"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 46

 Hej !

Jeg var med Azuma på skibets tur nr. 2.

Her ses Azuma ved Genova sommeren 67.

Vi gør klar til at gå syd om Afrika på grund af 6-dags-krigen ved Suez-kanalen.

 

Claus Rasmussen.

Orla båds.

Harry

Harry.

Dåbsceremoni på Azuma hvor vi havde Ole "Gadedreng" som skipper.

Claus Rasmussen

1974

Her kommer et afsnit forfattet af: Stewardesse.

Grete Koudal Knudsen.


Denne roset skulle bæres i særlige tilfælde

Falstria

Falstria ved kaj.

En ledig stund på Falstria.

 

Her står jeg i Pantryet og gør bakstørn efter officererne.

Det var ikke altid at chief og kaptajn spiste sammen, en dag da jeg skulle servere morgenmad for kaptajnen, fik han et blødkogt æg som var muggent.
Det ville han absolut ikke spise og hvad kunne jeg gøre ved det, men jeg følte mig skyldig over at han fik fordærvet mad.

Jeg husker også, at vi i Nordsøen havde virkeligt dårligt vejr og jeg havde det rigtigt skidt, hr. Bech sad ved morgenbordet, så siger han til mig; "Desse" de har det vist ikke godt og det kunne jeg kun give ham ret i.
Derefter sagde han; De skal ikke være ked af det, for jeg har hørt at det kun er intelligente mennesker der bliver søsyge og jeg kan sige for mit vedkommende, jeg har aldrig været søsyg. Den tyggede jeg lidt på.

Overstyrmand J. M. Ambus og Hovmester Frank Thunø og vist en agent.

 

Chief Leif Pedersen.

Chiefen var et godt menneske som jeg havde et fint forhold til, vi spillede skak når alt andet var kedeligt.

 

2. mester husker jeg ikke navnet på, men jeg er sikker på at han kom fra Skanderborg, måske andre husker det.

Ingeborg Brunkhøj

Dette er min kollega, hun var sygeplejerske fra Århus.
Hun var også et sødt og venligt menneske, men jeg har ikke opnået kontakt med hende siden hun afmønstrede.
Der skete en katastrofe nede i Le havre, hun mistede en fortand og der var ikke mulighed for at komme til en tandlæge. Det pinte hende meget.

J. M. Ambus og "Gnisten" samt hovmesteren ved rælingen.

Udsigten nydes.

Telegrafist Hans Andersen.

Vi var rigtig gode venner, når jeg kom op til ham for at sole mig ude på dækket, så synes han altid at vi skulle have "en lille en"  og for Hans var det en Krabask, det var ikke lige mig, men for at glæde ham, tog jeg en sammen med ham.

Jeg husker da vi kom til Cristobal, skulle de fleste fra mandskabet op i byen og jeg ville gerne med.
Skipperen sagde til mig, du skal passe på dine penge. (det har jeg aldrig haft problemer med).
Vi kom op i byen hvor der kom en indfødt som ledte os på vej op til et skummelt værtshus, jeg skal ikke bagtale nogen af mine medsejlere, men de forsvandt en efter en med de smukke damer der var til stede, men "gnisten" sagde til mig, jeg bliver her og passer på dig.
Hans var virkelig en kammerat, han manglede et par fingre, men hans job om bord blev udført til "1. class".

Dette billede er fra Panama, hvor 1. mester Molsgård hygger sig med hovmesteren.

På vestkysten havde vi som regel party om bord for prominente amerikanere, så kabyssen havde nok at gøre med at diske op til de fine gæster.
Hovmesteren blev helt unormal , han kunne ikke overskue situationen. Jeg bad ham om at slappe helt af for jeg var vant til at servere for mange mennesker, fordi min søster og svoger havde en kro og der havde jeg lært at håndtere en travl situation, det fik Frank til at slappe lidt af.
Jeg havde en dag taget en taxi til et stormagasin, hvor jeg købte en fin hvid bluse og en sort nederdel med lommer, så jeg kunne være præsentabel til de amerikanske gæster.

Jeg ville gerne ha' haft et hvidt forklæde, men det kunne man ikke købe derovre.

Da gæsterne kom fik jeg lidt af en overraskelse, jeg havde aldrig set noget lignende.
Amerikanerne havde overhovedet ingen madkultur, jeg var rystet over den måde de fyldte deres tallerkener, det var nærmest vammelt.
Rejer og frugtsalat med sild i en "pærevælling" det hele blev oversået med æg.

Frank var efter nogen tid blevet temmelig beruset og han fremstammede: Hvad skulle jeg ha' gjort uden dig.
Det var så den ros og så drak han ikke mere på den tur.

Her er Ingeborg med en maskinmand til ære for fotografen.


3. Selandia.

Grete har også indsendt en lille folder på 8 sider, som viser nye kommende søfolk hvad de skal foretage sig for at kunne komme i betragtning til et liv på søen.
Herunder ses de 8 sider.

TAK ! til Grete Koudal Knudsen.

Se også de andre sider !!!

TIL FORSIDEN