"K O M P A G N I E T"

Om livet i ØK EAC skibe.

Side 96

Hej Willy.

Fik kendskab til denne webside af en kammerat.

 

Og min overraskelse var enorm da jeg så hvem der har lavet den.
Kunne kende dig med det samme, for vi var jo sammen på Malacca på 44. rejse 1965-1966 til Indien.


København 5/12 - 19/12 - 65.

Du var så vidt jeg husker stort set sygemeldt på hele rejsen (ligesom kokken), mens jeg jo knoklede som styrmandskammerdreng.
Kan huske de andre drenge, Jens fra Brønderslev (mesterkammerdreng), Niels Skotvig fra Esbjerg (messedreng, som jo senere rømmede i Bremerhaven), ungtjeneren John og koksmathen Kim fra Esbjerg, som begge er på nogle af dine billeder - sjovt nok har jeg nøjagtig samme foto, optaget af mig selv ??.


Malacca ved Orientkajen.

Jeg blev senere maskinaspirant i ØK, og sejlede i alt som aspirant, juniormester og maskinmester i knapt 5 år, bl.a. på Atrevida på Australien, Sibonga på West Pacific ruten, Azuma på Østen samt Basra på Sydøstasien.


Kambodia med den smukke gamle lagerbygning i baggrunden.


Malacca ved Orientkajen.


Landgangen.


B&W ses i horisonten og Aythia kan skimtes.

Har i øvrigt hele mandskabslisten, samt et hav af fotos fra denne rejse. Har tillige den ægte ØK-sang nedskrevet i bedste festsang-udgave. Kan huske en masse fra dengang, var jo kun 17 år, så det var jo livet. og din Snesejler-side er bare aldeles fremragende - SUPER !


Kig fra båddæk agterud ved Orientkajen.

17- årige styrmandskammerdreng Henrik Steen Mortensen

Malacca’s 44. rejse eastbound 1965-66.

Efter påmønstring på Orientkajen den 5. december 1965, lå vi 2 uger i København før afsejling den 19. december til Göteborg, hvor vi holdt jul.


Göteborg 22/12-27/12-65. ved W.W,s Theben.


På vej til Finland. 


Hamina, Finland 30/12-65-7/1-66. Tung last til Calcutta.


JLs Raila Dan nytårsaften i 39 graders frost.


Göteborg 10/1-19/1-66. Poopen vores senere soveplads.


Göteborg.


Vindstyrke 9 i Biscayen.


Kig agterud over dækslast.

Herefter hed schedulen Oslo, Hamina m/nytårsaften i minus 39°, Göteborg, herefter det lange stræk gennem Kanalen, Biscayen, Gibraltar, Middelhavet og gennem Suez-kanalen.


Middelhavet 24/1-29/1-66. På dækket ses 1.mester kokken og bageren.


Suez, forude ses m/t Manhattan på 106.000 t.d.


Suez-kanalen, 1/2-66.


Ankommer Aden 4/2-66.

Derefter bunkring i Aden, hvorefter vi endelig ankom til Indien den 8. februar 1966 om aftenen, hvor vi ankrede op på reden i Bombay.


På reden.

Der var stort fødselsdagsgilde ude på poop’en, det var koksmathen Kim som blev 19 år. Det var en vældig og noget uvant form for fest for mig, som indtil da ikke havde drukket noget stærkere end cola og et glas sødmælk. Vi kunne se byens lys. Men først næste dag om aftenen kom vi derind. Jeg var uhyre spændt.


Ungtjener John og pantrydreng Willy spiller dard.


Henrik spiller dard og rammer plet (selvfølgelig).


Messepeter Niels Skotvig og Willy i sidegangen.


I søen.


Willy på poopen.

Vi kom i land med en shore-båd, som sejlede frem og tilbage mellem skibene og havnen. Vi lå jo stadig ude på strømmen, og det tog hele 45 minutter at sejle ind, hvor vi blev sat af lige ved den berømte Gateway of India.


Henrik fremviser nyindkøbt skræddersyet khakidress Bombay 65.


Jens også i nyt khakitøj.


På tilbagevejen fik vi et lift med dette køretøj.

Benene gyngede under mig endnu, selvom vi ikke havde haft hårdt vejr siden Biscayen. De første par minutter så vi ikke noget specielt fremmedartet – tværtimod - den første mand der stod på kajen sagde til os, (vi var ca. 10 mand), på pæredansk : ”Skal vi gå op og handle tæpper?” De af os som havde været med på sidste rejse sagde at det skulle vi, så vi kom op gennem tolden og ud til nogle taxaer, som gratis kørte os hen til ”Tripathi & Co.”, et tæppefirma som vistnok havde eller havde haft en lille filial i København, og derfor kunne tale lidt dansk. Eller også havde de lært sig det som de fremragende businessfolk de jo var, idet der dengang anløb mange danske skibe fast til Bombay.


Varer kommer i læssevis og på forskellig vis.

Udover ØK var der især mange Mærsk-både, en enkelt fra Norden, og derudover mange andre skandinaviske fra bl.a. Wilhelm Wilhelmsen, Svensk ØK, Johnson Line, mfl.


Køer i gadebilledet er helt normalt i Indien.

Det blev ikke en taxa-tur som dem man tager hjemme i Danmark. Først og fremmest var der jo nu i fuld skala alt det fremmedartede, men i særlig grad var der den måde som chaufføren kørte på. Overalt var der en enorm trængsel og trafik, ikke af biler, men af gående og hestekøretøjer. Hvis I tager Strøget, som jo er en gågade, og forestiller jer Vesterbrogade som en gågade i samme forhold som Strøget, altså størrelse i forhold til antal mennesker (hvis I forstår hvad jeg mener), så er det således i alle gader. Og så kørte han som en vild. Det man ser i Gøg og Gokke-film og andre stumfilm om vilde køreture, er vand ved siden af dette. Og det er ikke engang løgn (et stående udtryk om bord). Og så bruger de hornet 10 gange mere end den værste italiener, og endnu vildere, de kører med 50 - 60 km/t gennem sådanne gader.


Slangetæmmer på kajen, ganske tæt på skibssiden af Malacca.


Der blæses på fløjte i håbet om at tjene et par rupees.

Ustandselig kom der en inder, en hund, en ko, en to-dækker bus eller en anden taxa- de eneste biler i Bombay er ældgamle Morris/Austin/Vauxhall-taxaer, omtrent - i vejen. Men han kørte bare til, og alle nåede altid lige akkurat at komme væk, men heller ikke mere.


Hellige køer overalt.

Men trods det vilde jag var der meget der slog i øjnene. Først og fremmest at folk sov på gaderne. Gamle, fattige indere rullet ind i en sæk, små børn på 2 år samt alle mulige andre folk sov på fortovene. Man kan næsten ikke beskrive det voldsomme indtryk dette gjorde på jeg 17-årige knægt, som aldrig havde været uden for Europa, det skal næsten fortælles. Og stanken, ja den var forfærdelig, det var ikke en bestemt stank, hver gade havde sin egen stank, og man kan ikke lugte hvad det er, det er indisk stank - det nærmeste man kan komme er en blanding af uvaskede mennesker, sæbe, urin og anden afføring, parfume og dieselolie.


Typisk gade med bazar.

Nu var det om aftenen, og det vrimlede overalt med folk på gaderne, endnu flere end om dagen viste det sig senere. De kønneste børn jeg nogensinde har set, chokoladebrune, kulsort hår og kridhvide tænder, men med laset og beskidt tøj, eller rettere tøjstumper. Desuden uanede mængder af tiggere, handelsfolk o. lign., som falbød alverdens mere eller mindre lødige varer. Man kunne ikke gå to skridt uden der var en flok omkring en, Her vakte en hvid jo altid opsigt.


Tæppehandleren Tripathi & Co.

De hvide er også de rige, tænker en inder. Helt sikkert var det at ca. hver halve minut kommer der en inder hen til dig og spørger : ”Money Change ?”De vil veksle engelske pund med indiske rupeés.’ Man kunne få op til 30 rupeés for 1 pund, så der var god business i det, hvis altså bare ikke det var strengt ulovligt.


Banegårdspladsen i Bombay, Willy med ryggen til.

I toldlisterne om bord skulle man angive hvor mange engelske pund man havde med, mange havde overskud af dem fra Aden, hvor der jo virkeligt kunne gøres gode handler, især Rolex-ure var i høj kurs, og så var de oven i købet - vistnok - ægte, men formentlig stjålne, men blev alligevel leveret med fuld certifikat samt original æske.


Nogle af gadens beboere, havde senge, så de på den måde kunne undgå rotterne.

I Bombay var alting ualmindeligt billigt. F.eks. købte jeg en dag nogle bananer. Jeg bad om for 5 rupeé, og gjorde store øjne da jeg fik en hel stor klase, jeg talte dem da jeg kom ombord nede i Alexander Docks, og der var 81 store modne stykker, så der var bananfest et par dage hos drengene på Malacca. Lidt af et paradis syntes jeg, hvis blot ikke det var Indien.


"barbergade"

Jeg, der som tidligere nævnt ikke havde været syd for Po-sletten i Italien, kunne dårligt forestille mig større nød og elendighed. Fattigdom, sult, nød, død og sygdom så man hver eneste dag, og man priste sig lykkelig over at være født i Danmark.


Henrik med sin nye National radio og messepeter Niels Skotvig.

Jeg opdagede for alvor hvor godt man har det. Jeg tror ikke det er noget man kan skrive om, det skal opleves. Man har fået det fortalt, men har næppe troet på det, men jeg stod nu med en eller anden form for følelse af at jeg aldrig mere ville kunne beklage mig, og proklamerede at alle der gik rundt og brokkede sig, bare skulle kunne se dette, så ville de være kureret, og ville nok ikke spise meget til aftensmad.


Jens, John, Jimmy og Willy, længere fremme ses Chifen.

Nå, nok om det, jeg var som sagt også glad for at være der, og der var da også mange dejlige og lyse sider ved Indien. Varmen var der stadig her i februar, mange gange oppe på 35-40 grader, men så skal det altså heller ikke være varmere, så syntes jeg det er for slemt.


Koksmat Kim Thøgersen, Kok Arne Christensen.

Jeg var efterhånden brunere end jeg nogensinde havde været, også da jeg var mindre. Endvidere var jeg blevet plysset, hvilket næsten alle om bord var nu.


En kuli som "tally-man" ved 4. lugen.

Jeg vakte også enorm opsigt i Bombay med det lange Beatles-hår som jeg havde, hvilket i 1966 endnu var uset i Indien - det var næsten som om al trafik stoppede og gloede på mig - ligesom de gloede på Willy, som var rødhåret – (der er aldrig født en rødhåret inder). Selv de hellige køer kiggede så intenst på os, så vi blev helt forskrækkede. Dog var det for intet at regne med hvad de små indiske bondepiger på diverse ”special locations” gjorde, især i Foras Road ”behind bars” husker jeg.


Anna Mærsk.

Efter 6 dage i Bombay afgik vi så til Colombo, som vi ankom efter 2 ½ døgn i søen. Det var dejligt igen at sejle !! – med frisk luft og masser af plads på det åbne hav, det var en meget dejlig kontrast til det hektiske Bombay. Colombo på Ceylon var noget helt andet end Bombay, idyllisk med palmer, aber og papegøjer. En dag var skibsklubben på udflugt til Candy, et fantastisk flot sted, hvor vi red på elefanter, og badede ved en helt utrolig lækker strand i Det Indiske Ocean, og spiste hajfinnesuppe og barracuda-fileter. En aften var vi oppe på et stadion i byen og spille fodbold mod ØK’s ”Mombasa” samt A. P. Møller’s ”Anna Mærsk”, som også lå her.


Badeanstalten hvorfra vi badede i Det Indiske Ocean,
Vi fik serveret Barracuda-filet og hajfinnesuppe. Vejret var den dag +45 grader.


Elefant reservatet i Kandy, som vi besøgte.

”Mombasa” og ”Malacca” var de 2 mest berømte danske skibe i Indien, da de i en årrække begge gik her på ØK’s faste Indien-rute. Når vi sagde : ”We’re from Denmark” , svarede de oftest: ”Oh, Malacca ?, Mombasa ?”


Ungtjener, Basse og bagerst dæks.

Vi havde om bord en matros som hed Basse, der var meget kendt og berømt herude, og som de indfødte kaldte ”Ali Baba”, hvilket var meget rammende, da han var en lille bred fyr med veludviklet ølmave, et stort viltert hår og fuldskæg - og med et hjerte af guld. Ham og så vores mindst lige så berømte 2. mester ”Kubik-Hansen” fra Holbæk var det derfor en sand fryd at være i byen med, der åbnede sig altid nogle døre som ellers ville være lukkede.


Ved spillet Erik, fra venstre Bådsen, Kalle, Birger og Basse.


Ved kanten, Bådsen og Kalle i lugen Morten.

De indfødte var ikke meget bedre end inderne, de tyvstjal. De stjal bl.a. mine badebukser, men jeg fik et par nye, så vi kunne bade fra skibets gangvej i havnens hajfyldte farvand.

 

Med lidt held kunne vi opleve giftslanger, men jeg holdt mig til gaderne, og der mødte man dem vistnok ikke, det skrev jeg i hvert fald hjem til min mor og far. Sådan episoder elskede man jo at skrive hjem om, og bedyrede at ingen skulle være nervøse, selv om der vitterligt forekom sådanne episoder. Fortalte f.eks. at vi havde haft 5 brande i maskinen, men at det ikke var noget særligt, de plejer at have 10 (skylleluftbrande), i Biscayen skulle vi have haft bådmanøvre, men blev afblæst pga. storm, osv. af samme skuffe.


John, Willy og Jens.

Efter Colombo gik ”Malaccas” rejse til Madras, Calcutta, Chittagong i Østpakistan, som det hed dengang, Madras, Cochin, Calicut, Bombay (hvor vi lå i 28 døgn pga. maskinskade samt diverse havnearbejderstrejker), Karachi, Aden, Suez, Port Said, op gennem Messina-strædet, og hvor kaptajn Lassen lod skibet sejle rundt om Stromboli i udbrud i den stjerneklare aprilnat, helt fantastisk.


Havnemanøvre i Marseille.


Malacca Marseille.


Malacca i Antwerpen set fra den anden side af schelde.

Marseille, Antwerpen, Amsterdam, Bremerhaven, gennem Kieler-kanalen til Stettin, Oslo, Göteborg og endelig hjem til Frihavnen ved Orientkajen pakhus 54 den 28. maj 1966.


København d. 28 maj 1966, kl. 0700.
Kommandobroen står tom, Malacca er sikkert hjemme efter 5 måneder og 10 dage.

Henrik Steen Mortensen. Med sin nye Orlik-pibe.

Malacca's 44. rejse:

København, Oslo, Göteborg, Hamina, Göteborg, Port Said, Suez, Aden, Bombay, Colombo, Madras, Calcutta, Chittagong, Cochin, Calicut, Bombay, Karachi, Aden, Suez, Port Said, Marseilles, Antwerpen, Amsterdam, Bremerhaven, Stettin, Oslo, Göteborg, København.

Mandskabsliste, fra Henrik Steen Mortensens hukommelse.

Hej Willy 

Det er dejligt at få respons når man laver noget, jeg har lige set din mail fra Henrik Steen Mortensen men du gør også noget ud af det, skal jeg lige love for, det er godt at der er nogen som vil beskæftige sig med de gamle ØK minder. Niels havde jeg faktisk glemt, men nu kan jeg huske ham igen.

Om det var før eller efter, at jeg blev rullet i Antwerpen husker jeg ikke, men jeg havde været i Skipperstrasse og var blevet forelsket, det blev der dog ikke så meget ud af, jeg havde nok fået noget at sove på. Politiet fandt mig og jeg fik en overnatning på stationen.

Da jeg blev vækket kunne jeg ikke finde ud af hvor jeg var, men politiet fortalte mig, at de havde fundet mig i en port med kun ganske lidt tøj på og de skulle lave en rapport. Så fik jeg morgenmad og når jeg havde spist det, så skulle jeg bare gå hen af gangen og så til højre der var en kontor hvor de ville skrive en rapport. Da jeg gik ned af gangen fik jeg kvalme og skulle kaste op, men hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke finde et wc, men jeg fik åbnet et stålskab og så stod det bare ud. I skabet var der et par motorcykel støvler, stakkels ham der skal ud at køre, når han træder ned i dem. Det var godt at de ikke så det, for så var jeg sku nok ikke blevet lukket ud.


Kim Thøgersen med venner på Ritz Bar i Singapore.

De havde kontaktet skibet for at meddele, at de havde en mand på stationen som de ville komme om bord med. Alle stod ved landgangen da jeg kom om bord, jeg var ikke stolt af den episode.

Kim Thøgersen.

Se også de andre sider !!!

BAK TIL FORSIDEN FREM


   

 

     
 TIL FORSIDEN