SNESEJLER

"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 69

.......... Fortsat fra side 68.

Jutlandia (1974)

Jeg påmøstrede sidst i August 1974, som Koksmath i Rotterdam. Vi sejlede derefter til Hamburg, Gøteborg og igen Hamburg og Rotterdam.
Herefter, ned og rundt om Sydafrika direkte til Singapore, Hong Kong, Kobe og Tokyo
Så over Stillehavet og igennem Panamakanalen.
Derefter til Rotterdam, sådan en rejse tog nøjagtig 60 dage.
På det tidspunkt var Jutlandia og søsterskibet Selandia ØK`s stotlhed.
På en af rejserne gik vi til San Fransico, for at tage en del tomme conatiner med til Europa,
så det var lidt af en overraskelse at kunne komme i land her.
I Hong Kong, var det noget af et skue, når flyvemaskinerne landede her i Hong Kong`s lufthavn.
Flyene, kom lige pludselig - ind over havnen og ned på landningsbanen.
Man var lige forbløffet hvergang - "Hvad var dèt ? "

På en anden rejse fra Japan til Panamakanalen - passerede vi datolinien i Stillehavet d. 31 december.
Så vi skulle sætte uret "en hel dag tilbage". Så det blev til næsten 2 Nytårsaftener, det var sjovt nok.
Det har altid været dejligt - at sejle igennem Panamakanalen.
Indimellem lidt hektisk men også tid til at dvæle, ved det smukke landskab.

Koksmathens kammer på Jutlandia.

Jutlandia ved kaj i Hongkong.

Vue over Hongkong.

Når man ville helt ud på bakken var det en lang gåtur.

Panamakanalens træktog virker små i forhold til Jutlandia.

Smukt.

Timeregnskab.

Boma (1975)

Påmønstrede i Hamburg som Koksmath. Vi sejlede herefter til Bremen og så Rotterdam.

Boma i Hamburg.

I Rotterdam var det altid sjovt at gå i byen, specielt oppe hos Lis på "Scandia Huuk".
Her blev jeg introduceret for - Den hollandske Genever, og her var der en som blev kaldt "Indianer Blod".
Den havde en knald rød farve og smagte som en blanding af Kirsebær og Jordbærlikør.
Denne drik skulle man passe på, for godt nok smagte det af "sommerdrik" - men det havde ikke samme effekt.
Rotterdam var på det tidspunkt en af Europas største havne, så der var altid liv og glade dage her.

Et par dage efter fortsatte vi til Amsterdam og Antwerpen. Destinationen var nu Brasilien - Amazona`s.
Vi nye besætnings-medlemmer glædede os meget, for det var sjældent ØK`s skibe kom den vej.
Men, Boma var chartret ud til tyske Hapag Lloyd, som havde store interesser her.

Boma.

Efter 10 dage i søen, kom Amazona-floden i sigte. Det kunne man se på havvandet, der ændrede karakter - fra
en frisk blå farve til en mørk grumset kulør. (en blandning af mudder, ferskvand og havvand).
Vi anlagde nu flodbyen Santana, og dagen efter sejlede vi op ad af Amazona`s.
Hold da òp, sikken en oplevelse -
lyde fra naturen, dufte og atmosfære man aldrig havde oplevet.

2 døgn senere ankom vi til Manaus. Man kunne altid se på Amazonfloden, når man nærmede sig Manaus, fordi man kunne se det meget mørke vand fra Rio Negro, som er en biflod til Amazonas, løbe ud her.

I Manaus var vejret meget varmt og fugtigt, da byen også ligger tæt på ækvator.
Vi lå altid en uge eller mere her, så der var rigtig tid til at gå på oplevelse.

Boma i Amazonas.

Boma i Amazonas bemærk HAPAG LLOYD container.

Boma i Amazonas, flere container fra HAPAG LLOYD

Boma Amazonas.

Boma i Manaus.

Brand og bådmanøvre i Manaus messedreng og koksmath og bagved 2 aspiranter.

Boma med regnopsamler.

Vi var ved at løbe tør for ferskvand. Så skibets tømre - havde sat plasticsejl op agter.
Her skulle der så, fanges regnvand - som løb ned i en tank.
Det skulle vi så, bruge til badevand og lign. Plasticsejlet - ses oppe ved flaget.

Dæksdreng, messedreng og koksmath nyder en øl på en havnebar i Manaus

Koksmathen i sidegangen.

Stewarddesse, elektrikker, matros og koksmath på seigtseeing i Amazonas.

Fra Manaus sejlede vi tilbage af Amazona`s, til Itacoatiara som ligger en halvdags sejlads fra Manus.
Efter et par dage sejlede vi så igennem andre bifloder for at komme til Rio Pará og byen Belèm. Belèm ligger også tæt på Atlanterhavet ca. 13 km.
Belém er en handelsby og bl.a. centrum for eksporten af produkter, som indsamles i regnskovene: tømmer, paranødder, palmemarv m.m.
Beléms havn er ligesom Manaus udgangspunkt for den travle flodtrafik på Amazonas.
Når vi gik i byen i Belém tog vi gerne ud på et spise og dansested, som lå lige ned til floden.
Også så tæt på, at man høre piranha`s (kødædene fisk) plaske og piske vandet op, når de havde fået bid.

Itacoatiara, koksmath med Boma i baggrunden.

Itacoatiara og Boma.

Højvande i Amazonas Itacoatiara.

Efter 2-3 dage sejlede vi så til Itaqui, Natal, Cabadello, Fotaleza som alle ligger på Atlantehavskysten.
Derfeter tilbage til Belém og efter 2-3 dage blev kursen så sat op mod Europa.

Stewardesse, 2. mester og messedreng, på vej til Belém.

Grillfest på Boma.

Boma Setubal, Portugal.

I Europa kom vi til Rotterdam, Hamburg, Bremen, Antwerpen, Amsterdam og Le Havre.
Men på nogle rejser kom vi til Setubal i Portugal eller Rostock i Østtyskland.
Efter ca. 18-20 dage sejlede vi så med kurs mod Amazona`s igen.
På en enkelt rejse anløb vi først Brigdetown på Barbados, hvor vi lå 2 dage.
Dernæst Port of Spain på Trinidad her lå vi i 5 dage. Herfeter sejlede vi så ned mod Santana og Manaus.

Det var virkelig en oplevelse at sejle på Amazona`s og Brasilien.
Jeg var påmønstret Boma i ca. 1 år og 4 måneder.

Meonia. (1976)

Meonia ved kaj i San Francisco.

Påmøstrede i Liverpool som Ungkok. Liverpool var dengang en sjov og spændende by.
Vi sejlede derefter til Glasgow og derefter direkte til Panama-kanalen,
og lå på anker ved byen Christobal.
Via "shore-båd" kom vi i land, og skulle så ud og feste lidt.
Dagen efter igennem Panama-kanalen og videre til Los Angeles, San Francisco, Seatle og Vancouver.
Derefter igen til San Francisco og Los Angeles. Og så hjem via Panama-kanalen.
I Europa var det Hamburg, London, Le Havre, Zee Brügge, Rotterdam og København.

Meonia i San Francisco.

Meonia Kabys, messedreng og ungkok.

Ungkokkens kahyt.

Meonia på vej til Vancouver.

Ungkok ved swinningpool på Meonia

Atrevida (1976)

Påmønstrede i Århus, november måned - som Kok (dispensation).
Det var altså en "julerejse". Vi sejlede til Hamburg, Bremen, Rouen (Frankrig) og Rotterdam.
Derefter kursen mod Vestafrika. I grøntsagsrummet (kølefadelingen) blev der placeret tre store juletræer, som skulle bruges når vi nåede d. 24 december. Det var ret irriterende, at have disse træer liggende, de fyldte og man skulle hele tiden skræve over dem eller flytte rundt på dem når man skulle hente grøntsager m.m.

Atrevida i Contonou Ghana. Efter et besøg på et Fransk hotel og klub føler et par besætningsmedlemmer at man allerede sejler.

Første havn var Freetown så Abidjan og Contonou.
Herefter til Lagos (Nigeria) hvor vi lå på reden i 14 dage. Så - Julen, juledagene og Nytåret holdt vi i Lagos, på reden.
Jeg kan huske at Julemiddagen bestod af:
Forret: Hvidvinsdampet Fiskefilét anrettet på smørristet brødcrouton, maskeret med asparges á la crème og pyntet med rejer, dild og citron.
Hovedret: Stegt And og Flæskesteg med skysauce, hvide og brunede kartofler samt rødkål, Pommes chips og ekstra svær, ½ æble med gelé, svesker, tyttebær, asier og syltede agurker.
Dessert: Ris á la mande med lun kirsebærsauce og syltede kirsebær.
På denne dag samt Nytårsfaten, gav Ø.K vin til maden, likør m.m til dessert og kaffen samt Spiritus og drikkelse til senere på aftenen.
Julefroksten, på det tidspunkt i Ø.K manglede der intet, "det var bare overdådigt". Hertil gav Ø.K Øl, vand og snaps.
Efter de 14 dage d.v.s - d. 3 januar 1977 kom vi først til kaj. Det blev ialt til 3 uger i Lagos (puha-da-da).
Allerede dengang kunne man riskerer at blive bordet af pirater, altså når vi lå på reden. Så dæksbesætningen (vagten) havde sit at se til, skulle jò holde øje med dette "pak".
Vi blev forsøgt angrebet et par gange, men heldigvis havde besætnigen "sine metoder", så vi undgik at få besøg.
Vi sejlede herfefter til Abidjan (Elfebenskysten), hvor vi lå i 4 dage - og her kunne man så gå i land
og slappe lidt af. Herfeter sejlede vi til Rotterdam og Århus.

Matros Villy og motormand Inge.

Bådsmand og tømrer Svend.

Contonou Ghana. Fransk hotel og klub 2 assistenter og kok.

Juletræet pyntet og man nyder en øl, motormand Inge, koksmath og matros Villy.

Juleaften mandskabssalonen, der hygges, letmatros, messedreng, tømrer Svend, kok og mask.ass.

Juleaften, dæksdreng Kim, matros Ole, bådsmand og ungmand.

Mandskabsmesse juleaften.

Kim P. Nielsen.

Kims indslag fortsætter på næste side.

Se også de andre sider !!!