"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 7

Hej Willy!

Her er nogle billeder fra Koreas rejse til Kina og Japan feb. - sept. 1963.

Kort-pause på poopen

Læsepause

En plads i solen

Udsigt fra poopen

Skorstenen får en gang maling

Sømandsskolen Sønderborg 1958.

På rejsen med Korea var jeg matros, andre af besætningen jeg kan huske var overstyrmanden som gik under navnet "Brandmanden".

En anden matros hed Regner, det er ham der vasker poophuset.

Swimmingpool i Mariners Club Singapore

De tre badegæster er 2 matroser og bageren.

I Hong Kong var vi fortøjet ved en pier 2 minutter fra Røde Løve, hvor vi lå et par uger, da vi også var på værftsbesøg.

Simba i Rotterdam.

Mvh.  André Jensen.

Sibonga i Hong Kong

"Snesejler" er en rigtig god ide, meget sjovt at få genoplevet ens tidligere liv. Jeg startede i ØK 21/6-1968, som kok på "Nordic Heron", derefter "Sibonga" 3 gange i 1968-69, derefter "Morelia", "Simba". 1971 udmønstrede jeg som hovmester på "Basra" hvor jeg var 3 udmønstringer. Jeg sluttede i ØK som hovmester på "Ayuthia" 1978. Gik derefter over i Dansk-Fransk, som senere blev til Dannebrog Rederi, da de overtog de fleste af skibene ved lukningen af D-F. Jeg stoppede i Dannebrog i 1995, og kom derefter over i Mærsk, hvor jeg mødte en hel masse af mine "gamle" sejler-kammerater fra ØK, DET var sjovt !! Jeg blev pensioneret fra A.P.Møller i 1998.
Med venlig hilsen. Henrik Kjærsulf.

.

Hermed en sang i anledning af en god grillfest i "Basra", matroserne og motormændene havde købt en del gæs og pattegrise i Bangkok, som de havde gående ude agter på det ene af deres baderum, og alt det skulle sættes til livs, sikke en fest!!! Men både svin og gæs smagte nu noget af fisk, hvilket de var blevet fodret med i deres tidligere liv i Bangkok.
Med højagtelse.

Hej Snesejler

Efter at have hørt programmet "Studie 4" på P4 idag, blev jeg gjort opmærksom på din hjemmeside. Jeg må sige, at siden er virkelig et imponerende flot stykke arbejde, krydret med mange gode historier og billeder fra det virkelige liv ombord. Jeg har ikke selv sejlet i ØKs skibe, men har sejlet på langfart i flere rederier bl.a. rederiet Ove Skou, hvor jeg begyndte som hovmestermath 1976, og sejlede indtil 1993, hvor jeg begyndte at arbejde på et kraftværk. Jeg har dog stadig en stor interesse for søfarten, og følger stadig med i hvad der foregår på det område via bladet "søfart". Selvom jeg først begyndte at sejle i 70,erne, kan jeg sagtens genkende historierne, som også eksisterede da jeg begyndte.
Iøvrigt har jeg en lille historie om en tidligere maskinofficer i ØK. Jeg sejlede på daværende tidspunkt i "Den Kongelige Grønlandske Handel", og den omtalte maskinofficer var blevet opsagt i ØK, og fået ansættelse som 1.maskinmester i "KGH". Første dag ombord mødte han op nede i messen, iført hvid kedeldragt. Hvorpå en af de medsejlende hustruer udbrød "gud han ligner en bademester", og siden hed han aldrig andet end bademesteren.

Med venlig hilsen
Ebbe Rene Christensen

Min ØK historie fra før..
I december 1949 fik jeg en hyre hos ØK på MS Fionia. Den var bygget i 1913 og var på daværende tidspunkt verdens ældste søgående motorskib og med 36 år på Østen.

”Four pieces of bamboo no puff puff.”

Fionia var udstyret med B&W motorer med trykluft forstøvning, 8 knob. – Når vi havde landkending kunne man næppe se at skibet flyttede sig. Vi havde passagerer med fra Liverpool til Singapore. Det tog ca. 6 måneder at nå til Bangkok og tilbage til Langelinie.
Jeg ville gerne have fortsat i ØK, men da jeg i ØKs maskininspektion fik spurgt om der var andre muligheder end Fionia, var jeg færdig i ØK – det var stilen dengang.

Er der andre tilbage fra den tid?
Maskinmester Bent Frese-Madsen
.

Frivagt i Sibonga 1962 fra venstre matros Poul Helsingør letmatros Leif Hellerup og matros Frede Nakskov og yderst til højre maskin ass. ? En af dem blev forresten vildt forelsket i en pige fra Japan, han ville giftes med hende og var klar til at forlade skuden. Han og jeg var hjemme hos pigen og hendes forældre for at spise. Det var ret seriøst, men jeg overtalte ham til at droppe det hele, det går jo ikke, vi skal jo snart sejle, og DU skal med hjem!

Leif Johansen.

Willy.

My name is Peter Walker and I am a Australian citizen who lives in Bangkok, Thailand for the last 10 years.  In my spare time, I am currently doing a non-commercial project, researching and making a documentary video on a ship that was sunk in Thailand during the closing stages of World War 2.  The ship was called the Suthathip or Suddhadib. Your website mentions the ship by a slightly different name, the Sudhadib.
The documentary is going to cover 3 main areas: The History of the Suddhadib, Diving the Suddhadib, the Marine Life that now inhabits the Suddhadib.
Our research to date, based on Thai naval records and some great help from RAF historical societies, has clearly indicated that the Suddhadib was sunk on the 1st of June 1945 by a raid of RAF 99 and 159 squadron Liberators from India.  We believe that the ship was built for the Siam Steam Navigation Co., part of the East Asiatic Company, in 1918.
Would it be possible for you to search your historical records for any information about this ship.  In particular, I would love to have a photo of the ship.  Anything that you can provide me will be gratefully received and your assistance will be noted in the credits of the documentary video.
As I mentioned above, this is a non-commercial project and we do not expect to make any money from it.  We are doing it for the love of our sport, scuba diving, and to help extend and capture some interesting maritime and aviation history.

Yours Sincerely,
Peter Walker
Bangkok, Thailand.

Hello Peter !

Thank you for your mail about Sudhadib or Suddhadib (can be a wrong spelling).
Anyway, here are some facts about Sud
dhadib and a photo.
The right name is SUDDHADIB and it was a coasting steamer, built by the Hong Kong & Whampoo Dock Co., Hong Kong, 1918, to the Siam Steam Navigation Co., Bangkok. 18 (I), 8 (II) and 400 passengers on steerage class. 955 dw, 1311 gt, 803 nt; 223’ x  35’6” x 20’; steam 900 ihp. 10.5 knots. Crew 35.

1939 the name changes to the Thai Navigations Co., Bangkok. Sunk 1944 by an allied air attack.
I hope that you can use these information’s, that’s all I know about Sud
dhadib.

Have a nice day J
Willy.

Willy,

Excellent.  I really appreciate this email from you.  The photo will make a lot of people here very happy.
In return, I am sending to you a photo of the Suddhadib being bombed.

 

and a copy of the RAF logbook describing the bombing.

I know that it is a terrible end for a ship but you might like to add these to your archives and museum.
But, I can tell you that, today, the ship is still providing excellent service, lying on its side on the seabed, as both a great dive site for recreational scuba divers and as a home for millions of marine creatures...

Regards
Peter.

.

Ungtjener på M/S Panama 1955

Mit navn er Ben Ottesen og jeg sidder her i Chilliwack, ca. 100 km. øst fra Vancouver Canada hvor vi nu har boet i mange år og læste med stor interesse dine sider og dine oplevelser i Ø.K .. alle de interessante erindringer og billeder fik vækket mine egne minder frem,.. ja, det var gode tider,!!.. jeg selv sejlede med 6 Ø.K.-både fra 1952-1955 som kahytsdreng og ungtjener,: M/S Meonia, M/S Kambodia, M/S Poona, M/S Songkhla, M/S Sumbawa og M/S Panama..så jeg ville bare sige tak for alt dit store arbejde, forskning og underholdning.

"Keep up the good work Willy"
Ben Ottesen.

KUN FOR SJOV !!!.............Ikke alle mails som jeg modtager er lange, her er en "lille hurtig":

godt gået Willy
hilsen snesejler Leif

Den blev jeg også glad for !

Hej Willy!

Jeg er ved at samle oplysninger om min morfar, kaptajn Goth, som var kaptajn i 24 år på trampdamperen S/S Otto Petersen. Den blev bygget i 1930 på Helsingør for Dampskibsselskabet Vendila og solgt til Chile 1954 og mødte sin ophugning der i 1971. Personlig er jeg desværre uden for det herlige selskab af sømænd og deres skibe, selvom den ene gren af familien har været søfolk i mange årtier. Til gengæld forsøger jeg at samle stumperne op, så eftertiden kan få glæde af disse beretninger.
Under min research, så er glæden ved skibe og søfolk vokset, så jeg forsøger at samle så meget som muligt, så jeg kan få flere detaljer, beretninger og billeder på disse epoker, uanset om de er fra min morfars tid eller efter hans tid.
Jeg regner med at historien om Kapt. Goth skal udmønte sig i en dokumentar og senere i bogform. Det er under alle omstændigheder planen ind til videre. Da jeg ikke kan se at Vendila har meget med ØK at gøre, så giver det vel heller ingen mening at foreslå at min lille hjemmeside muligvis kunne optræde som link i dine spalter? Og da jeg heller ikke kan tilbyde en ØK-beretning, så kan jeg da i det mindste sende dig denne lille hjemmeside om kaptajnen og hans skib i meget kort form. Du kan klikke på felterne i øverste højre hjørne for at skifte side. Det eneste som kan forbindes mellem Vendila og ØK er vel Nakskov Værft, som var reparationsværft for S/S Otto Petersen i 1946.

Mange gode hilsener
Simon Bang

Wanted !

Brixton Brady efterlyser
Benny Christensen * ca.1940.

Benny havde hyre som tømrer på Poona i 64.

Er der nogen som kender ham?

.

Noelene May Quin - Bording pas fra den tid

-----------------------------------

Efter lang tids korrespondance med Brixton Brady har jeg d.d. modtaget følgende triste meddelelse.

Fra: .................Jamaica Bradley

Sendt: ..............25. september 2006 02:26

Til: ...................Willy Brorson

Emne: .............Benny Christensen........................... Brixton Brady.

Hi !

I am a friend of Brixton Brady, and knew she had this message on your site, looking for her father.

I wanted to let you know, that on Monday 18 September 2006, our dearest friend Brixton was killed by a Lorry here in London whilst going to work on her bicycle.

She was an amazing person, and would have loved to meet her father, but sadly this will not happen now.

In case he is ever found, I thought I should let you know.

Her remains will be sent to New Zealand, and if Benny is ever found, please let him know that she always thought of him, and would have loved to one day meet him.

Sincerely,
Jamaica Bloch Jespersen

 

Hej Snesejler

Tak for en særdeles interessant hjemmeside fra ØK.
Desværre er der en halv snes års aldersforskel på os, så jeg har ikke genkendt nogle personer fra min egen tid i ØK.
Jeg var først matros i den gamle fire-mastede "Selandia" 3 rejser til Bangkok. Vi havde skuespillerinden Grethe Thordahl og komponisten Hans Screiber med på en rundrejse i 1956, hvor vi grundet Suezkanalens lukning måtte rundt Sydafrika. Det gav anledning til liniedåb, og det blev der nok gjort lidt ekstra ud af med de to celebrities om bord. Om aftenen blev der festet. Jeg havde harmonika, en spillede på vaskebræt, en anden på redekam, og så blev der danset på 4-lugen. Lidt efter lidt kom der også flere og flere passagerer ned og dansede med. Mange af dem var jo ikke just vilde med de stilige forhold deroppe i de finere omgivelser. Det var i det hele taget en rigtig vellykket aften, selv om jeg ikke egentlig var nogen virtuos på harmonikaen; men det vidste jeg ikke selv den gang.
Jo, 3 uger på Bangkok Red, og vi havde sparet en masse fridage op til afvikling i Bangkok. Uhmm. Mine planer om at beskrive disse spændende uforglemmelige ungdomsår i "Selandia" er i støbeskeen.

En enkelt lille erindring fra Bangkok:
En dag efter middagspausen sagde min pige til mig: "Der ligger et amerikansk skib lidt længere ude på floden. Vi tager lige derud et par timer, og kommer tilbage inden fyraften". Og sandelig. Pigerne kom tilbage til fyraften med lommerne fulde af dollars.
Efter navigationsskolen i Svendborg 1957 - 1959, valgte jeg igen ØK; men styrmand Nielsen sendte mig 17 måneder i Bintang, og derefter et år i Erria, hvorefter jeg indså, at jeg måtte sejle 15 år mere som styrmand, inden jeg kunne blive skipper, og det var altså ikke lige min kop te.
En del af mine 55 år på de vilde vover, har jeg dog fået nedfældet på min PC, og jeg vil gætte på, at selv gamle ØK-folk nok ville have lyst til at se sølivet fra en anden vinkel. Prøv selv at se i mine links.

Med højagtelse (har ikke helt glemt ØK-stilen)
Pensioneret coasterskipper Forhenværende snesejler.
G.Foged

Hej Willy.

Det var interessant at høre din hjemmeside blive promoveret i radioens "Studie 4" i dag. Det var vist på samme program, jeg blev gjort bekendt med snesejler.dk for nogen tid siden, da du berettede om "Skagerak"s forlis i 1966.
Din beretning om Beatles fik mig til at tænke på de to danske drenge Jan og Kjeld, der sang Banjo Boy. Da jeg var 3. styrmand i "Bintang", og sejlede på Syd og Vestafrika 1959 - 1961 var de to drenge særdeles populære i Sydafrika. Banjo Boy bragede ud gennem radioens højttalere nok en gang hver time. Siden da har jeg ikke hørt meget til dem bortset fra, at Kjeld senere blev skibshandler i København. Jeg har handlet med ham en enkelt gang; men det er mig ikke muligt at erindre hvornår.
Så kommer jeg også pludselig i tanker om et halvår midt i 90-erne, hvor jeg havde fået "Arktis Orion" på rejser mellem Singapore, Bangkok, Manila, Nordkorea og mange mange andre interessante pladser i det område. Efter at have droppet krogen i Bangkok, og de ordinære myndigheder var afklaret, kom en dansk skibshandler om bord. Det var en hyggelig gut, og vi sad længe og sludrede om alt muligt. Efter en halv times snakken, rejste han sig op og sagde: "Kan du ikke genkende mig, Gunnar". Først da præsenterede han sig. Det viste sig, at jeg havde haft ham som 2. mester i "Helene Clipper" 20 år tidligere. I mellemtiden havde han tillagt sig fuldskæg og var nærmest uigenkendelig. Han opgav dengang sejleriet, og har blandt andet haft skibshandlerforretning i Australien. Nu havde han sin egen forretning i Bangkok og var gift med en af landets flotteste piger. Næste gang, jeg kom til Bangkok, var det dette flotte kvindemenneske, der kom om bord og tog imod proviant- og storesordren. Hun var bestemt ikke kedelig snakke med.
Ikke flere skibshandlere denne gang. Jeg kan se på mine hjemmesiders tællere, at der er kommet en del flere besøg, siden du var i radioen første gang. Man kunne vel fylde siden op med spørgsmål; men jeg holder her.

Med højagtelse.
Gunnar Foged

Kambodia

Ohøj!

Jeg har studeret siderne, det gav mig næsten vemodige tårer i øjnene. I 1964 påmønstrede jeg Kambodia som "kul-og koksmath" Kambodia`s daværende skipper Niels Agge var en rigtig "gammeldags søulk" hård - skrap men helt igennem retfærdig. Dengang sejlede vi "hurtigruten": København, Aarhus, Göteborg, Heröya  Hamburg, Rotterdam, Amsterdam, Le Havre, Genoa, Port Said, Aden, Penang, Port Sweetenham, Singapore, Bangkok, Manilla, Hongkong og Shanghaj og retur. Kambodia var, efter min opfattelse, kompagniets bedste skib, hurtig, og et fantastisk skib i dårligt vejr. I Singapore mødte vi Kambodia`s eneste søsterskib, navnet husker jeg ikke, men det tilhørte det hollandske et hollandsk rederi (sort skorsten med hvid diamant og kongekrone). Senere var jeg i Sumbawa og Samoa. Det var tider - dengang! Rigtige skibe med tid til at se sig om i de forskellige havne. Når jeg taler med søfolk i dag i containerskibene, er jeg overbevist om, at "vores tid" var den bedste!

..

Historie ??

OK en lille hurtig een ....og den er sandfærdig!
Vi havde i Kambodia en ungtjener Jørgen, fra Sindal, på 35 år!!! Han drak ad helvede til...var næsten aldrig ædru. Når han var fuld sang han altid: "Jeg er degn i Nr. Bjert..." når han sang den vidste vi, at han var drønfuld. Man kunne ikke se det på ham - ud over hans øjne der var røde som på en kanin, men han passede sit arbejde upåklageligt. Han var en godmodig sjæl der ikke gjorde en flue fortræd. Når han havde "salonvagt" på passagerdækket (vi havde næsten altid 12 passagerer med af forskellig nationalitet) gik han ud på dækket, når han kunne se sit snit til det, og firede en sejlgarnsline med en møtrik i enden, ned på hoveddækket hvor et par mand stod klar med en pilsner der blev bundet til linen hvorefter han halede den op og drak den i mørket.. Engang surrede vi en antændt sejlgarnsbombe til linen og afpassede det således, at den eksploderede i dækshøjde, uden at skade ham. Inde i salonen var tjeneren ved at servere et fad, som han tabte på dørken da sejlgarnsbomben eksploderede, og Jørgen smed chokeret linen fra sig, og var næsten ædru i løbet af få sekunder, da hovmesteren, rasende, kom farende ud på promenadedækket, stod Jørgen og så fjoget ud, og på hovmesterens rasende spørgsmål om, hvad der foregik, sagde Jørgen, at han ikke havde hørt eller bemærket noget. Men det varede længe inden han skulle have "serveret øl" på vagten i smug! Høkeren købte dog ikke dèn forklaring, og var godt ond i sulet længe.

.Jens Jensen.

Hej Willy.

Jeg savner noget fra Otaru i Japan. Der var blandt andet en Club (vistnok kun for senior officerer). Den hed noget som "Vikings Club". Er der nogen som ved noget om det ???
S.T.

Artikel skrevet af Bjarne Schilling bragt i POLITIKEN d. 31/7-05.

Pænt goddag og pænt farvel !

Hvert år kommer der tusindvis af skibe til Hamburg. En ganske særlig faggruppe sørger for, at der bliver hilst pænt på søens folk.
Rolf Jensen har et specielt job. Så specielt, at han kun har fire kolleger i hele verden. Han er Begrüßungskapitän (hilsekaptajn) og sørger for, at der bliver sagt pænt goddag og farvel til de tusindvis af skibe, der hvert år sejler til og fra Hamburgs enorme havn.
Rolf Jensen og hans fire kollegers arbejde udføres ved Willkomm Höft en lille landtange ved Wedel omkring 15 kilometer vest for byen ved Elbens nordlige bred. Der holder de til på færgegården Schulauer Fahr-haus, som betaler for hilseriet, og hvor udsigten er i orden.

Vi kipper med flaget, og vi har to store hornhøjttalere, der kan høres 300 meter væk. Så hilser vi skibene med deres nationalmelodier, når de passerer, forklarer kapitän Rolf Jensen.

I det samme brummer faxen. Det er skibsmeldetjenesten, som fortæller, at det gode skib Volgo-neft-268 lige er sejlet af sted inde fra havnen på vej mod Skt. Petersborg.
Rolf Jensen går hen til kasserne med op mod 17.000 kartotekskort henne under panoramavinduet, og finder Volgoneft-268. Det er et russisk tankskib med en størrelse på 3.475 ton, og dermed er det pænt over de 500 ton, som er grænsen for, hvornår der hilses.

.Ældre billede

Hun går kun 10 knob, så der går en god halv time, før hun er her, oplyser Rolf Jensen, der alligevel gør klar til at musicere. Han går hen til en reol og trækker et kassettebånd ud. ”Rußland”, står der på etiketten. Skulle der komme skibe fra 151 andre nationer forbi, er han også parat. Reolen bugner af kassettebånd med nationalmelodier, inklusive 2, som der står ”Dänemark” på. Det ene er Kong Christian, som ikke bruges mere.

Jeres konsul kom forbi her i foråret og sagde, at det var kongesangen vi spillede, og at vi skulle holde op med den. Vi skulle bruge den anden, forklarer Rolf Jensen.
Men søens folk får mere end en musikalsk hilsen. Der kippes også med Hamburgs flag, der hejses ned og op igen i den 40 meter høje flagstang. Hvis man brugte det tyske nationalflag, skulle skibene ifølge reglerne hilse tilbage, men i vore dage er besætningerne så små, at det kan knibe for skibene med at finde en ledig mand til at besvare hilsenen, forklarer Rolf Jensen.
Der er blevet hilst på skibene på Elben siden 1952, og horn-højttalerne brøler hymnerne ud over floden med jævne mellemrum fra klokken syv om morgenen, til solen går ned. Om natten er der ingen musik. Men Volgoneft-268 kan godt glæde sig.
Nu forkynder horn-højttalerne ved Willkomm Höft, at "
Der er et yndigt land", når et dansk skib sejler til eller fra Hamburg.

Skrevet af Bjarne Schilling, brugt med tilladelse fra Bo Maltesen POLITIKEN.

Også i Otaru Japan, blev vi modtaget af den danske nationalmelodi ligesom i Hamborg.
Hvem ved noget om det ???
S.T.

Her er en tegning af kaptajn Niels Agge, som jeg så ham i 1965. En stor og myndig Kaptajn på Kambodia. Det var ham der sagde til lodsen når han kom om bord og så, at der var 2 håndtag på maskintelegrafen "Ja.. ja.., nu tar' vi det helt roligt hr. lods..." (Der var jo 2 store 12 cylinder B&W motorer og med 2 skruer). Lodsens øjne lyste jo når han så alle de muligheder for smarte manøvre med maskinerne. Det var også Kaptajn Agge , der tog sin regnestok frem, når vi "fattige" styrmandselever kom op til ham for at bede om ekstra penge, for at gå i land. (eks. i Bangkok).
"Nå.. I skal op og se på templer.. ikke?" kunne han sige, så svarede vi,
"ja ja hr. kaptajn"...... så fik vi som regel penge. Jeg mener at Agge var uddannet som ingeniør eller lignende. Se det var en kaptajn jeg aldrig glemmer.

Venligst
Uffe Steen Andersen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN