"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 53

Til østen med Simba.

 

Efter at have aftjent min værnepligt i Søværnet, mønstrede jeg i 1962 som Matros i Simba som skulle på Bangkok ruten.

Simba var en af de første skibe der blev bygget med Cafeteria i stedet for de mange messer, vi fik vores mad serveret gennem en luge ind til Kabyssen.

En tidlig sommermorgen gik jeg udkig på Bakken medens vi stille gled gennem Kielerkanalen, pludselig lød det i Højttaleren ”Lad gå Ankeret” derefter fem stød i hornet. Simba drejede styrbord over og satte stille næsen op i bredden, det var Styremaskinen der svigtede. Efter et kvarter var den blevet lavet og vi satte en båd i vandet og roede over til den modsatte bred med en trosse. Kort efter lå vi igen, med hjælp af trossen og ankeret, ude i kanalen og kunne forsætte uden yderlige uheld.

Hamborg var første havn, derefter Rotterdam hvor vi spillede en af vores mange fodboldkampe i turneringen der bar det imponerende navn  ”Nordisk Verdensserie i fodbold for søfarende”. I turneringen deltog ca. 500 hold fra de fem Nordiske lande, man kunne selvsagt ikke spille mod alle hold, men hvor muligheden var blev der spillet. Ikke alle steder kunne vi låne en fodboldbane, flere gange måtte vi slå os til tåls med en slaggebane, det resulterede i en del hudafskrabninger på albuer og knæ.

Landskamp

Blandt vores  passager var der en pensioneret Bankdirektør Nils Middelboe, som var forhenværende fodboldspiller. Han havde været på Landsholdet  til olympiaden i London i 1908 og i Stokholm i 1912, her spillede han sammen med den nok så kendte Sophus ”Krølben”. Desuden havde han spillet 175 kampe for Chelsea, alt i alt en dreven herre udi fodboldens kunst.

Han havde efter egen udsagn bedt om at komme med en af Kompagniets skibe hvor der var et godt fodboldhold. Det blev så Simba og her blev han straks udnævnt til træner.

Nils Middelbo var altid med på sidelinien når vi spillede og efter kampen blev der hængt et referat af spillets forløb op i messen. Derudover holdt han foredrag for os om fodboldspillets taktik og finurligheder.

En søndag i Bangkok skulle vi spille en kamp mod en Nordmand, kampen var lagt sidst på eftermiddagen for at undgå den værste varme. Et par timer før kampen mødtes holdet på Mosquito Bar for at varme op og lægge taktikken. Det resulterede naturligvis i at holdet var dopet i middelsvær grad da de tumlede ind på banen. Det gik dog på ingen måde ud over kampens underholdningsværdi.

Foruden Kaptajnen og dennes Hustru, nogle besætningsmedlemmer og Middelboe var der også mødt en del Thaipiger  op for at heppe på deres respektive hold. Udover at komme med opildnende tilråb til eget hold kom de også med stærkt nedsættende og usaglige angreb på modpartens spiller, eller nærmere den del der befandt sig under bæltestedet. Det kunne for eksempel være ”Gammel mand, mange hængenos…” og  ting som var endnu værre.

Det har nok været noget af et kulturchok for den stilfulde Bankdirektør, i hvert fald udeblev referatet fra kampen. Der var måske heller ikke så meget at skrive om. Det skal lige nævnes at vi vandt kampen, måske var det andet hold mere dopet end os.

Et par dage efter at vi var kommet hjem havde Middelboe arrangeret en indendørs kamp i KB Hallen mellem Simba og et landhold. Kampen blev spillet lige før en af KB`s turneringskampe. Efter kampen var det KB`s tur og da de ikke spillede efter publikums forventninger begyndte de at råbe ”Spil ordentlig eller vi kalder på Søfolkene”. Større succes kan man næppe få.

Fra Rotterdam til Antwerpen og derfra videre til Le Havre her lå Frankrigs nyeste Atlanterhavsliner France.

France

Videre til Marseille, Genova, Port Said, her kom der Handelsmænd ombord med et bredt udvalg af Marokkopuder, Kamelskamler og tasker i alle størrelser. Med et glimt i øjet skamroste de deres varer med ordene ”Fine grejer, Fine grejer, ingen kan se det er bare pap”.

Gennem Suezkanalen, Det røde hav og ind til Aden for at bunker, medens vi tog olie sprang olieslangen og fed sort olie stod ud over dækket. Her var forurening et ukendt ord, spuleslangen blev fundet frem og  olie blev spulet ud over siden.

I Adenbugten kom vi ofte ud for Arabiske Dhow hvor besætningen stod og trommede på tomme plastikdunke i håb om at vi ville stoppe op og give dem noget ferskvand.

Penang var næste havn, videre til Port Swettenham og Singapore.

Her arrangerede skibsklubben en tur ud i en gummiplantage, vi så hvordan man skar riller i barken, satte en tud på og en spand nedenunder til at opsamle saften. Efter 2 dage blev spanden tømt for indholdet og der blev skåret nye riller.

Derefter i Botanisk Have og i Tiger Balm Garden , hvor man havde verdens største Jade samling. Til slut besøgte vi et Tempel med en stor Budha statue.

Forretningskvarter ved havnefronten.

Der lastes Teaktræ.

Fra Singapore til rejsens endestation Bangkok som mange af ØK folkene havde talt om siden vi tog hjemmefra. Alle der havde fridage til gode tog fri og man slappede af i Mariners club hvor der var en dejlig svømmepøl.

Efter 8 - 10 dage i Bangkok gik det hjemad. Størsteparten af passagererne forlod os i Genova for at kunne nå hjem til jul. Selv ankom vi til Rotterdam ved middagstid den 24 december, på kajen stod en stor del af officerernes hustruer og børn som var rejst derned for at fejre jul med deres ægtefælle.

Sømandspræsten kom med juletræ, julegaverne fra Sømandsmissionen havde vi med hjemmefra.

Klokken  fire mødtes hele besætningen, samt hustruer og børn, i salonen hvor Hovmesteren havde lavet Punch som kun en Hovmester kan.

På et tidspunkt foreslog Kaptajnen at vi skulle synge ”Højt fra træets grønne top” og gå rundt om juletræet. Her havde han dog glemt at tage højde for Matrosen Flemming som aldrig forsømte en chance til at lave rav i den. Han startede omgående med sangen ”Jeg vil ha en stor ballon , en af dem med sjov facon” som på det tidspunkt var det helt store hit. Børnene sang lystig med medens de kiggede forundret på forældrene, den var de ikke vant til at synge derhjemme. Alle morede sig også kaptajnen, efter sangen foreslog han at vi sang ”Glade jul”. Nok engang lagde Flemming ud med ”Jeg vil ha en stor ballon” som vi så sang for anden gang.

Herefter blev der sagt at det nok var bedst at vi gik ned i vores egen messe.

Efter nogle dage i Rotterdam gik vi til Hamborg, her skulle vi ligge nytåret over, det benyttede vi til at tage toget hjem, så vi kunne holde nytår derhjemme.

Et par dage inde i det nye år rejste vi tilbage til Hamborg, derfra sejlede vi til Århus og København hvor vi blev afmønstret.

Efter en 8-10 dage derhjemme mødtes vi igen i Frihavnen, Denne gang skulle Simba til Kina – Japan.

Først skulle vi dog til Helsingfors, det var bitterlig koldt. Lodsen kom ud til os i luftpudebåd da store dele af den finske bugt var frosset til.

Derfra til Århus, Gøteborg, Hamborg, Rotterdam, Marseille, Genova, Livorno, Suez, Colombo, Port Swettenham, Singapore og Bangkok.

Mariners Club

Mariners Club blev flittig benyttet, men det helt store trækplaster var nok  Mosquito Bar, Venus Rum og Golden Gate, her blev der drukket store mængder af  Monkey Shine, (Whisky blandet op med Cola), det tog noget af den grimme smag. I en lille folder som Mariners club sendte ud i skibene stod der ”Whiskyen overgår selv den hærdede alkoholikers værste anelser”, så var man advaret.

 

Mosquito Bar Downstairs

Mosquito Bar og en lokal skønhed.

Næste havn var Saigon, selvom det var før Vietnam krigens udbrud så man en del Amerikanske soldater som havde status af rådgivere. Der var også udgangsforbud efter kl. 22 og det blev indskærpet at det skulle overholdes. Medens vi fortøjede så jeg noget der blev kastet ud af koøjet i baderummet og ned i en Sampan. Først senere fandt jeg ud af at det var mine to sæt Kakistøj, som jeg havde fået syet i Bangkok. Det var ikke ualmindeligt at de lokale tyveknægte kom om bord i skibene medens besætningen var beskæftiget med at fortøje, så havde de frit spil.

Hong Kong var næste havn, her var der en voldsom trafik af djunkers og handelsskibe af alle nationaliteter.

Hong Kong var en myretue af mennesker, her kunne man stort se købe alt. Var man til det kulinariske så var mulighederne ubegrænset.

En del af besætningen købte Kamfertræskister og figurer udskåret i elfenben og i eksotiske træarter. Der blev også tid til øl på The Red Lion.

Kobe var første plads i Japan, derfra videre til Nagoya en industriby med megen forurening. Fabrikkerne lå side om side, når fabriksfløjten varslede fyraften spillede den en hel melodi.

Yokohama var sidste stop, på vej ind i bugten kunne man se Fujiyamas velkendte kegle rage op i landskabet.

På et besøg i et indkøbscenter opdagede man at også inden for elektronik var man langt forud, her var kameraer i alle størrelser og med egenskaber der var ubetaleligt derhjemme.

Transistorradioer og fint Japansk porcelæn (sikkert lavet i Kina) var også yndede handelsobjekter. Da det var forår oplevede vi Japan medens tusindvis af blomstrende kirsebærtræer lyste op.

Fra Japan sejlede vi til Manila på Filippinerne her lå vi et døgns tid. Sammen med et par kollegaer tog jeg på sightseeing kørende i en af de farvestrålende Jeepnyes. Vi sluttede med et besøg i den næsten nye Mariners club.

Simba til ankers i Bangkok.

Rustbankegænget.

Tilbage i Bangkok, her tog jeg sammen med en kollega en Tuktuk ud til Templet Wat Pho eller ”Valby krat” som det hed i daglig omtale. Her så vi de smukke bygninger og den 45 meter lange statue The Sleeping Budha belagt med guld og med fodsåler i perlemor lagt i smukke mønstre og figurer.

Wat Pho

 Undertegnede i sommerdress.

Sampan stationen.

Efter at have ligget på strømmen nogle dage blev der plads til os ved kajen og vi kunne nu færdes  uden at være afhængigt af Sampaner.

 

Simba til kajs i Klong Toy.

Alting har jo som bekendt en ende og som man synger i ØK sangen:

  For nogen af os bliver det jo nok en sørgelig sang

  De ser ej mere Bangkok og slet ikke Koh Sichang.

Gråskæg og Rødskæg

Suez Kanalen.

På vej gennem Det Røde Hav lossede vi i Port Sudan, kun nogle få timer så fortsatte vi op til Kanalen.

Vel ude i Middelhavet dukkede en solbrændt ung mand op, det viste sig at han havde gemt sig i en af livbådene.

Han blev sendt op til Kaptajnen og her fik han fortalt sine rettigheder, og de var ikke mange, han kunne få lov til at banke rust 8 timer dagligt, hvis han havde lyst til det.

Alternativet var at han ville være låst inde i døgnets 24 timer.

Han valgte klogelig nok at banke rust, der blev indrettet et rum til ham i en af de forreste dækshuse og her fik han bragt sin mad.

Der blev ikke serveret Halal slagtet kød, han kunne spise det han fik eller lade være.

Sådan var vilkårene før fremmedordene Asyl  og humanitær ophold blev almindelige ord i det Danske sprog.

I Genova kom der to Betjente og hentede ham, de førte ham over i en anden ØK båd som var for udgående og han blev antageligt sendt tilbage til Port Sudan.

Man kunne ikke undgå at få lidt ondt af ham, hans eneste brøde var jo at han forsøgte at få et bedre liv.

Besætningen sørgede da også for at han var velforsynet med cigaretter, sodavand og andre fornødenheder.

Efter en begivenheds løs hjemtur mønstrede jeg af i København.

Venlig hilsen
Anker Simonsen.

Ami og Arne Vistisen har indsendt følgende billeder.

ØKs flagskipper Paulsen, højt dekoreret fra Jutlandia. Havde Kronprinsesse Margrethe med på tur til Thailand.

Orla Koustrup, yngst udnævnt maskinchef i ØK. Sejlede sammen med undertegnede fra 1966 på Simba.

Boribana: 1. mester Peter Halmø, 1. styrm. Søren Munck, velfærdsm.

Båds Flemming Schiøtte, Hov og ?

Siena: chief Svend, kapt. Buntzen, el. Faurschov, mat. Egon, kok Erik.

Siena: maskinass. Hans Müller og Preben Terkildsen hygger sig med kaffen.

Siena: Jens "Rundjern",trikker, Egon.

Siena: 2.mester Otto, kok, trikker, hovmester Carlo "kartoffelmos" Nielsen, Poul Lommer 1.styrm.

Boribana: overstyrm. Sam, 2. styrm. Peter, 1.styrm. Finn Winther.

Boribana: telegrafist Bodil Dons.

Boribana: overstyrm. Ole Havkrog, Erna Halmø, Birthe Havkrog.

Arne Vistisen og Jane.

Arne Vistisen med Helle og Jane.

Arne Vistisen med Helle og Jane.

Sargodha, koksmath, hovmester Frank Thunø, kok Tim, Kineser?

Sargodha, chief, Strut, kapt. Johannes Nielsen.

2. mester Ole, kapt. K. B. Christiansen.

 

Patula: Ole Tholstrup og Arne Vistesen i Hæklund kraner.

TAK til familien Vistisen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN