"KOMPAGNIET"
Om livet i ØK -
EAC skibe.
Side 114
ØK-træf på Tirsbæk Gods.
Så er der kommet en dato på ØK træffet på
Tirsbæk gods ved Vejle.
Det bliver fredag den 10. september fra
klokken 11 til 16.
Vi brainstormede med de to værter Marianne
Kirkegaard & Hans Henrik Algreen-Ussing i tirsdags. Og sådan her ser det
ud nu.
Mens vi er på godset bliver der en række
aktiviteter. Og selvfølgelig skal vi spise
frokost sammen.
Det er så heldigt, at der på godset er en
restauration.
Hans Henrik og Marianne har forpagtet en bygning
ud til RESTAURATION SLOTSSTALDEN, der har et godt ry for god mad.
Her har restauratøren lovet, at lave en rigtig ØK
buffet.Og jeg har netop fået prisen.
Buffet inkluderet en øl, et glas vin eller en vand
koster kr. 250,-
Kaffe kr. 35,- og det same for kringle.
Der forudbetales til mobilpay 6092-0439.
Efter frokosten vil der blive et par små
interessante foredrag om ØK.
Og derefter bliver vi delt op i små grupper, der
besøger hovedbygningen med alle ØK minderne.
Marianne vil fortælle historien om godset og H.N.
Andersen, og vi kommer rundt i stuerne, der står som om vi
trådte ind, en dag i 1920’erne.
Og Hans Henrik vil samtidig vise rundt på godset
udenfor. Ud over almindelig landbrug har man Danmarks eneste vinbjerg,
af stablede kampstene. Her er der en vinproduktion of rosé og hvidvin.
Vi har også inviteret den herlige Simba Hansen.
Hun blev samlet op af ØKs Simba, da hendes familie flygtede fra Vietnam
i 1979.
Hun fik navnet Simba, fordi hendes familie er
taknemlig, fordi ØK skibet reddede dem. Hun håber at møde nogle af sine
redningsmænd på Tirsbæk, og der måske få opklaret hvem den ØK sømand er,
som hendes forældre gav hende navnet Hansen fra.
ALLE DER HAR SEJLET I ØK ER
VELKOMNE!
Som du nok kan forstå er det her en "once in a
lifetime" oplevelse, for søfolk der har sejlet i ØK er en uddøende race.
******
"Som du sikkert husker, så inviterede Hans Henrik
Algreen-Ussing og Marianne Kirkegaard søfarende, fra ØK på
et besøg på Tirsbæk gods ved Vejle i 2020.
Desværre kom Coronaen på tværs, og vi måtte
udsætte besøget.
Tirsbæk gods handler om H.N. Andersen, ØK’s
stifter.
I 1912 købte han det smukke gods Tirsbæk ved Vejle
som bryllupsgave til sin datter Adda, der var født i Thailand.
Der er gået godt et århundrede. Men slottet beboes
stadig af H.N. Andersens familie, faktisk af hele tre generationer
Andersen.
H.N. Andersens tipoldebarn Hans Henrik
Algreen-Ussing er i dag ejer af Tirsbæk, og med sin hustru Marianne gør
de sammen en mega indsats for at passe på arven.
Slottet bærer præg af, at det er ØK folk, der har
boet her i mere end hundrede år. Der er masser af Asien i stuerne,
Andersens hvide elefanter og malerier af de gamle ØK skibe, etc.
Man ser H.N. Andersen for sig mange steder inde
bag murene. Og vi ved jo om etatsråden, at han var en alvorlig, brysk og
myndig mand.
Hans tipoldebarn Hans Henrik har etatsrådens
style, men han er ikke brysk, men en hyggelig mand i kedeldragt, der
står tidligt op om morgenen og vasker landbrugsmaskiner, kører dem dagen
igennem, og pakker sammen sent på dagen.
Hans Henrik og Marianne vil gerne invitere alle
der har sejlet i ØK til et træf på Tirstrup Gods i september.
Der bliver lejlighed til at møde mange af de
kammerater I har sejlet sammen med i ØK, og så selvfølgelig etatsrådens
efterkommere.
Der bliver rig lejlighed til at snakke med
familien, spise frokost og Marianne har tilbudt at vise rundt i slottet,
i hold, hvis vi bliver mange.
På vegne af Hans Henrik og Marianne
de bedste hilsener
Michael Rastrup Smith"
Se
også de andre sider !!!
|