SNESEJLER

"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 73

5 år foran masten i "KOMPAGNIET"

Efter endt togt som nr 76, med Georg Stage i 1953, lå vi for afrigning på Holmen, her var vi fire elever der blev udvalgt til at søge hyre hos Ø.K. Det var noget man blev udvalgt til dengang. Efter at skibsfører Nørgaard havde konstateret at vore uniformer var pletfri og skoene nypudsede, drog vi afsted mod Lille Strandstræde, hvor vi blev linet op, vi blev herefter udspurgt om vore planer med vor fremtid, og ønsker med hensyn til en eventuel hyre i kompagniet.

Min farfar var stenfisker og min morfar var fisker og min far var matros i DDPA så det lå lige for at tage til søs. Jeg har altid ønsket at komme til søs og blive navigatør, jeg ønskede at opnå min sejltid så hurtig som mulig for at komme på navigationsskole, derfor ønskede jeg at få hyre som dæksdreng. Sejltiden her talte med i modsætning til hyrer som kammerdreng og messedreng . Vi var to elever der fik hyre som dæksdrenge, en blev kammerdreng og en skulle vende tilbage senere.

Jeg fik hyre på Meonia, et af de hvide skibe.

Four Pieces of Bamboo and no fut fut, var betegnelsen for disse skibe derude øst for Suez. Jeg mødte til tjeneste den 21. sep 1953 i frihavnen. Jeg blev modtaget af Bm. Phillip jeg fik anvist et lukaf sammen med ungmanden, et lille rum nede ved styremaskinen på agterkant af tonnagelugen, det eneste lys der kom ind var fra et lille lysindtag mod tonnage lugen det var også derfra der skulle komme lidt frisk luft, det var ikke meget der kom derfra så kammeret var hedt så snart vi kom sydover, og larm var der fra styremaskinen, jeg havde ikke været længe om bord før vi gav rorgængerne karakterer efter hvor meget de brugte roret.

Meonia i Suezkanalen.

Phillip satte mig ind mit arbejdsområde, det bestod jo i rengøring af toiletter og baderum m.v. og det skulle være skinnede rent, ellers var det om igen. Jeg skulle hente maden midtskibs til dæksbesætningen her agter var der kun en messe med et langt bord.

Der var ingen pantry eller vask med rindende vand, opvasken foregik i en pøs hvor vandet var varmet op ved hjælp af et steamrør der ude i baderummet blev sat ned i pøsen og i løbet af et øjeblik var vandet kogende. Det brugte vi også til kogevask, sæbe og vand og vasketøj i pøsen og så steamrør ned i pøsen og så åbne for steamen så var det rent i løbet af kort tid. I baderumet stod også en lille gårdpumpe hvor vi hentede vand fra agterpeaktanken, det var det ferskvand vi havde til rådighed når tanken var tom så slæbte jeg vand midtskibs fra til rengøring og dæksbesætningens håndvask.

Banansælger i Penang, tømren venter på vandbåden.

En periode hvor der havde været nogen frostsprængninger måtte jeg hente vand nede i maskinrummet, det var nu mest hårdt for koksmathen. Opvasken foregik som nævnt fra en pøs der blev placeret på en stol i messen når det var dårligt vejr satte jeg en anden stol i klemme, så det ikke væltede, et par gange var der nogen der flyttede stolen når jeg var efter kaffe, og så kunne jeg tørre dørken op og starte forfra.

Handelsfolk i Aden.

Meonia er det enete skib jeg har været søsyg på, det gjaldt begge rejser og begge gange på turen fra Oslo til Hull. Jeg havde det virkeligt dårligt og kaldte på Ulrik gang på gang, jeg var klar til at opgive, men den gode Bm gav mig et råd og en opsang: spis noget tørt rugbrød sæt dig en halv time og kom så igang med rengøringen, ellers får du nogen på hovedet, om det var rugbrødet eller truslen om nogen over nakken ved jeg ikke men det hjalp.

Den næste rejse klarede jeg mig med det tørre rugbrød, og turen udover gik af den sædvanlige rute, sluthavn i Europa var Genova og første havn øst for Suez var Penang. Jeg blev godt behandlet om bord, der var et godt forhold i messen, der var en ting jeg mindes hver måned, når arbejdstiden var gjort op så skulle den der havde flest overtimer give en omgang øl til de øvrige, og hver gang blev Phillip spurgt om jeg måtte få en øl, der blev givet tilladelse med den samme kommentar hver gang, at hvis han så mig beruset en eneste gang så ville han dele klaps ud, det fik han nu ingen lejlighed til.

Kaptajnen om bord var skibsfører H.C.Christiansen, vi havde grundet antallet af pasagerer også en læge om bord han var sandelig passagerernes læge, jeg havde trådt en gammel prop til en fodboldstøvle op i foden, den sad godt fast med fire rustne søm og der gik betændelse i foden, men der skulle gå en uge før han efter pres af Phillip ville hjælpe, jeg måtte i et par uger halte frem og tilbage med mad til gutterne. Inden vi nåede frem til Bankok havde jeg jo hørt mange historier om hvad der ville komme op af lejderen agter, der blev ikke stukket noget under stolen, vi måtte først gøre ophold i Kohsichang da barren ikke var uddybet nok til at vi kunne fortsætte før vi havde udlosset en del af lasten.

Vi lå der omkring 14 dage, og hvilke 14 dage skønne kvinder og ingen opvask eller rengøring det klarede pigerne. når de ikke lige spillede kort og drak monkey-whiskey. Overstyrmanden havde givet ordre på at ingen kvinder måtte opholde sig om bord under forsejling til Bankok, vi gemte dem nu i styremaskinen nogen af pigerne dukkede dog op inden vi var fortøjet i Bankok.

Overstyrmanden var rasende men det hjalp lidt på humøret da en pige han plejede omgang med også var agter, så han blev hurtig god igen. Forplejningen om bord var god, kl. 0800 mødte vi i messen, så havde jeg hentet kaffe, brød og spejlæg med bacon. kl. 1000 var der 10 kaffe og kl. 1200 stod den på middagsmad altid 2 retter, kl. 1500 var der kaffe med friskbragt brød, vi havde en bager om bord, bager Justesen, der var fra Nyborg som jeg selv. kl. 1800 var der aftensmad med 7 slags pålæg og ost samt altid en varm ret. kl. 2000 var der aftenskaffe, og så havde jeg fri indtil jeg var klar med morgenkaffen kl. 0630. som tilskud til den frugt vi fik, havde kompagniet deres egen limejuice til at blande i drikkevandet, der blev brugt meget af den når det var varmt.

Rundrejsen startede i København videre til Oslo, og til Hull, Hamborg, Bremen osv. den sidste havn i Europa var Genova, og her kom de sidste passagere om bord. første havn efter Port Said, var Penang, her var jeg i land med de andre drenge fra Meonia, vi havde fået et par timer fri midt på dagen, her fik vi det første indtryk af østen, vi fik en rigtig oplevelese af en anden kultur. det var jo før charterrejserne blev startet. Vi var klar til, at tage på udflugter når vi kom til Bankok, her var vi ude og se templer, Sleping Budha, flodmarked osv. vi fik mange indtryk som vi kunne tage med os hjem, returejsen fulgte den samme rute. d. 06. feb 1954 ved ankomst til Frihavnen blev jeg afmønstret, jeg havde dog sikret mig at jeg kunne komme med på den næste rejse, skibet skulle i dok inden næste rejse, og så fik vi et problem med skibskatten Blackie. Veterinærmyndigheder krævede at den skulle aflives det gav uro i messen, der blev samlet penge ind så katten kunne kunne komme på dyrehospitalet i Emdrup, de 3 uger kostede omkring 100 kroner.

Efter 20 dages ferie, startede anden rejse med Meonia.

Jeg mønstrede i Frihavnen d. 26. feb 1954. Besætningen var den samme som på den første rejse, og ruten fulgte det samme mønster først pladserne i Europa så via Zues ud til østen hvor vi vendte i Bankok.

Bådsen Phillip Thomsen tilser at matros giver stålwire en gang maling.

Landgangen males i Bangkok.

Stillingsarbejde i Bangkok.

Losning i Bangkok.

Poul laver en ruse for at fange friske fisk, det lykkes ikke.

Skibshunden giver hals.

Sømand i sharon.

Den første rejse varede 4 md og 17 dage og den anden rejse 4 md og 27 dage. Ved rejsens begyndelse var der lidt røre om skibskatten som gav anledning til skriverier i avisen. Katten kom med endnu en tur til Bankok men den forsvandt under hjemrejsen i hårdt vejr op langs Portugals kyst.

Skibskatten.

Vi havde en god tur med mange oplevelser for os unge mennesker derude øst for Zues.
På hjemrejsen var vi ude for et uheld. Vi sejlede fra Tilburry doks i London til Antwerpen, men under indsejlingen på Shelde floden kolliderede vi med et italiensk fragtskib "San Filice".

Den fik så store skader at den måtte grundsættes, Meonia fortsatte til Antwerpen udlossede noget af lasten og gik i dok for reparation.

Ved kollisionen lå vi og sov, men blev vækket af fløjtetørnen, under sejlads i Europa var der altid 3 mand på vagt.

Han var på vej hen agter for at lave kaffe til vagtskifte, da han blev opmærksom på det andet skib, han råbte til os at vi skulle skynde os op, da vi ville kollidere, der var ingen der reagerede på det, vi troede nok at han havde fået andet end kaffe, men så kunne vi mærke, at der var nogen voldsomme maskin manøvre.

Så råbte motormanden at der var noget galt for det var ikke muligt at se noget, udstødsgasser var blæst gennem tunellen hen til apteringen agter.

Så gik det stærkt, alle løb gennem røgen op nede fra apteringen og op i den friske luft.

Under opholdet i Anrwerpen deltog vi i flere udflugter der var arrangeret af sømandspræsten. Efter reperationen fortsatte vi rejsen over Rotterdam og Hamborg inden vi ankom til København.

Meonia med beskadiget stævn før dokning i Antwerpen.

Hullet over vandlinien.

Meonia ved kaj med beskadiget stævn.

Meonia fik en helt ny stævn, vi fik 3 uger i dok.

Meonias 2 skruer blev også taget af.

Poul sover med en hund som hovedpude.

Og de sover godt.

Eigild sætter flaget under gaflen, skibet er let.

En særlig style som blev anvendt i Meonia, (den er også kendt fra søværnet).

Skibet er let, flaget sættes under gaflen agter. Når første wire var i land skiftes flaget fra gaffel til flagspil agter, alt dette blev dirigeret med fløjtesignal fra broen, 2 mand var altid klar til dette ved ankomst og afsejling.

Besætningen på bakken, bjærgede gøsen når vi var let, den blev så sat igen når vi skiftede flaget agter.

Jeg afmønstrede Meonia d. 22. juli 1954 efter ankomst til Købehavns frihavn.

Med venlig hilsen
Skibsfører Hans Lindenborg.

Lindenborgs indslag fortsætter på næste side....

Se også de andre sider !!!