"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

 

Side 113

Simba, bygget hos B&W 1955.

Billederne er taget fra en film derfor er de lidt utydelige.

Simba med den nye skorstenstype.

Simba var det første danske skib med cafeteriaer, en for officerer/assistenter og en for mandskab.

Traditionelt var der inden da mange messer om bord på et skib af den størrelse.

Kaptajnen, maskinchefen og overstyrmanden spiste i passagerernes spisesalon; officererne havde deres egen messe, og det samme gjaldt for maskinassistenterne; de to eller tre aspiranter havde også en messe, ligeledes delte bådsmanden og tømreren en messe; så var der motormændens messe og messen for dæksbesætningen, og sluttelig messen for restaurationspersonalet, som dog ikke benyttede den da de altid havde travlt med at tage sig af de andre ved spisetiderne.

Indførelsen af denne ordning var såvel et forsøg som en revolution inden for besætningens hierarkiske opbygning.

Kokken og andenkokken eller stewardesse uddeler portionerne.

Messedrengens arbejde var nu reduceret til afrydning, opvask og rengøring af messen.

Agter på poopdækket, hvor der plejede at være to joller, er den ene nu erstattet af en ponton redningsflåde (uden davider, da de selv flyder op).

Ved ombygningen fik Simba monteret nye bomtyper for at kunne sejle med containere.

Efter ombygningen kunne Simba transportere 72 contanere, hvoraf de 24 var under dæk.

Der var flere ændringer på dette skib. Indretningen af maskinrummet var anderledes.

Simba var det første skib med turbolader, og i den forbindelse blev antallet af cylindre i motoren reduceret til 7 på grund af den ekstra kraft via turboen.

Det betyder at maskinrummet fylder mindre og der derfor blev frigivet mere plads til gods, samtidig kunne man laste mere på grund af den mindre motorvægt.

Man bygger først et krumtapshus.

Så henter man en krumtapsaksel.

Krumtapsakselen er på vej.

Krumtapsakselen klar til at blive lagt på plads.

Krumtapsakselen monteret.

Vippetøj, ventilfjedre, m. m.

Maskintoppen set oppe fra.

Manøvrepulten overvåges.

Skrueakselen testes.

Alt er klar til start.

Kaptajnen udregner ruten.

Maskintelegrafen trykkes i bund.

Chiefen svarer FULD POWER.

Klar på bakken.

Ankeret hales op.

Kaptajnen holder udkig.

Matrosen passer roret.

Gnisten sender nødvendig besked.

-----------------------------

Den Engelske kanal 1. maj 1970.

I tæt tåge, kolliderede med det Panamaregistrerede tankskib France Hammer.

Sat på grund, svært beskadiget, og senere bjærget, og repareret i Hamburg.

Simba blev vædret lige ud for 3. lugen, hvor vandet straks trængte ind i lasten.

Der trængte ligeledes vand ind i maskinrummet samt de 4 forreste lastrum, da det ikke lykkes at operere de vandtætte skodder.

Hele besætningen gik straks i bådene undtagen kaptajnen, der blev om bord for at redde sit skib.

Her kom hans tillægseksamen som telegrafist ham til nytte, og han sendte straks selv via Lyngby Radio en kort besked hjem til kompagniet.

Da ulykken fandt sted ret tæt på kysten, kom der relativt hurtigt slæbebåde til stedet, der forsøgte at overtale kaptajnen til at forlade skibet, der krængede stærkt over til siden.

Der ville jo være en god bjærgeløn at hente, hvis skibet blev forladt, men kaptajnen blev standhaftig om bord ene mand.

Tidlig næste morgen blev det slæbt ind på lavt vand og sat på grund. (SEC)

Da tankskibet som vædrede Simba var i ballast og derfor lå ret højt på vandet, ramte boven også brovingen på Simba, hvor kaptajnen og overstyrmanden opholdt sig, men de nåede lige at springe til side, da de så konturen af tankskibet dukke op få meter væk.

Den kostbare last, der bl.a. bestod af dyre biler, blev ødelagt, endnu værre var det måske, at der på skibet var en del tidligere emigranter, der nu var taget hjem på besøg i det gamle Europa; alle deres personlige ejendele, medbragte gaver og minder blev ødelagt.

Ingen personer kom til skade. (SEC)

....Kilde: Kompagniets Skibe af Ole Stig Johannesen.

Det var lidt om Simba.

Se også de andre sider !!!

TIL FORSIDEN