De skulle blive i Singapore nogle dage. Man har altid kunnet lave billetten om, og flytte afrejsen nogle dage. Så kunne man holde lidt ferie for egen regning. Det har Torm altid været forstående over for, især i gamle dage. Jeg tog kabelbanen over til Sentosa. Det var næsten ikke til at kende igen. Det mindede mindst af alt om en kommerciel gøjlerplads. Jeg synes det var blevet ødelagt derovre. Jeg havde ikke været der siden Ib og jeg mønstrede af fra Sitalene i 1999.

Jeg forhalede hurtigt og tog kabelbanen op til Mount Faber, og gik en tur ned til Sømandskirken. Det var så tidlig på dagen, at der ikke var grillfest for kolonien, endnu. Og de havde derfor tid til at snakke lidt med en søfarende.

Jeg er kommet forbi adskillige gange hvor vi havde fået at vide, at der var optaget af den danske koloni. Alle dem som er ansat på kontorerne derude.

Jeg gik hurtigt derfra igen, de skulle jo have gjort grillen klar.

Jeg tog en taxa ned i China Town. Den attraktion er jo også kun skyggen af sig selv. Desværre. De skulle have bibeholdt, og renoveret det. Den smule der er tilbage har man fikset lidt op på facaden men kommer man ind bag kulissen er det noget gammelt lort.

Der er ikke en pind tilbage, af det der gav Singapore en charme og en stemning som ikke fandtes andre steder. Nu minder det om alt andet i den store verden, som bliver mere og mere ens. Trist.

Jeg slentrede en tur rundt Clifford Pier. Her stod det hele også mere eller mindre tomt. Op langs floden var der restauranter i hver eneste bygning. De fleste af dem var indiske. Indråberne hev og sled i folk for at få dem inden
for. Det var simpelt hen for meget. De blev småsure når man rystede på hovedet og gik videre.

Jeg løb over Tommerup og Co. Vi spiste sammen, og sad og nød udsigten over floden med de mange turistbåde. Jeg takkede Jens for turen og samarbejdet, og ønskede ham god ferie.

Efter hjemkomst var jeg en tur omkring rederiet for at få en sludder med Jørgen Rasmussen. Han ville vide hvorfor, jeg havde sagt op.

Det kunne jeg hurtig forklare ham. Jeg gad ikke den form for topstyring, og så al det papirarbejde som eskalerede. Det var jeg mere end træt af. Det tror jeg de fleste er. Nogen indrømmer det, andre gør det ikke, men mener det samme som mig.

Har du tænkt dig om, spurgte Jørgen. Ja det mente jeg, at jeg havde. Det var ingen panikide, jeg havde fået i sommervarmen. Kan du ikke tage et par udmønstringer mere, forsøgte han. Nej var svaret. Så bare een tur mere.

Svaret var stadig nej.

Mogens i "hullet". Foringsskift på Torm Rotna. En ting som tager lysten og livet af folk ude på havet er topstyringen. Al initiativ er efterhånden pillet ud. Kreativitet og selvbestemmelse er en by i Rusland. Alle siger samstemmende, at papirarbejdet har taget overhånd, og gjort livet surt for de sidste som sidder ude på havet som søfarende bogholdere.

Dem der stadig har job til søs, og de unge som påtænker at starte en karriere, kommer aldrig til at opleve en brøkdel af det vi andre har set og prøvet.

Selv om udmønstringstiden er nedsat betydelig, og der er internetforbindelse, er der ikke meget andet at give sig til end arbejde og checklister. Korte havneophold. Man kan mange steder ikke engang gå i land. At gå op og spise en middag med et glas vin, kan man heller ikke mere. Alkoholtest kan komme uanmeldt.

Alle negative foranstaltninger gør, at det med at sejle og være en fri fugl er gået fløjten. Og jeg synes det er sørgeligt, at det er gået som det er.

Det har været et fantastisk godt erhverv at sejle. Uanset hvad man var beskæftiget med, dæk, maskine, eller restaurationen. Alle var glade. Det er de vist ikke mere.

Det sidste nye er, at man lukker søfartsbiblioteket. Det er da et tegn på, at man er ligeglad med danske søfarende. Det er da muligt at funktionen ryger ind under Handelsflådens Velfærdsråd, men alligevel.

Jeg har ondt af dem som stadig er tilbage på søen. Fyresedlerne hænger som tunge skyer. Og nye skibe kommer direkte under fremmed flag. Dansk skibsfart tordner frem, men desværre med færre og færre danske søfarende om bord.

Det er op til læserne, at vurdere hvad der er ret og forkert. Men jeg mener, at jeg har beskrevet emnet, så jeg kan sige:

Derfor - Blegner Havet.