"KOMPAGNIET"
Om livet i ØK -
EAC skibe.
Side 46
|
Hej
! Jeg var med Azuma på skibets tur nr.
2. Her ses Azuma ved Genova sommeren 67.
Vi gør klar til at gå syd om Afrika på grund af
6-dags-krigen ved Suez-kanalen. |
Claus Rasmussen.
Orla
båds.
Harry
Harry.
Dåbsceremoni på Azuma hvor vi havde Ole
"Gadedreng" som skipper.
Claus Rasmussen
1974
|
Her kommer et afsnit forfattet af:
Stewardesse.
Grete Koudal Knudsen.
Denne roset skulle bæres i særlige tilfælde |
Falstria
Falstria ved kaj.
En ledig stund på Falstria.
Her står jeg i Pantryet og gør bakstørn efter
officererne.
Det var ikke altid at chief og kaptajn spiste sammen,
en dag da jeg skulle servere morgenmad for kaptajnen, fik han et
blødkogt æg som var muggent.
Det ville han absolut ikke spise og hvad kunne jeg gøre ved det, men
jeg følte mig skyldig over at han fik fordærvet mad.
Jeg husker også, at vi i Nordsøen havde virkeligt
dårligt vejr og jeg havde det rigtigt skidt, hr. Bech sad ved
morgenbordet, så siger han til mig; "Desse" de har det vist ikke
godt og det kunne jeg kun give ham ret i.
Derefter sagde han; De skal ikke være ked af det, for jeg har hørt
at det kun er intelligente mennesker der bliver søsyge og jeg kan
sige for mit vedkommende, jeg har aldrig været søsyg. Den tyggede
jeg lidt på.
Overstyrmand J. M. Ambus og Hovmester Frank Thunø og
vist en agent.
Chief Leif Pedersen.
Chiefen var et godt menneske som jeg havde et fint
forhold til, vi spillede skak når alt andet var kedeligt.
2. mester husker jeg ikke navnet på, men jeg er
sikker på at han kom fra Skanderborg, måske andre husker det.
Ingeborg Brunkhøj
Dette er min kollega, hun var sygeplejerske fra
Århus.
Hun var også et sødt og venligt menneske, men jeg har ikke opnået
kontakt med hende siden hun afmønstrede.
Der skete en katastrofe nede i Le havre, hun mistede en fortand og
der var ikke mulighed for at komme til en tandlæge.
Det pinte hende meget.
J. M. Ambus og "Gnisten" samt hovmesteren ved
rælingen.
Udsigten nydes.
Telegrafist Hans Andersen.
Vi var rigtig gode venner, når jeg kom op til ham for
at sole mig ude på dækket, så synes han altid at vi skulle have "en
lille en" og for Hans var det en Krabask, det var ikke lige
mig, men for at glæde ham, tog jeg en sammen med ham.
Jeg husker da vi kom til Cristobal, skulle de fleste
fra mandskabet op i byen og jeg ville gerne med.
Skipperen sagde til mig, du skal passe på dine penge. (det har jeg
aldrig haft problemer med).
Vi kom op i byen hvor der kom en indfødt som ledte os på vej op til
et skummelt værtshus, jeg skal ikke bagtale nogen af mine
medsejlere, men de forsvandt en efter en med de smukke damer der var
til stede, men "gnisten" sagde til mig, jeg bliver her og passer på
dig.
Hans var virkelig en kammerat, han manglede et par fingre, men hans
job om bord blev udført til "1. class".
Dette billede er fra Panama, hvor 1. mester Molsgård
hygger sig med hovmesteren.
På vestkysten havde vi som regel party om bord for
prominente amerikanere, så kabyssen havde nok at gøre med at diske
op til de fine gæster.
Hovmesteren blev helt unormal , han kunne ikke overskue situationen.
Jeg bad ham om at slappe helt af for jeg var vant til at servere for
mange mennesker, fordi min søster og svoger havde en kro og der
havde jeg lært at håndtere en travl situation, det fik Frank til at
slappe lidt af.
Jeg havde en dag taget en taxi til et stormagasin, hvor jeg købte en
fin hvid bluse og en sort nederdel med lommer, så jeg kunne være
præsentabel til de amerikanske gæster.
Jeg ville gerne ha' haft et hvidt forklæde, men det
kunne man ikke købe derovre.
Da gæsterne kom fik jeg lidt af en overraskelse, jeg
havde aldrig set noget lignende.
Amerikanerne havde overhovedet ingen madkultur, jeg var rystet over
den måde de fyldte deres tallerkener, det var nærmest vammelt.
Rejer og frugtsalat med sild i en "pærevælling" det hele blev
oversået med æg.
Frank var efter nogen tid blevet temmelig beruset og
han fremstammede: Hvad skulle jeg ha' gjort uden dig.
Det var så den ros og så drak han ikke mere på den tur.
Her er Ingeborg med en maskinmand til ære for
fotografen.
3. Selandia.
Grete har også indsendt en lille folder på 8 sider,
som viser nye kommende søfolk hvad de skal foretage sig for at kunne
komme i betragtning til et liv på søen.
Herunder ses de 8 sider.
TAK ! til Grete Koudal Knudsen.
Se også de andre
sider !!!
|