"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 92

OBS! - Sidste nyt nederst på siden.

 

S/S KØBENHAVN

Verdens største skoleskib.

Størrelsesforhold:
S/S Danmark foran
S/S København.

 


København søsættes.

Skoleskibet København tilhørende ØK, var en femmastet bark (med en B&W dieselmotor 508 HK som hjælpemaskine) søsat 1921, og var verdens største sejlskib.

Fører på skibets første rejse (26. oktober 1921 – 7. november 1922) var kommandørkaptajn og teknisk direktør i Det Østasiatiske Kompagni baron Niels Juel-Brockdorff.

Skibet blev bestilt i 1913, og skroget stod færdigt i 1915, men grundet 1. verdenskrig blev skibet ikke færdigbygget. Skroget blev slæbt til Gibraltar, omdøbt til "Black Dragon" og blev brugt som kuldepot.

Efter 1. verdenskrig blev et nyt skrog bygget efter de oprindelige tegninger, og skibet blev endelig færdigbygget.

Under kaptajn Hans Ferdinand Andersen forsvandt skibet sporløst i december 1928 eller i januar 1929 med 59 mand om bord efter at have forladt Buenos Aires med kurs mod Australien.

Hvad der forårsagede Københavns forlis er aldrig blevet opklaret.


København for anker.


Besøg til det nye skib.


Interessen var stor.


Kong Christian d. X. inspicerer besætningen.


København for fulde sejl.

14. december 1928 sejlede Skoleskibet København fra Argentinas hovedsted Buenos Aires med kurs mod Adelaide, hvor det var forventet omkring 2 måneder senere. Det kom aldrig frem.

 

Godt en uge senere telegraferede Skoleskibet "Alt vel om bord". Det var den sidste melding. Siden da har ingen hørt noget fra verdens største sejlskib. Forliset udløste en stortstilet eftersøgning, men der er aldrig fundet nogen druknede eller vragrester.

 

Østasiatiske Kompagni's karismatiske direktør Etatsråd H.N. Andersen lagde meget vægt på uddannelsen af skibsofficerer. For at styrke uddannelsen, og formodentlig også for at vise omverden, at ØK var blandt de førende rederier, byggede man skoleskibet København.

H. N. Andersen mente ikke at motorskibe kunne give søfolk den krævede hårdførhed og modighed. Den 5 mastede bark, var verdens største sejlførende fartøj, og blev søsat 24. marts 1921 i Skotland.

 

Første rejse var jorden rundt, og den indledes i oktober 1921 og afsluttedes 7. november 1922.

 

På det 10. togt lastede hun byg i Argentina som skulle til Adelaide i Australien. Da hun ikke meldte tilbage efter 2 måneder på søen, begyndte ØK i al diskretion, at eftersøge skibet. Først 28. maj fik man en brugbar melding. En missionær havde den 21. januar 1929 set et meget stort skib, som svarede til København ved Tristan de Cunha (beliggende i Sydatlanten mellem Sydamerikas og Afrikas sydspids).

Skibet havde tilsyneladende været i havsnød. Disse informationer gjorde at man intensiverede eftersøgningen, men da en finsk reder kunne meddele ØK at deres 4-mastede bark Ponapee havde passeret Tristan de Cunha netop den 21. januar, brast håbet.

Det siges, at H.N. Andersen græd da han fik meldingen om at det var Ponapee som var set ved Tristan de Cunha. Dagen efter blev eftersøgningen indstillet og der blev aldrig fundet spor efter København. 60 besætningsmedlemmer gik ned med skibet.

 

Indskudt mail modtaget 10. oktober 2014.

Hej.

Måske du synes denne historie skal med i “snesejler”

Den er læst i Ærø Venstreblad fra 3. januar 1930.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

To unge danske sømænd blev en aften i Buenos Aires i 1928 påkørt af en rangermaskine. Den ene døde øjeblikkeligt hvorimod den anden fik benet kørt af og kom på hospitalet, hvor koldbrand senere tog livet af ham.

Den danske sømandspræst, Svend Nielsen på stedet forrettede begravelsen. I havnen lå S/S København og besætning og kadetter fulgte skibsdrengen til graven i den fremmede jord.

Præsten byggede sin begravelsestale over ordene: “Der er kun et skridt mellem mig og døden” og med den tale henvendte han også til de mange unge danskere der var til stede.

Dagen efter – 14. december 1928 – forlod “København” Buenos Aires og forsvandt.

Med venlig hilsen

Gunner Egholm Rasmussen

Fhv. maskinchef i Ø.K.

 

Der har siden været en del diskussion omkring grunden til Københavns forlis. Forskning har vist at byg giver problemer, såfremt fugtigheden øges. Engelsk lov forbød skibe at tage byg som bulk-last. Normalt var det en tommelfinger regel, at man kunne laste 10-14% af byglasten som bulk. Andre formodninger er, at København kunne have ramt et isbjerg.

Hej Willy.

Jeg har nyligen sendt en mail til James Glass på Tristan da Cunha, da han og en kollega, muligvis har fundet vragresterne fra skoleskibet ”København”, og vil fortsætte dykningerne ved Cave Point når det igen bliver sommer på øen til okt – nov.

 

Af de forskellige fotos af nagler og et stokanker – kan det tyde på et nittet jernskib med stokankre, og dem var der ikke så mange af før 2. verdenskrig.

 

Dimensionerne kan også meget vel passe – du kan jo prøve at studere billederne som jeg har vedhæftet som en fil.

 

Fik mail fra Norman Glass på Tristan da Cunha her til aften - det var ham som fandt vraget

Motiv af stigelignende genstand.

Kan tænkes, at det er en af de jernlejdere, som gik fra lugekarmen og ned i lastrummene evt. via mellemdækket - de havde oftest disse korte mellemrum mellem trinene husker jeg fra min Ø.K. tid.

Jeg har drønet op og ned af disse mange gange, da jeg var i god træning fra entringerne om bord i skoleskibet "Danmark", hvor førstestyrmand Otto Bentsen kom med opildnende tilråb, hvis det gik for langsomt.

 

.

Her ses det elektriske lossepil til forlugen på Brodækket.

.

Vinduesramme på bestikhuset ved siden af Jakobs lejderen på agterparten af bestikhuset lige foran agter lugen.

.Del af belægningen rundt kortbordet i bestikken ???

En udtaget nagle, som skal undersøges nærmere.

Et af de 2 fundne stokankre.

.

De gode øboere agter at fortsætte dykningen efter "København" når vinterstormene har lagt sig.

Så vil de opmåle vraget mere nøjagtigt, og tage nogle flere fotos - det bliver ganske spændende at følge.

 

Her er et udklip af dykkernes tekst:

På vores andet dyk, undersøgte vi et større område omkring vraget, hvor vi fandt 2 store ankre 03:57 meter (10 til 13 fod) på tværs på havbunden. kan disse ankre tilhøre vraget? Eller har vi fundet beviser for et andet fartøj, der har mødt sin skæbne mod klipperne i en af ​​de barske storme, der ofte rammer klippeøerne Tristan?

Vi er ved at løbe tør for luft, men vi gør en kort pause til at fotografere de store ankre før vi må tilbage til overfladen og hjem igen.

Da vi sprang over bølgerne i vores båd, kunne jeg ikke lade være med at spekulerer på, hvad var historien om dette skib, og hvordan kom hun til at møde sin tragiske afslutning, strandet mod klipperne i Tristan?

 

 

Jeg har sendt dem nogle informationer om skoleskibet, samt avisudklip, kopier m.v.

Jeg har en teori om, at der er opstået brand i maskinrummet ved juletid i 1928, og på det tidspunkt havde man jo kun spulevand at slukke med, derfor lå agterskibet tungt i søen, da det strandede på Tristan, hvilket jeg har skrevet til Norman Glass.

Mindst en af bådene ser ud til at være kommet i vandet under branden om bord, idet en ekspedition i september 1935 på en øde strand omkring 400 miles nord for Swakopmund Sydafrika, fandt en smadret redningsbåd med syv blege skeletter.

 

Det er ikke endeligt bevist, at de overlevende var fra "København", men kranierne var "nordiske" og uniformer og bådvragdele blev beskrevet som værende af skandinavisk oprindelse.

De strandede søfolk , der nåede kysten - landede i et område uden kilder til rent vand, og det formodes at de er døde af dehydrering, da to lig fandtes flere kilometer inde i ørkenen.

Jeg talte i 60'erne med en bådsmand, som fra en Ø.K.-bekendt, havde erfaret, at der stod KØBENHAVN i nogle af huebåndene, som man fandt i båden i det nuværende Namibia.

Dette måtte dog ikke komme frem i pressen, for ikke igen at rippe op i katastrofen, som havde taget meget hårdt på H.N. Andersen, og han havde stor magt over pressen i 30'erne.

Der er dem som mener, at han aldrig genvandt sin velkendte lederstil igen efter "København"s forlis.

Kan du evt. bruge noget af disse udsagn til "Snesejleren" - er du velkommen, og jeg bidrager gerne med yderligere oplysninger m.v.

Du har jo oplagt en masse flotte billeder af "København" på "Snesejler"-sitet, som jeg jævnligt besøger af nostalgiske årsager, da sitet er "second to none", som gamle Churchill sagde i sin tid.

Det ser ikke ud til, at mange i den danske søfartspresse har vist interesse for fundet ved Tristan, men det skal nok komme, hvis det viser sig at vraget er fra "København."

 

Mogens Ottesen.

Udklip af en mail.

Jeg skriver til dig på baggrund af genudsendelsen af DR2's dokumentar Forliset om Skoleskibet København for nogle uger siden. Du har jo en side om skibet på snesejler.dk som jeg fandt frem til i min søgning efter oplysninger om København.

Jeg undres lidt over at det skulle kunne lade sig gøre for et så stort skib i nyere tid, at forlise uden et eneste spor, som det jo fremgår skulle være tilfældet i diverse kilder og hjemmesider.

På den baggrund er det interessant at læse indlægget fra M. Ottesen som snesejler.dk har postet på siden, og jeg har søgt lidt på informationerne.

Ganske rigtigt kan man i 2 artikler i Sydney Morning Herald og The Advocate fra 24. september 1935 læse, at man havde fundet en redningsbåd og 6 skeletter formodentlig tilhørende skoleskibet København på en kyst i Namibia.

Den oplysning fremgår ikke nogen andre steder i senere beskrivelser af forliset, og så vidt jeg husker ej heller i dokumentaren på DR2.

Det synes jeg er en besynderlig omgang med virkeligheden.

Det er ligeledes interessant at læse på hjemmesiden for øen Tristan da Cunha om fundet af et stort skibsvrag der ikke er identificeret i 2011, og med beskrivelser/billeder af detaljer som meget vel kunne stamme fra et skib af Københavns størrelse.

Især også når man husker på, at en præst på øen insisterede på, at det var en 5 master han så i havsnød d. 21. januar 1929.

Nu tænker jeg så på om du skulle have nyere informationer i sagen da jeg oprigtig mener at man på baggrund af fremkomne oplysninger (som ØK måske ikke har været interesseret i at kom frem i tidligere tider) bør undersøge nærmere.

Med venlig hilsen

Nino Chieu.

 

Et nyt dyk blev udført den 19. december 2013, og det er med omkring 82% sandsynlighed, vraget af skoleskibet "København".

Vi vil forhåbentligt få mere at vide om efterforskningen i 2014.

Tristanboerne samarbejder med Udenrigsministeriet, M/S museet i Helsingør og Ø.K.

De leder bl. a. efter spor af den særprægede hjælpemotor, som kun fandtes om bord i "København".

82% er et meget højt tal, og man må håbe at det bliver uddybet og offentligtgjort i forbindelse med den fortsatte efterforskning.

12. september 2014.

Hej Willy !

Jeg sendte nogle informationer til Dawn Repetto, og spurgte til om, hvorledes det gik med efterforskningen af det store vrag ved Cave Point.

Dette venlige menneske kunne oplyse følgende:

"We are still unsure, if the shipwreck found at the Caves - is actually the Koebenhaven. 

We will not be able to confirm this until we actually find something on the wreck, which links it to the Kobenhaven.

We are hoping to do further dives in the summer months."

Hope this info is helpful.
Best wishes
Dawn.

Det lyder godt, at der fortsat arbejdes på opklaringen af dette mysterium, som uden tvivl vil sætte Tristan da Cunha på Verdenskortet, når det bekræftes, at det er "København", hvilket jeg skrev til Dawn Repetto.

Jeg har sammenholdt de tilsendte vragbilleder med billeder fra skoleskibet, og kan placere mange af vragdelene om bord i "København".

Det ser ud til, at alt træværket er forsvundet gennem tiden, som med "Titanic".

Ligeledes ser det ud til, det primært er det agterste af skibet man har fundet - heller ikke rigningen har man hørt noget til, men måske er skoleskibet knækket i flere dele, da det strandede på klipperne.

Jeg påregner besøg af en DR journalist om ikke så længe, da han har planer om, at lave en radiodokumentar om "København"s forlis.

Så ville det være fornemt, om der evt. var nye bidrag til den mangeårige debat om Ø.K's stolthed.

------------------------------------------------

Mail sendt til professionel vragdykker i Korsør.

Hej Michael !

Jeg kan notere, at der fortsat er interesse for skoleskibet "København", da flere har reageret på mit indlæg på hjemmesiden "Snesejler".

Jeg forstår din professionelle interesse i billederne fra vraget af "København" på Tristan da Cunha, men jeg har ikke yderligere billeder end dem, som er lagt op på "Snesejler" siden.

Jeg har prøvet at sammenligne vragbillederne med fotografier fra skoleskibet, og lagt dem ved siden af vragfotoet, og fundet ud af en del af vragdelene.

Jeg ved ikke om du har dykket på ældre fartøjer fra før 2 VK, men det kunne være interessant at høre din mening - om mine bud på, hvor vragdelen befandt sig om bord i "København", så jeg sender dig denne som en vedhæftet fil, og hører gerne nærmere fra dig - måske kan du komme med et bud på billeder, som jeg ikke lige kan pejle mig ind på - eller har du et professionelt bud på, hvad vragdelen er.

Det ser ud til, at alt træet er forsvundet, hvilket det jo også var på "Titanic".

Angående strandingen af en større livbåd i nærheden af Möwe Bugten i Namibia - har jeg som dig primært min viden fra bøger og pressen i 1929.

Jeg er overbevist om, at det med stor sandsynlighed var en af livbådene fra "København", da den netop IKKE var klinkbygget, hvilket størstedelen af redningsbådene var før 2. VK.

Jeg kan vanskeligt forestille mig, at nogle af disse effekter er bevaret for eftertiden, da det jo er over 80 år siden, at man fandt livbåden og skeletterne - i dag kunne man jo have taget DNA i brug til at bestemme personernes identitet.

Jeg har lige medvirket i en DR Dokumentaroptagelse - om skoleskibet "København"s havari og senere forlis på Tristan den 10. februar 1929.

Det er planen at DR vil være tilstede på Tristan, når der igen foregår nye dykninger her i sommer på den Sydlige halvkugle.

DR påtænker at sende udsendelsen engang i det nye år, og det bliver spændende at følge, da jeg er ret overbevist om, at det er "København"s vrag, som Norman Glass m. fl.  ved en tilfældighed har fundet ved øen, men nu må vi se, hvad de maritime eksperter finder ud af.

Med højagtelse.

Mogens Pilemand Ottesen.

"snesejler emeritus"

 


For anker på floden i Bangkok.

Brev fra Mogens 29. september 2014.

Jeg vil løbende holde dig orienteret, når der dukker nyt op om, "København" samt radioudsendelsen først i det nye år.

Her medvirker også folk fra ØK og MS museet i Helsingør, og vist også en maskinkyndig fra B&W, da jeg ikke i detaljer kunne forklare journalisten om brændstof tilførslen til maskinen om bord m.v.

DR har fået god kontakt til Glass familien på Tristan, som er stærkt involveret i vragdykningerne, og det optager tilsyneladende alle vulkanøens indbyggere.

Lad os håbe på, at de gode Tristanfolk - efter 80 år får oprejsning og en stor tak, for deres observationer i februar 1929, idet øboerne dengang blev latterliggjort af den danske presse, og Ø.K. i særdeleshed.

Dette var og er ganske uberettiget, da de er særdeles gode søfolk, og kendte øen, som deres egen bukselomme, da de drev fiskeri af bl. a. hummer i de lokale farvande, når det barske vejrlig tillod dette.

Øboerne havde i mange år talt om, at "København" måtte været strandet i dette område, men man har ikke haft de nødvendige ressourcer til en sådan dykning.

Min hypotese er fortsat, at der er opstået en voldsom brand i maskinen, og man ikke har kunnet nedkæmpe denne, da man kun havde vand at gøre godt med, og det er ikke specielt velegnet til masskinrumbrande.

Besætningen er som følge af branden, gået i livbådene ved juletid i 1928, og den ene er strandet ved Möwe Bugten i Namibia engang i april 1929, hvor en illegal ekspedition 1933 fandt livbåden og 5 skeletter.

Dette kom først officielt frem i september 1935, og blev pure afvist af den radikale udenrigsminister Peter Munk, samt af Kompagniet - selv om der var stærke indicer på, at båden netop stammede fra "København" bl. a. strømmens sætning i Sydatlanten, fund af beklædning, bådens udformning, m.m.

Med snesejler hilsen.

Mogens.

 

 

29. januar 2015.

Fra Mogens Ottesen som er primus motor i sagen, har jeg modtaget følgende tekst og billeder af effekter, som dykkerne på Tristan da Chuna har fundet i havet ved Cave Point.

" Så er der ultimo januar 2015 tikket nyheder ind fra Tristan ang. skoleskibet "København", og det er jo fortsat spændende, hvad der dukker op ved Cave Point.

Jeg har nyligen modtaget en del mails og billeder fra Tristan, hvor der har været et par dykninger her i januar, og der påtænkes lignende i februar, når svømmedykkerne igen får tid, da de p.t. er på Gough Island, for at foretage inspektioner til forskellige data om dyrelivet m.v. på disse fjerne øer.

Vejret har også været ugunstigt for dykninger i en periode p.g.a. af kraftige dønninger fra SV.

Hvis læserne måtte have nogle bud på, hvad billederne kan tænkes at forestille -  hører jeg gerne nærmere herom inden jeg igen kontakter de brave tristanboere, som jeg gennem årene har hjulpet med nogle informationer m.v. "Down Under"

I spænding ventende "snesejler"

Mogens Pilemand Ottesen,

Til venstre, ligner spanter ........til højre stort anker.

Ligner store bogstaver: O og D.

Lille anker, (måske relevant)

Om effekterne stammer fra S/S København er endnu uvist, men måske vil der snart dukke flere oplysninger op, idet dykkerne planlægger nye dykker-ture i februar 2015.


Sejlene rebes.

 

Sidste nyt om vraget ved Cave Point.

 

13. Maj 2015.

Angående et skibsvrag som er fundet i Det Indiske Ocean.

Umiddelbart kan jeg ikke genkende noget, som indikerer at det skulle have relation til "S/S København".

Ankeret synes at tilhøre et mindre og ældre fartøj, og der var ingen kul om bord i skoleskibet "S/S København", da Bolinder hjælpemotorerne klarede strømforsyning og opvarmningen incl. kabyssen, så på sin vis var det et moderne skib.

Ellers intet nyt fra Tristan, og nu er efterårsstormene sat ind, så der sker næppe meget de næste måneder.

Hvor ville det være godt, om man kunne anvende en sådan undersøisk søge drone ved Cave Point, hvilket jeg foreslog Danmarks Radio, men det ser ud til, at DR helt er bakket ud af projektet.

Jeg og en fotograf samt en journalist var indstillet på at skulle besøge øen, og Norman, så det blev naturligvis en stor skuffelse, da DR bakkede ud af opgaven.

Sidst jeg hørte fra Normann, kunne han oplyse at den del af vraget, som er fotograferet ligger på blot 10 til 20 meter vand, så opgaven skulle være overkommelig for en søgerobot, som heller ikke er så afhængig af vind og ikke mindst strøm, som er farlig og lumsk for selv lokalkendte dykkere.

Muligvis er skibets bovspryd lokaliseret, men det er endnu ikke fotograferet. Jeg har sendt forskellige dessiner om maskinerne og bovsprydet m.v. - og Normann er ligeledes overbevist om, at det er skoleskibet "København", som er strandet ved Cave Point, og knækket i mindst to dele omkring spant 60 - 62.

Hvorfor Ø.K. ikke i juni 1929 gav sig bedre tid til at undersøge øens SV-kyst - er for mig en gåde, når omkring 100 øboere på tæt hold så et kæmpe barkskib drifte sydøstover i en afstand af blot 400 meter fra klippekysten, hvilket Ø.K. var vidende om på det tidspunkt.

De gode tristanboere fandt rent faktisk også noget vraggods i dagene efter strandingen, hvilket åbenbart også skulle hemmeligholdes.

Der blev bjerget nogle rugbrøds kasser i træ, som bageren havde stående ovenpå kabystaget. Kabyssen lå i styrbords side udfor 3 lugen.

Endvidere noget træværk i den Ø.K.-gule farve, som flød ved Cave Point eller var drevet i land.

Dette træværk kan stamme fra den afskærmning, som var monteret omkring brødkasserne, men jeg er ikke helt sikker.

Antagelig er meget vraggods sikkert drevet til havs, da der gik nogle dage, inden øboerne fik kæmpet sig frem til Cave Point.

Senere fandt  Tristanboerne også en strandet Engelhardt-båd, som man forsøgte at slæbe tilbage til bygden med nogle af de gamle robåde.

Det kulede op fra SV, og søen rejste sig, så man måtte opgive, selv om det ville have været en fin reservebåd at have på Tristan da Cunha.

Den værste skrøne- er den om "Ponape"s passage af Stony Hill Point den 21. januar 1929 i en afstand af 5 - 6 sømil.

Oplysningerne er korrekte ifølge skibsdagbogen, men tillæg dertil afstanden fra bygden på ca 12 km - 14 km.

Ingen person vil på en afstand af 20 - 25 km- med nok så god en kikkert ( hvilket man iøvrigt ikke havde på Øen) - vil kunne udtale sig om sejlføring - antallet af ombordværende både - personer om bord eller det hvide bælte på skibsskroget, som Tristanboerne i enighed gjorde rede for overfor Kaptajn H.K. Kristensen fra Ø.K.

Han fremviste også et fotografi af "København", og der var stor enighed om, at netop var dette skib, som man havde observeret nogle måneder tidligere.

Øboerne blev naturligvis skuffet over resultatet af Ø.K.s undersøgelse, hvor man ikke troede på, hvad øboerne havde observeret hin februardag i 1929, selv om de var habile fiskere og søfolk, og kendte besejlings forholdene omkring Tristan da Cunha.

Derfor er jeg fortsat overbevist om, at strandingen skete omkring den 10. februar 1929, hvor skoleskibet er kommet til øen som vinddriver, og strandet ved Cave Point, hvor det blev slået til vrag.

Håber på en endelig og snarlig afklaring af skoleskibet "København"s skæbne.

Med maritim hilsen.

Mogens Pilemand Ottesen 

Navigatør Emeritus.


Ved kaj.

 

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN