"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 87

Fabricius & søn.

Ronny & Roy har været på fotosafari i Asia House.

Ronny fik den ide, at da ikke alle bor i København er det nok heller ikke alle som har mulighed for at besøge det gamle "ØK-Tempel".

Med tilladelse fra højeste instans tog fotograf Roy & senior til Indiakaj 16 med et par fotografiapparater i tasken.

Det er der kommet en masse gode billeder ud af og her bringes de bedste til glæde for folk, som gerne vil se Asia House indvendig.

Asia House er hjemsted for aktiviteter, der styrker relationerne mellem Danmark og de asiatiske lande.

Asia House på Indiakaj i København blev opført i 1898 som ØK’s første hovedkontor i København, og i 1997 blev bygningen restaureret og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Bygningen er i 2007 moderniseret indvendigt, så lokalerne rummer alt moderne udstyr til møder, foredrag, konferencer og udstillinger.


Asia House.

Huset er rammen om en række aktiviteter, som er med til at fremme kendskabet til og interessen for både de forretningsmæssige, videnskabelige, kunstneriske og kulturelle relationer mellem Danmark og Asien. Der afholdes både sociale og faglige arrangementer, udstillinger, møder, konferencer, foredrag med mere.  Lokalerne kan lejes af alle, der vil holde et for huset relevant arrangement.


Nærbillede af hoveddørspartiet.

Huset har også en række faste brugere, som med deres forskelligartede aktiviteter er med til at sikre et spændende og udviklende miljø i Asia House. De faste brugere er Asia Business Forum, der løbende holder foredrag og seminarer med et akademisk præg for dansk erhvervsliv med interesser i Asien. Huset benyttes også af ØK Klubben, og Den Thailandske Generalkonsul har sit kontor her, ligesom flere asiatiske ambassader og dansk-asiatiske venskabsforeninger udnytter aktiviteterne. ØK, såvel som ØK’s Almennyttige Fond afholder sine bestyrelsesmøder i Asia House.


Asia House hoveddør indvendig


Man fornemmer straks den fine stil, bemærk sladrer-kompasset i loftbjælken.

Sladrekompasset som hang i kaptajnens kahyt, gerne så det kunne ses fra køjen, betød at kaptajnen altid kunne holde øje med om skibet gik den rette kurs.


Smukt skibsmotiv.


Bord med indlagt ØK-logo. 


Træmosaik.


Mødelokale.


H. N. Andersen's møderum.


H. N. Andersen's møderum.


Fin gammel kalkulator.

På globen herunder står et H. N. Andersen slogan:

Verden er ikke større end den kan omspændes af tanken.

 
H.N.Andersen i 3 tidspunkter.
   
 
Klokken fra Selandia. 

 
Selandia stævner ind.


Skibsmotiv i solnedgang.


Siam på Københavns red.


Smukt havnemotiv.

Herunder ses nogle af de mange skibsmotiver som træmosaik i bygningens vægpaneler.

   
   
   
   


Skoleskibet København.


Selandia.


1908 flyttede ØK sit hovedkontor fra frihavnen til Holbergsgade 2.
Efter tysk bombardement 19. december 1944, blev kontoret genopbygget og udvidet betragteligt.
ØK beholdt hovedsæde her indtil 1994, hvor de flyttede til det nye hovedkontor på spidsen af Midtermolen.

Stor tak til Ronny og Roy Fabricius for fotoarbejdet.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN