"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 74

........Fortsat fra forrige side.

1. rejse med Sibonga, skibets 4.

Efter afmønstring fra Meonia den 22 juli 1954, meldte jeg mig ledig hos forbundet i Svendborg ved Svend Poulsen, Jeg vidste at det ville blive svært at få en hyre som ungmand, i den periode gik der mange ledige og der var ikke mange hyrer, jeg gik  jo efter at komme ud i kompagniet igen, det gjorde ikke lettere. Jeg gik hjemme i 2 måneder inden jeg søgte om overflyttelse til København, der var ingen understøttelse til ungmænd så det var en mager tid.

Jeg boede hjemme så det gik, og for at få lidt ekstra tog jeg ud med min farfar kl 0300 om morgenen og hentede en last sand/grus eller sten til byens håndværkere, vi var hjemme og havde losset inden jeg skulle op og have mit kryds. Dengang var det daglig. Efter ankomst til sømændenes forbund i Herluf Trolles gade i København, mødte jeg mange kammerater der også søgte hyre som ungmand, vi viste hvor mange stemler hver især havde når der endelig kom en hyre så var der kun en mand på gulvet, den med flest stempler. Vi fulgte med i aviserne  med hensyn til ankomst og afg. af skibe til København. Sibonga var afskrevet da den afsejlede den 10.11.1954.

Men den 27. nov. 1954 var der lys ud for U på lystavlen og Svend Andersen kom og kaldte en Ungmand til Sibonga, så var der en der kunne komme ud på gulvet, jeg fik papirerne og så gik det til Sct Annæ plads til forhyringskontoret, og videre til Amaliegade til lægekontrol, tilbage efter biletter til Oslo på 3`klasse samt 10 kroner til en Taxa i Oslo, efter ankomst skulle jeg gøre nøje regnskab for det modtagne beløb. Hjem og vende i Nyborg og så gik det mod Oslo den 28 nov.

Det viste sig at den ungmand der var om bord manglede en halv snes dage i sin tid til letmatros, han turde ikke afmønstre ved ankomst til  København, men tog en tur med i Østersøen. Jeg rejste fra København kl 2120 den 28.11.54 og ankomtil Oslo kl 0920. Efter ankomst til skibet meldte jeg mig til overstyrmand og skibsfører T.Nielsen, og aflagde regnskab som beordret af kontoret i København, skibsfører T.Nielsen blev senere afløst af skibsfører K.Halvorsen. 

Bådsmanden forklarede at vagterne var fordelt (i nordeuropea var der tre mand på vagt af gangen. derefter 2 mand,) så jeg skulle gå fast dagmand.

Efter at have fået anvist et kammer gik jeg igang med at lære kollegerne, og den daglige arbejdsgang om bord at kende. Rejsen denne gang gik til Australien, via de sædvanlige havne i Europa. Første havn i Australien var Melbourne, Arbejdsgangen lå rimeligt fast om bord, vi startede med at spule skibet ned fra toppen hver morgen, når vi havde sluppet brodækket, gik jeg i gang med at ferske alt teaktræ af med klud og pøs, det var lønninger, døre, lejdere og bænke, når de andre var færdige med at spule kom de og hjalp med at ferske af, vi var færdige ved 1000 kaffe, jeg har aldrig nogen sinde fersket så meget teaktræ som jeg gjorde på mine tre rejser med Sibonga. Der skulle en god storm til at aflyse dette arbejde. Resten af dagen med rustbehandling og lignende vedligehold.

Den 29.12 1954 passserde vi Ækvator på 67 graders længde, Der kom besøg af Neptun og jeg samt alle andre udøbte fik den store omgang, jeg fik så navnet Djævlerokken.


Betjent og Læge.


Neptun ankommer med følge.


Neptun (Risum) med dronning og lakaj.


Stakkels mig til behandling hos lægen.


Barberen (bageren).


Bådsen får raget skægget.


Passagererne gik heller ikke fri.


Døberen ved sit vandbassin.


Undertegnede som nydøbt Djævlerokken.


Afrigning og klargøring til dåbsfest.


Radiotelegram fra Neptun.

Efter et grundigt bad var der en herlig fest på dækket i et herligt vejr. Jeg besluttede at næste gang skulle jeg være på Neptuns side og ikke som bådsmanden, der blev døbt hver gang fordi han solgte sit bevis. Undervejs derud riggede vi sværvægtsbommen til det var en spændende opgave med at få Wirerne skåret rigtigt, det var jo noget tungt grej, også at kravle rundt i masten med. Et par dage inden ankomst til Melbourne, kom overstyrmand og fik alle ledige hænder på dæk, vi havde en stor kasse stående på dækket mellem luge 4 og 5, den skulle nu straks dækkes med presenninger altså af med surringerne, kassen blev dækket og derefter surringer på plads igen, ved ankomst blev kassens placering og beskyttelse godkendt, så var overstyrmand i godt humør igen.


Sibonga i Sydney.

Lossede i Melbourne og Hobart på Tasmanien, her var vi til en fest på et danskejet tømrerfirma en god adspredelse fra det daglige, herefter sejlede vi til Sydney og Brisbane.

Vi havde en aktiv skibsklub om bord, der blev arrangeret flere ture i land f.eks til Blue Mountains medens vi lå i Sydney, og sportsstævner, når der var tid.


Skibsklubben tager på tur i Sydney.


Klar til landlov.


Let, Jumbo og dæks.


bagerst: Leo og Hans
forrest: Risum, Remi, Ole og Dæks.


Hobart.

Fastelavns og sportsfest på hjemturen.


Katten af tønden.


Jørgen lægger an.


Tovtrækningshold fra dækket


Tovtrækningshold fra dækket.


Det vindende hold fra maskinen.


Sækkevæddeløb, Let, Remi og Tømrer.


Kammer og Dæks.


Æggevæddeløb.


Pandekageløb.


Pandekageløb med en kartoffel
på en ske i munden, pandekagen skulle vendes 4 gange.

Hjemturen gik nord om Australien, gennem det fra Barken Margretes kendte Torres strædet. På hjemturen blev der arrangeret en fastelavns/sportsfest, der blev slået "katten af tønden" afholdt tovtrækning, sækkevædeløb, pandekageløb m.v. derefter blev der dækket op til fest under et hurtigt opsat regnsejl. Efter udlosning i London skulle vi på værft i Nakskov her afmønstrede jeg den 03 maj 1955.

2. rejse med Sibonga, skibets 5.

Jeg påmønstrede igen den 14 maj 1955 . Skibsfører J.Borch der havde været med fra London, fortsatte med starten i Europa indtil skibsfører. K.Halvorsen igen tog over. Anden rejse var en Westcoast tur. vi startede som vanlig med Oslo og så Hull i England, London, Hamborg, Antwerpen og Rotterdam, derefter sydvest over indtil vi ankom til Curacao for bunkring, der var nu varmt og tørt. Overstyrmand fik en ide jeg ved ikke om han var gammel Masutsejler, men vi fik ordre på at hente brændolie i maskinen og så tage alle malerrester vi havde og blande det i olien derefter gik vi i gang med malerruller svabre og malerkoste og smøre ståldækket ind, det var fra for til agter, det var noget fedtet stads, og det var meningen at det skulle løsne rustskaller m.v. og så skulle det være tørt inden ankomst til San Diego. Det var noget der blev brugt i Marius Nielsens skibe. Her virkede det ikke rigtigt, det var meget glat flere steder og vi slæbte olie med ind overalt.


Rengøring.


Dækket sandskures.


Der arbejdes hårdt.

Nå alle håbede at turen gennem Panamakanalen og op langs vestkysten ville tørre på det, Ved ankomst til San Diego var den første mand om bord formanden for havnearbejderne, da han så dækket meldte han at der ikke kom en eneste arbejder om bord før dækket var skridsikkert, fra land kom der derefter store sække med savsmuld, og så var det bare med at komme i gang med strø det ud. Nu lignede vi en finsk træsejler der havde smidt dækslasten, men det virkede og losningen gik i gang.


Sluse i Panamakanalen.

Efter at have vendt oppe i Puget Sound kom der tryk på spuleslangerne og efter et par dages arbejde var dækket rent, og mange rustskaller var skyllet over bord. efter passage af Panamakanalen hjemover blev dækket opmalet med maling uden olie. Vi vendte som sagt i Puget Sound derefter til Portland, Longwiew, Coos bay, San Francicisco og Los Angeles inden det gik gennem kanalen via Curacao og St.Thomas til Dublin, Liverpool, Le Havre og videre hjem til Købenkavn.


Kunder i barberforretningen lørdag eftermiddag.


John og Georg.

Medens vi lå i Los Angeles på udrejsen fik vi et noget støvet job i 4 lasten, den havde været lastet med cement og nu var den tom, den skulle rengøres inden der skulle lastes der igen, jeg mener i Vancouver. Vi fik udleveret støvmasker og fejekoste og så var det med at komme i gang fra toppen og ned, vi kravlede rundt på garneringen, fejede mellemdæk, skærestokke og lugedæksler ned til og med sandspor i underlasten, der var ingen snak om stenlunger den gang, men kønne var vi ikke, det var det nærmeste jeg har været "en lille grå mand", og så oven i købet på min 18 års fødselsdag. En støvsuger ville have været til stor hjælp, men 10 mand med støvkoste kom dog igennem det.


Los Angeles.

Skibsklubben havde også under denne rejse flere gode tiltag. f.eks lå vi 24 dage i Hull på grund af strejke, her fik vi hjælp af den danske sømandskirke, det var jo noget af et ophold, så det var rart at blive beskæftiget udenfor skibet.

Når det var muligt blev der også arrangeret fodboldskampe og andre mindre udflugter, vi havde et utroligt godt sammen hold på skibet det gælder alle grupper om bord for klassdelt var det, men det var jo normalt den gang her var ingen fælles messer, selv bådsmand og tømrermand havde deres egen messe ligesom assistenter og aspiranter, men selv om vi var delt på den måde, kunne vi mødes uden tanke på opsplitning det var jo kendte forhold, vi var jo også mange om bord så der var ikke behov til at søge mere sammen som nu til dags, hvor det er nødvendigt for overhovedet at kunne tale med en anden. Jeg afmønstrede  ved ankomst til København den 05 oktober 1955.

3. gang med Sibonga, skibets 6.

Den 08 oktober 1955 påmønstrede jeg igen for den tredie og sidste tur med Sibonga. Jeg havde næsten færdiggjort min tid som ungmand, men havde ikke lyst til at vente i flere måneder på en ny hyre. Denne gang var det en tur "Jorden rundt". 

Vi vi lastede på de sædvanlige pladser i Europa inden vi fra Liverpool satte kursen vestover for bunkring på Curacao, og så videre gennem Panamakanalen, herfra gik det sydvestover i Stillehavet mod Auckland på New Zealand, undervejs holdt vi den traditionelle ækkvatordåb og denne gang var jeg på Neptuns side.


Kaptajn Halvorsen modtager Kong Neptun.


Kaptajn Halvorsen.


Til regnskab for dommeren.


At bekende sine synder.


Barberen.


Smil til fotografen.


Kys dronningens tå, der er smurt ind i sennep.

På det lange stræk over stillehavet havde vi dejligt vejr, og det blev benyttet til at lapsalve alle stag og malerarbejde på master og bomme, men også på et andet arbejde, alle fortøjningswirer, prevender og lig. blev smurt i tran, vi tog et stykke presenning en pøs med tran, og så blev der ellers smurt, det var noget af et job, men vi fik alle meget bløde hænder, og lugtede som kom vi fra en norsk hvalfanger.

 
Trikker, Hans, Jørgen, Kold, Smath.
Dalberg, Niels, John.
Messepeter, Bager.
Risum.

På New Zealand manglede de havnearbejdere i alle havne så vi måtte suplere, i Auckland og Wellington, kun med 3-4 mand, men i Christchurch, Dunedin måtte vi lave et par gæng, og i Bluff måtte vi klare det hele selv. Vi måtte forhale godsvogne på kajen, Stewardesserne holdt taljer og resten af besætningen var fordelt på dæk og i last, alle var i gang kun kokken var fritaget, vi skulle jo også have mad. Maskinchefen kørte spil og skibsføreren var lugemand, men det blev hurtigt opgivet, så tog de sig af det mere overordnede.

Vi fik naturligvis samme hyre som havnearbejderne skulle have, og det var naturligvis også efter aftale med dem, når vi var sammen med dem, så holdt vi også pauser som de gjorde, i Bluff gjorde vi som det passede ind i skibets arbejdsgang.

Efter udlosning sejlede vi til Sydney, Melbourne og til slut til Perth i Vestaustralien, derefter hjemover til Europa lastet bla.med uld til London. Efter hjemkomsten mønstrede jeg af, på de tre rejser havde der næsten ikke været udskiftning i messen, vi havde et rigtig godt sammenhold om bord, jeg ved at flere fra dæksbesætningen var om bord flere år efter jeg gik i land, vi var dog et par stykker der skulle videre i systemet. 

Min sejltid som Letmatros fik jeg om bord i J.Lauritzens Ingga Dan, samt i m/s Gudnæs af rederiet Solnæs.

Sibonga ved Knippelsbro.


Knippelsbro går op for Sibonga.

 

Med venlig hilsen
Skibsfører Hans Lindenborg.

Lindenborgs indslag fortsætter på næste side...

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN