"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 56


Manchuria

Sad og sorterede i gamle billeder.

Fandt disse fra ækvatordåb på Manchuria, hvor jeg var påmønstret som "Gnist" i perioden august 67. - februar 68.
Skipper var C. Andersen.

 

 

 

Kong Neptun med følge ankommer broen.


Kongen og dronningen flankeret af biskoppen, bartskæreren (bageren) og politichef (3. styrm. Fauerskov).


Klar til afhentning af "de formastelige".


Kong Neptun (motormand) og dronning (matros).


En af "de formastelige" barberes af elektrikeren.


Proceduren forløber fint.


Dåben vel gennemført.

Nordic Heron 68.  

Dårligt vejr i Bass strædet Australien-Tasmanien.

Mere dårligt vejr samme sted.

Atter roligt vejr.

3.mester nyder en øl i baren.

Undertegnede "gnist" som bartender.

Pumpemand Ole og hovmester Hallundbæk

Gnist på job.

2.mester Petur, 1.mester Magnusson og Babara.

1.strmand Hoonselaar og hustru.

kl. 10 hygge.

Lørdagsfest i agterste rygesalon.

Med venlig hilsen
Gnist
Carl-Henning - kaldet "Charlie"

Hej Willy.

Jeg sender dig alt hvad jeg har af ØK-ting og skal ikke have noget tilbage.

Ligeledes er jeg i gang med at lave billeder af mine gamle negativer, så der dukker flere ting op som jeg vil sende løbende.

Vi søfolk er jo en udødende race, men dog yderst bevaringsværdig. :-)

Jeg grimmes når jeg ser den gamle ØK-bygning i Bangkok total forfalde, det er simpelthen historie der her går tabt, og jeg undrer mig over, at man ikke fra dansk eller thailandsk side, gør noget for at bevare historien som bygningen trods alt rummer.

Jeg forstår godt thaierne som ikke har meget til overs for ØK efter at de har "stjålet" al deres teak.

Men historien kan der nu en gang ikke laves om på.

Jørgen Soelberg


Reden Penang Selandia 61.


Nytårsaften, manden med hatten er Bille.


Søfolk på vej i land i Penang.


Selandia 61-62.


Tømreren bæres ned fra promenadedækket på ordre fra overstyrm. Japse Ras.
Blev fundet sovende, med pejlestokken nede i røret. (temmelig beruset).


Passage under bro i Kielerkanalen.


Passage under bro i Kielerkanalen.


Selandia med skylleluftbrand.


Malearbejde, bemærk det store hvide reserveanker.


Overhaling af lossegrej.


Diverse vedligeholdelses arbejde.


Overhaling af lossegrej i Suezkanalen.


Hyggestund på 4. lugen, Fidusen med radio.


Mosquitobar Bangkok, (Myggen).


Dette foto er taget kort før nedrivning af Mariners Club, undertegnede var selv til stede da indvielse fandt sted.


Piskroen Manila.


Tømreren tager sig et hvil, Meonia 59.


Lastbiler som dækslast, Bogota 68-69.


Dæksvue Bogota 68-69.


Kig agterud, Bogota 68-69.


Lille cowboy hviler med en smøg,mellem de store spilkopper på fortøjningsspillet agter.


Vores allesammens "overvaskerijomfru" (Anna?) som både kunne vaske og reparere vores tøj


3. styrm. Poul Erik Knudsen, en rigtig guttermand.


En plads i solen, bemærk det store nødstyreror.


Meonia, dæksbesætning ankomst Bangkok.

Meonia, Ungkok med 2 "sild"
Dette stykke maling som er vist i 3 forskellige vinkler, stammer fra Meonia 58-59.

Når bådsen Philip Thomsen udleverede malerpensler og ruller (som altid stod i blød i vand eller lignende for ikke at udtørre) skulle man lige rulle og stryge af, på indvendige skot af malerskabet.

Efter mange års udførelse af denne manøvre, fik man til sidst et temmeligt tykt lag maling som undertegnede var heldig at få en del af, da det på et tidspunkt blev fjernet.


Tømreren sørger for at teaktræsdøren ser fin ud på Selandia.

Den nylig mønstrede tømrer spurgte bådsen på Meonia.
Du, hvor ligger soda-en ?
Ja det ved du sgu-da, du har jo været om bord før.
Ja det var også rigtig, selv om det var syv år siden.
Ting havde nu en gang sin plads og sådan var det.


Dæksfolk i job.


Rustarbejde var der masser af.


Klargøring til bøn, bemærk trossespillet.


Tid til en bøn i Aden Selandia.

Jeg var om bord på den sidste rejse med Selandia.

Afgang København 28. november 1962, ankom La Spezia Italien 6. december 1962.

Det var en mærkelig rejse, dagene gik hovedsagelig med søvagt.
Da vi ankom La Spezia og havde fået lods om bord, fik skipper ordre til at sejle direkte på land.

Den ordre var ikke nem at forstå, men sådan blev det, et ordentligt bump og vi stod højt på stranden, hvorefter vi smed begge anker.

Vi lå nu godt på grunden, med halvt ophuggede skibe rundt om os.
Det var en mærkelig fornemmelse, vi kom med et nymalet skib hvor alt fungerede og nu skulle det hugges op.

Vi fik pakket vores grej og kom ned af gangwayen hvor der ventede en lille båd som skulle tage os i land.
Skibsfører O. Christoffersen også kaldet "Pingvinen" gjorde honnør for den gamle dame som havde været vores hjem i lang tid, ja man fik helt blanke øjne, det var sgu en mærkelig rejse.

Philip Thomsen som jeg besøgte for ca. 15 år siden, var båds på Meonia i ca. 15 år.
Han var også med på Meonias sidste rejse til Hong Kong, hvor det siges at han ikke slap før skibet nåede smelteovnen.

Hilsen herfra
Jørgen Soelberg


Erria

En lille hilsen fra Robert Sørensen.


Bombay, Erria 1957.

 

Jeg er godt klar over, som du selv skriver, at det er vanskelig at finde folk fra dengang man sejlede, min karierer var heller ikke så lang, jeg kom med Erria lige efter min læretid som maskinarbejder det var april 1957. Efter endt soldatertid kom jeg ud med Lalandia det var foråret 1959 og i efteråret 1959 kom jeg med Sargodha. Da jeg ikke selv fotograferede dengang er jeg meget intereseret i fotos derfra.


Port Said, Lalandia 1959.

Trikker på job, Lalandia 1959.

Jeg kan berette om en lille sjov ting fra min sejlertid: Jeg var meget ung da jeg tog ud at sejle som maskinass. med Erria. Da vi kom til Port Said kom der handelsfolk om bord med en masse skrammel, det var for mig ganske enestående, så måtte jeg købe noget med hjem.

For det første troede jeg at 1 pund var kr. 10,- Så jeg købte for i alt 35 pund (næsten en månedsløn) og i mange af de efterfølgende havne spurgte mange, om ikke jeg skulle på dækket for at sælge noget af skramlet, men nu kommer det morsomme, efter endt soldatertid tog jeg igen ud at sejle med Lalandia og da vi anløb Port Said kom der som sædvanlig handelsfolk om bord og en af dem henvendte sig til mig og spurgte mig om vi skulle handle?
Jeg genkendte ham fra Erria og sagde nej ikke med dig din ”Tyveknægt” hvorefter han udbrød "ohe Erria 35 pund" så han huskede også mig, det må havde været hans livs handel, der var trods alt gået omtrent 2 år mellem omtalte episoder.


Lalandia 1959.


Undertegnede og Erik Larsson, Erria 1957.

Efter Lalandia kom jeg i efteråret 1959 med Sargodha som blev min sidste tur, den sluttede i foråret 1960.

Nu da jeg er bleven 73 år er sejltiden for godt 50 år siden noget som optager mig meget, så hurra for Snesejler med alle de gode beskrivelser, foto, dvd, mm. tak for det.

Med venlig hilsen
og forsat GO' VIND
Robert Sørensen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN