy på poopen foran slusen i Bombay.


Slusen ind til Bombay Docks set fra poopen.


Drikkepause


Donkeymand Johannes ud for deres messe i bagbords side på agterkant af midtskibs bygning.


Matros på styrbords agterdæk ved 5. lugen, desværre husker jeg ikke hans navn


Matros Ejgil på 5. lugen lige foran matros messen i bagbords side.


Fyrbøder Finn ved at smide affald ud ved affalds skakten ved 5. lugen i bagbords side, man kan se vi ligger stille på reden, så vidt jeg husker udenfor Mekonfloden op til Saigon.


Her på reden ud for Saigon i fint vejr.


På reden ud for Saigon


Skibet set agter over fra bakken


Set agter over fra bakken på Bombay red.


Agterdækket  set fra båddækket midtskibs


Agterdækket og midtskibs bygningen set fra poopen.

På den tur havde vi også den berømte ØK båds, som de kaldte Røde Anton, han var berømt for at have finansieret fabrikationen af en rund redningsbåd som flækkede en gang under faldprøven i Københavns frihavn. Hans patent blev opkøbt af et firma og han blev snydt for en del penge.
Ja, jeg kan fortælle mange sjove historier fra denne tur. Der var særlig en historie, som jeg husker tydeligt, vi sejlede fra Genova midt om natten og det kunne ikke gå hurtigt nok, så bommene på fordækket var ikke lagt ned og det skulle de jo (ØK style). Da vi kom på fordækket ville skipperen ikke tænde mastlysene, så vi kunne se hvad vi lavede, så det endte med at vi nægtede at udføre arbejdet før vi fik lys, til sidst gav skipperen efter og vi bevægede os ud på fordækket igen hvor der blev råbt oppe fra brovingen, at vi var en flok færgematroser, det grinede vi meget af kan jeg huske.
På denne tur havde vi også en anden matros, som hedder Martin Birk, vi blev senere
skibsfører kollegaer i Mærsk.

Med venlig hilsen
Pensioneret skibsfører
Thomas A. W. Hansen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN