"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 70

........... Forsat fra side 69.

 

Andorra (1977)


Andorra ved kaj i Labuan.

Her påmønstrede jeg i Frihavnen som Ungkok.
Destanationen var Østen. Vi lå i 2 dage i København, hvorefter vi sejlede til Bremen, Hamburg, Atnwerpen og Bordeaux (Frankrig).
Suez-kanalen var blevet åbnet, så ned igennem Middelhavet og til Port Said. Sejlturen tog 8 dage. Igennem Suez-kanalen, Det Røde Hav, Aden Bugten og ud i Det Indiske Ocean.

Efter 12 dage anlagde vi Penang i Malaysia, her lå vi i 3 dage og sejlede så til Port Kelang (Port Swettenham) også i Malaysia, her lå vi i også i 3 dage.

Derefter sejlede i til Bangkok, hvor vi lå i 6 dage. Sejlede så til Labuan (Nordvest kysten af Borneo) hvor vi lå i 3 dage. Derfeter til Fillipinerne, først Iligan på Øen Mindanao, 2 dage efter til til Manila.

Vi ankom til Iligan tidligt om morgenen kl. ca 4.00. Jeg kom ud på dækket ved ca. 5.30 tiden, sikket et syn:
solopgang, store plamer, grønt hav, hvide strande, dufte - jae, alle sanserne stod på vid gab og tog imod.
Var man kommet i "himmlen". Her var virkelig smukt, og jeg var så heldig at få en halv-fridag, og gik i land lige efter frokosten, for at studerer øen.
Spændende sted, man skulle bare passe på "oprørerne", da der var en intensivering af militant muslimsk
separatisme på øen.

Nå, men vi sejlede så til Manila, herefter Naha (hovedbyen på de japanske Okinawaøer).
Dernæst til Shanghai hvor vi lå 14 dage. Det var stadig kommunist-partiet som styrede Kina, så det at gå i land - foregik, at man tog op i "en stor bygning på flere etager", her kunne man købe souvenirs, spise, drikke og opføre sig ordentligt. Mit indtryk af Shanghai, var en stor diset grå by.

Nu, skulle vi heldigvis til Bangkok igen, dernæst Singapore og Penang. Samme vej hjem igen via Suez og til Hamburg.

Hele rejsen tog ca. 4 måneder. Jeg afmøstrede i Hamburg, da jeg skulle hjem og på kokkeskole i Ålborg.


Andorra i Labuan.


Andorra besætning på bar i Penang, Telegrafist, stewardesse, messedreng, kok, ungkok, hovmester, purser.
Stående bagerst, 2 messedrenge, 2 assistenter, 1 messedreng.


Motormand Ib i sidegangen labuan.


Kok, Ib og assistent.


Assistent og Ib.


Motormand Chris og assistent Finn.


Dæksdreng og styrmandsaspirant Martin vil også deltage i festen.


På besøg i Bangkok hos afmønstret matros og hans kæreste.


Ib efter besøg på Mosquito Bar, Bangkok.


Ungkok efter besøg på Mosquito Bar, Bangkok.

(1977)

Nu var tiden inde til at skulle på kokkeskole.

For at blive skibskok, skulle man sejle 24 måneder som Koksmath og 9 måneder som Ungkok.

Og som afslutning på sin læretid, skulle man 5 måneder på skole.

Der er mange der tror, at skibskokke uddannelsen ikke er på samme niveau som uddannelse til kok i land, men der tager man fejl.

Al teori og den endelige pratisk-eskamen er eller var i princippet ens, der er jo nok lavet meget om idag.

 Endvidere havde man som skikbskok udvidet pratik og teori i bagning samt konditori.

Lærte engelsk i stedet for fransk, da man som sømand kommer hele kloden rundt.

Der blev også lagt stor vægt på hvordan man; sørger for indkøb, proviantering, kostplanlægning, oprydning og hygiejne.

Og da man på skibet ofte er afhængig af de råvarer, der er i området, skal man helst kunne "trylle og reagerer".

Alt gik godt i Ålborg og jeg bestod, fik mit Sønæringsbevis - og så afsted ud at sejle som Skibskok.


Kokkeskole 1977, på mit hold var der 3 kokke fra ØK.

Azuma (1978)


Azuma i Hamburg.

Påmønstrede i Antwerpen, hvor Azuma lå så langt ude som man komme i havnen.
Det var på "Bayer Antwerpen" en kemiske virksomhed i det nordlige Antwerpen havn. Det viste sig, at Azuma havde allerede været på vej til Indien fra Lissabon, men blev ramt af uvejr. Lasten havde rykket sig, og i den ene last var en masse tønder og beholder med kemikalier gået læk. Skibet blev defor beordret til denne destination, fordi lastrummene skulle renses.

Da jeg ankom fra lufthavnen til skibet, fik jeg et chock - der holdte ambulancer, masser af personaler med sikkerhedsdragter, man kunne virkelig mærke man nærmede sig en "krigszone". De øverste inspektører hjemme fra ØK, var tilstede og fulgte slagets gang.

Vi besætningsmedlemmer levede og arbejdede under et psykisk pres, da man ikke fortalte os hvad den giftige kemi i lasten var. Det eneste vi fik af vide var: Hvis der er nogle der får ondt i halsen, eller begynder at hoste slemt, så kontakt overstyrmanden.

Men søfolk, har en vis evne til at kunne klare tingene - ikke fordi man er "blåøjet", men for at få skibet til at fungere. Det klarede vi også, ikke mindst fordi Den Norske Velfærdstjeneste - var enestående. Mange af os blev hentet hver aften, hvor vi dyrkede sport, så film, hyggede os - og ikke mindst spiste masser af de berømte norske-vafler.


bagerst fra v.: Styrm.asp. 1.styrm. dæks. asp. kok, jungm. smath. bådsm.
Forrestfra v.: Messedr, motorm. 2.styrm. letmatr. messedr.

 Vi spillede masser af fodboldkampe, vi vandt de fleste. Endvidere var der jo "proffesionelle danske fodboldspiller" i Antwerpen dengang. De kom på besøg på Den Norske Velfærdstjeneste, og vi var nogle som spillede på hold sammen med dem, det var sjovt.


Fodboldhold som spillede i Bombay.


Fra søfartsbladet Horisont.


Fodboldkampe trak stort publikum, Båds Svend følger slagets gang.


Søfartsbladet Horisont.

Nå, men tiden gik - vi lå her i 2 måneder. Så, endelig sejlede vi ud mod Østen - men først via Suez-kanalen. Ligesom man troede at ens prøvelser var overstået kom der endnu en, vi skulle ligge 20 dage på reden uden for Karachi (Pakistan), dernæst 10 dage til kaj.

Hold da`op, her var varmt og alt foregik på "må og få". Det var meget anstrengende forhold - både at arbejde under og blot at være tilstede i.

Endnu en prøvelse, sejlede til Bombay og lå 16 dage på reden, og så 7 dage til kaj. Jeg må godt nok indrømme, det var hårdt.
Her var fodboldholdet ude og spille med et lokalt hold. Jeg var desværre ikke med, da jeg skulle passe kabyssen.

Vi vidste ikke rigtig hvor vi så skulle hen, men fik et telegram om at sejle til Singapore for at gå på værft. Det var godt nok, her lå vi i ca. 3 uger.
Det var noget helt andet, meget mere afslappet. Og om aftenen op i Boogiestreet, her var der liv og glade dage.
Om dagen og indtil kl. ca. 20:00, var der strøgudsalg af alle varer såsom: tøj, sko, parfurme, casettebånd - ja, nævn dèt som ikke fandtes i boderne. Og bom, kl. 20:00 - forvandles det til et mekka af mad, udskænkning, musik og højt humør.


På hotel i Bombay, motormand Karl, ung passager, bagved tømrer, kok, dreng, jungmand.


Boogie Street, mess. dreng. matros, kok, motorm. Karl, jungm. letmatros (med ryggen til).


Kok og 1.styrm. i selskab med 2 norske sømænd.

 Vi lavede nu en stor-proviantering. Sejlede så til Yokohama, Kobe og Hong Kong. Derefter direkte til Jeddah i Saudi Arabien, Aqaba i Jordan, Port Said i Suez, Leticia i Libyen og endelig Piræus. Her afmønstrede jeg efter 8 måneder.

Falstria.


Falstria Liverpol.


Falstria Liverpol.

Sejlet som Kok.
Sejlruten var Hamburg, Bremen, Rotterdam, Zebrügge, Le Havre, Liverpool og Greenock - over "Atlanten" til Christobal, ved Panama-kanalen.
Her ankom vi gerne om aftenen, så kunne vi lige nå at komme en tur i byen. Dagen efter igennem Panama-kanalen og så videre mod Los Angeles. Dernæst San Francisco, Seatle, Vancouver og igen San Francisco, Los Angeles og
nu Balboa ved Panama-kanalen. Igennem kanalen og direkte til Liverpool og Europæiske havne. Så igen tilbage til Christobal og langs USA`s kyst osv. osv.
Havde gerne 2 rejser ude og 1 rejse hjemme på ferie.
Når vi kom til San Francisco, skulle man altid ud på Fishermans Wharf - og spise frisk fisk og skaldyr. til dette, masser af kold Californisk hvidvin - det var lækkert.


Falstria Liverpol.


Grillparty Falstria bemærk hvidvin på bordet, man sejlede da på "staterne" og her var alt stort.


Grillparty, bemærk skibets navnefane.


Anretning Hamburg.


Party, Los Angeles.


Selv spegepølse, rullepølse og filet kan man få til at se festligt ud.


Party i Vancouver.

Fiona.

Her sejlede jeg som Kok på mange rejser.
Udgangspunktet var altid Århus, derefter Hamburg, Rotterdam, Zeebrugge og Le Havre - dernæst Tenerife, og så havne ned langs Vestafrikas Kyst indtil vi nåede Lagos i Nigeria. Hjem via Tenerife til Århus. Rejsen tog 5 uger.


Kok på sit kammer Fionia.

Fionia var på dette tidspunkt, et af de hotteste skibe. Vi havde vores egne kranfører, så man var ikke afhængig af "langsommeligheden i Afrika". Det var godt for os, for der er ikke noget være end: "Hvornår sker der noget – i dag, i morgen eller i overmorgen".

Jeg var kok på Fionia, med turnus 3 rejser ude og 1 rejse hjemme.

De sidste skibe, jeg havde i Ø.K. - har jeg desværre ingen billeder fra, bla. Simba og Meonia - men nu, var det også mere arbejdsopgaverne der blev prioriteret.
Jeg sejlede næsten 10 år i Ø.K., hvor der var så mange gode oplevelser, at det opvejer de svære stunder. Så man kan roligt sige - at det har været det hele værd.

På Falstria, Jutlandia, Meonia og Fionia - havde vi mange parties. Dvs. i officerens rygesalon slog man dørene op, så man kunne lave en stor stående buffet. Det var gerne til 50-60 personer, hvor Ø.K var repræsentant.
Gæsterne kunne være fra ambassaden, forretningsforbindelser etc.

Her var det en kunst, at få noget ud af ingenting. Man kunne jo ikke lige, gå ned til købmanden.

 


Reklame for ØK i Dansk Søfarts Restauran Forening 1978.

Efter Ø.K. prøvede jeg et par andre rederier, men det blev aldrig det samme som i Ø.K.
Senere og selv i dag har jeg stor glæde af min uddannelse som Kok og Hovmester i Ø.K. 

Kim P Nielsen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN