"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 94

M/S

 

Søfartsmuseet i Helsingør åbnede med pomp og pragt d. 5. oktober 2013 et nyt museum i den gamle tørdok på det forhenværende Helsingør Skibsværft lige ved siden af Kronborg, og har skiftet navn til "Museet for Søfart".

 

Åbningsceremonien af det pompøse museum, som er tegnet af Bjarke Ingels Group BIG, havde deltagelse af:
Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
Samt diverse relaterede personer.

Museet for Søfart har fremtiden for sig.

 

Direktør Camilla Mordhorst lover at arbejde positivt for en god fremtid for det nye søfartsmuseum i Helsingør.

Den nye direktør Carmilla Mordhorst, som tiltrådte sin stilling 1. juni, har glædet sig til at komme i gang med at vise omverdenen de fantastiske faciliteter ved Kronborg.

"Det vil gøre mig rigtig glad, hvis vi formår at indfri publikums forventninger om det her fantastiske nye sted. Jeg vil vise, at vi selvfølgelig har en langtidsplan med en rolig driftsøkonomi, og vi er fulde af energi. Vi vil vise, at vi har en strategi for forskning, og for selve museets placering i forhold til omgivelserne, udtaler Camilla Mordhorst.

Museet for Søfart der har kostet ca. 300 milioner kroner, har lavet et estimat på 100.000 gæster i år, men den nye direktør håber, at forventningen er superkonservativ.

Jeg tror, vi får mange flere, siger hun og har store forventning til det spændende projekt.

Vi vil fra starten etablere et særudstillingsprogram, så man vil kunne opleve større udstillinger hvert år fremover. Så man har en god grund til at komme tilbage og se nyt, siger Camilla Mordhorst.

Museet for Søfart rummer foruden museumsfaciliteter, konferencerum og mødelokaler, som henvender sig bredt til erhvervslivets behov.

Et "smugkig" i byggeprojektet "Museet for Søfart"

 

Man tager en nedlagt dok. ------------- Tømmer den for vand.

Får fat i en gravemaskine. ------------ Graver ud rundt om dokken.

Fjerner al unødig beton. ------------- Pludselig står dokken helt frit.

Et hul i dokvæggen til tværgående bro. --------- Byggeriet er godt i gang.

Travlhed før deadline. ------------- Og "Vupti" er det færdigt.

 

Museet befinder sig under jorden rundt om den gamle tørdok, og projektet bindes sammen af spektakulære tværgående broer.

 

 

 

Helsingør Kulturhavn.

 

Her bringes snesejler's personlige mening om museet.

 

Champagnepropperne sprang, og et nyt flot museum står færdigt.

 

Havde forventet en skibsøl og et par beskøjter men fik champagne, og det var da også helt OK!

Åbningen af søfartsmuseet gik som det skulle, vi nippede af champagnen og lyttede til nogle fine taler, som udtrykte glæde over det storslåede bygningsværk, samt gode ønsker for museets fremtid.

Næsten hele forsamlingen var gråhårede og selv om nogle havde svært ved at gå, måtte vi stå op under hele den ca. 2 timer lange seance, medregnet ventetid på Regentparret, og derefter ventetiden på at Regentparret fik set museet.

Derefter fik vi lov til at gennemgå hele museet, og det var der mange, der ikke havde kræfter til.

En stol til trætte ben under talerne havde været en velsignelse.

Det er et ganske utroligt, smukt, og vel gennemført byggeri som giver enhver gæst optimal oplevelse, hvor selve arkitekturen måske nok stjæler lidt af budskabet for et hus med gamle maritime sager.

Det er flot, dyrt, spektakulært, med en masse moderne teknik som får billeder og lyde til at flyve rundt på væggene, mellem store montre der indeholder lidt af det, som sagen drejer sig om.

Jeg håber, at man fra museets side med tiden i lidt højere grad vil tilgodese de sjove små ting fra sømandens hverdag, som for en "gammel sømand" gør det spændende at komme på besøg og nikke genkendende og sige, "neeej se den fine gamle ting." eller "sådan en havde vi også om bord."

Denne første udstilling er for mig at se (i det korte tidsrum jeg havde til rådighed) meget generaliseret, hvilket den "første" udstilling nok også skal være, og den viser hvad dygtige indretningsarkitekter formår nu til dags, hvor den gamle tørdok som et fint monument er flot bevaret midt i projektet.

Kort sagt:

Jeg synes ikke sømanden druknede men han kom måske nok lidt i klemme

Men det var en god oplevelse!

Willy Brorson.

 

Museet må ikke tage udsigten til Kronborg.

Derfor ligger det under jorden.

De mange pullerter er morsetegn, og der står: "Museet for søfart"

Den røde løber er klar.

Vi venter på Regentparret.

Prominente gæster ankommer. Her ses Marianne Jelved, Nick Hækkerup, Christine Antorini, m.fl.

De ca. 600 indbudte gæster har fyldt rummet godt op.

Samtale mellem Ane Mærsk Mc. Kinney Uggla, Borgmester Johannes Hecht-Nielsen og Bjarke Ingels.

Dronningen hilser på Erik Østergaard og Camilla Mordhorst.

Regentparret ankommer.

"Den skæve lejder" klares fint.

Regentparret hilser på de nærmeste.

Alle har sat sig til rette.

Talerne kan begynde.

Regentparret helt i front.

Bestyrelsesformand Erik Østergaard indleder og styrer rækken af taler.

Bjarke Ingels taler om hvorledes projektet er skabt.

Direktør Camilla Mordhorst udtrykker gode ønsker for museets fremtid.

Rederiforeningens formand Carsten Mortensen takker alle for deres medvirken.

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen udtrykker glæde over at Helsingør har kunnet lægge jord til projektet, som i folkemunde bliver kaldt
"Byens dyreste hul i jorden"

Marianne Jelved gav en morsom tale med en håndfuld sjove sømands-udtryk og sluttede med de samme ord som snesejleren altid har brugt, "Go' Vind!"

 

Regentparret lyttede intenst.

Dronning Margrethe II virkede meget veloplagt og fortalte, at hendes far Frederik IX i sin tid kunne høre på skibsfløjten, hvilken båd det var, der med signal sejlede forbi Amalienborg.

Hun huskede også, at faderen tog hende med til en søsætning, mens hun kun var 7 år, og at faderen fortalte hende, at det var vigtigt at lægge mærke til detaljerne, når skibet forlod stabelen.

For eksempel de store kæders raslen, og at skibet, når det netop var kommet helt ud i vandet, "nejede" for forsamlingen.

Hun fortalte også om en rejse, hun for 50 år siden havde været på, om bord på ØK-skibet Jutlandia, og at der blev slået på en gonggong, når det var spisetid.

Det var netop ved at slå et slag på den selvsamme gamle mad-gonggong fra Jutlandia, som nu findes i museets varetægt, at hun gav signalet: "Museet er serveret".

Her forlader Regentparret salen, for at begive sig ind i udstillingen.

Endnu en gang klares "den skæve lejder"

En af bådene fra Lauritzen.

Sidste nye skib fra Mærsk.

Et rigtig flot og meget stort modelskib.

Også gamle Chastine Mærsk var der.

ØK-båden Simba.

ØK-båden Kina.

Et vue over montre med modelskibe.

Kig ud i en af de skråt gående broer.

En bro med siddepladser.

Nedgang til cafeteria.

Plancher på en af broerne studeres.

Gåtur i selve dokken.

Der var stor interesse for at se museet.

Vi siger farvel og på gensyn.

Som i et eventyr, var en dreng kravlet op på spidsen af den mole som afslutter den inderste dok.

Mon det er en konkurrent til "Den lille havfrue?"

 

Efter flere års forsinkelse holdt M/S Museet for Søfart i Helsingør endelig i dag officiel åbning.

Museet skulle være åbnet for 3 måneder siden, men efter skybruds komplikationer, måtte man udskyde åbningen, som så bliver i dag, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe kom og indvidede det over 300 millioner kroner dyre bygningsværk, der er tegnet af den kendte danske arkitekt Bjarke Ingels BIG-group.

Det prestigefyldte museum har op til åbningen været kritiseret for ikke at have styr på budgetterne, og allerede starte ud med underskud, før den første gæst har sat sine fødder på museet.

Museet for Søfarts nye direktør Camilla Mordhorst indrømmer at hun overtog et noget anstrengt budget, som der dog nu er kommet styr på.

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen oplyser at man har estimeret med 100.000 gæster om året til museet, men det mener han er alt for lavt sat, han tror der vil komme mange flere.

Han påpeger at både indholdet om Danmarks spændende søfarts historie, samt den imponerende arkitektoniske museumsbygning, der er bygget ned i jorden, vil trække masser af gæster til fra nær og fjern.

Kilde: Helsingør Dagblad, Foto: Torben Sørensen.

Oprindeligt var det tanken, at det nye museum skulle placeres nede i selve dokken mellem slottet og kulturværftet.

Som den eneste tegnestue skrottede BIG det oplæg og lod dokken være tom, mens museet skulle bygges rundt om dokken.

I går stod arkitekten Bjarke Ingels på Museet for Søfart og forklarede resultatet af den beslutning.

Det er blevet vildere og flottere, end jeg overhovedet havde regnet med.

Museet er blevet mere dramatisk og mere skulpturelt end jeg havde forventet, sagde Bjarke Ingels.

 

Donerende fonde:

  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

  • Arbejdsmarkedets Feriefond.

  • Augustinus Fonden.

  • Dampskibsselskabet Orients Fond.

  • Den Danske Maritime Fond.

  • Lauritzen Fonden.

  • Oticon Fonden.

  • TK Foundation.

  • TORM's Understøttelsesfond.

  • ØK's Almennyttige Fond.

  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Projektet godt i gang.

Midt i processen.

FÆRDIGT.

 

Snesejler har modtaget mange vurderinger fra gamle søfolk som har besøgt det nye museum, og her bringes et af dem.

Til Handels og Søfartsmuseet Helsingør.

Jeg hedder J. J., og har hele livet interesseret mig for fiskeri og søfart.

Jeg har fisket nogle år både lokalt og med trawler fra Skagen, men fra 1990 og til 2006 har jeg sejlet langfart WW med mindre skibe, men besejlet hele verden på stort set alle have og geografisk har jeg været i alle verdenshjørner og kontinenter.

Som følge der af har jeg også en interesse i søfartshistorie, og samler også selv på maritime effekter og har en ret pæn samling (mener jeg da selv)

Da det maritime har min store interesse har jeg besøgt og besøger fortsat div. søfartssamlinger landet over, Marstal, Thorsminde, Aarhus, Silkeborg o.s.v. Jeg er specielt interesseret i danske effekter og rederier.

I min jagt på effekter støver jeg rundt på loppemarkeder, Gul og gratis, qxl, Den Blå Avis og har altid øjne og øre åbne.

Jeg læser også med stor interesse www.snesejler.dk og har derfor god kontakt med Willy Brorson, og stort set alle mine ØK effekter er gået til hans personlige indsamling, som er baseret på at effekterne skulle gå til Helsingør Søfartsmusseum.

Bl.a. kommer ”Sibonga” klokken og ØK porcelænet her fra mig og jeg gav/solgte tingene til Willy fordi jeg kunne se ideen med, at et for skibsfarten så interessant rederi som ØK skulle have en plads på et så flot museum, som der blev bygget i Helsingør.

Jeg har endnu mange effekter som jeg mener, er interessante, nathuset fra ”Dolly Skou” byggeplade fra B&W 785 – 1961, navneskilt fra ”Argus” i bronze, et utal af gamle interessante maritime bøger og meget meget andet, men nok om det.

Nu kom så dagen, hvor jeg skulle en tur op til Helsingør og se det flotte nye museum, som jeg var overbevist om, ville være kronen på værket af maritime udstillinger, med rigtig mange interessante effekter, der virkelig ville give et indtryk af dansk søfarts historie.

Men her må jeg sige, at filmen knækker fuldstændig, hvor er de mange maritime effekter, de er da ikke udstillet, der står nogle flotte skibsmodeller, nogle kompasser og oktanter og sekstanter, gu' ve' hvor mange kineserskåle, et hav af gamle søfartsbøger.

Hvor er Danmarks maritime historie, de danske søfolk, sejlads under krigen, de danske værfter og alle deres specialer som Svendborg Styremaskine, alle ØK effekterne som er kommet fra Willy Brorson og jeg kunne blive ved.

Jeg ved, at bl.a. Willy Brorson, mig selv og mange andre har ofret både til og penge på effekter, som vi kunne have beholdt selv, men har valgt at donerer den til Helsingør for at flest mulig kunne have gavn og glæde af effekterne, og så bliver de ikke en gang udstillet.

Det kan I simpelthen ikke tillade jer, så skulle I have sagt NEJ TAK til effekterne, og jeg ser frem til at få en forklaring på, hvorfor effekter som er samlet, købt og betalt af private ikke bliver udstillet.

Er effekterne ikke fine nok til udstillingen, ser jeg gerne at de bliver leveret tilbage til giverne, vi giverne, har en forventning om at effekter som vi giver også bliver brugt og ikke visner væk i en kælderrum eller ikke kan blive udstillet, fordi der skal være tøjbutik, hvor der er masser af plads til at udstille effekter.

Nu vi har fat i tøjbutik, lagde jeg mærke til at der bl.a. blev solgt ”sømandsstrik” men ikke en gang her er ved I hvad der er ”sømandsstrik” et smart navn gør det ikke, en ”Sømandsstrik” er fra S:N:S i Herning som har lavet denne strik i mange mange år, men der skal stå et fint navn i nakken og så skide være med historien.

Men nu vil jeg ikke skrive mere, selv om jeg kunne blive ved længe endnu.

Min kæreste som var med sagde helt spontant, ”sikke noget gøgl”

Og jeg som sømand og mangeårige samler af maritime effekter kan bedst beskrive min oplevelse på Helsingør Handels og Søfartsmuseum som et eventyr af H.C Andersen ...........Kejserens nye klæder

 

Svar fra Museet:

Kære J. J.

Tak for din mail og dine kommentarer til vores udstilling.

Det er rigtigt, at vi har modtaget flere fine ting fra Willy Brorson, her i blandt godt filmmateriale, som vi også har brugt i udstillingen.

Det har dog aldrig været planen at udstille alt på én gang, men gennem årene at veksle mellem modeller, billeder, instrumenter osv.

På den måde kommer de mange ting i brug i forskellige sammenhænge, og vores udstillinger bliver ikke et statisk kabinet, der flyder over med ting.

Jeg medgiver dog, at sådan et også kan være flot.

Vedrørende de danske sømænd under Første og Anden Verdenskrig, så har vi et helt udstillingsafsnit, som vi kalder I Krigens Skygge. Her behandler vi ved hjælp af film, lyd og mange originale genstande fra krigens tid de danske søfolk, der risikerede og ofrede livet på havet.

Museumsgenstande er efter vores mening ikke det eneste, der giver indtryk af dansk søfarts rige historie. De mange film, hvoraf mange har søfolk i centrum, viser livet til søs med alt hvad det indebærer af ritualer, hårdt arbejde, sjov og slid. Det er også vigtigt for os, at forbrugeren træder tydeligt frem i udstillingen, både os i dag og vores forfædre.

Man sejler trods alt for at bringe varer sikkert frem, til folk der gider og kan købe dem.

Der er ingen af de ting, vi har i vores samling, der ikke er fine nok til at blive udstillet, men de skal finde deres plads i den rette historie.

Det kunne eksempelvis være fortællingen om det danske skibsbyggeri, som vi ganske rigtigt ikke behandler i disse første udstillinger, men som vi tager fyldestgørende op på et senere tidspunkt. Færgefart, emigration og småskibsfart er andre emner, som vi glæder os til at behandle i fremtiden.

Dansk søfartshistorie er simpelthen for righoldig til at kunne yde alle emner retfærdighed på én gang. Derfor har vi valgt at vente med noget af det.

Som museum skal vi ikke bare udstille ting, men også bevare dem til evig tid.

I perioder vil nogle genstande være i udstillingen og i andre perioder vil de hvile på magasin, hvor forskere stadig har adgang til dem. På magasin visner de ikke op, de bliver tværtimod bevaret til glæde for kommende generationer.

Jeg er ked af, at du ikke kunne lide vores museum, men vi mener selv, at vi har levendegjort søfartshistorien på en måde, så den også bliver spændende for vores heldigvis mange gæster uden forkundskaber. Dermed naturligvis ikke sagt, at vores udstillinger er fejlfri.

Jeg lover, at vi også i fremtiden vil bestræbe os på at lave varierede og alsidige udstillinger, hvoraf nogle vil have mange udstillede genstande og andre vil have færre.

Venligst.

Museumsinspektør.

Thorbjørn Thaarup.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN