"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 75

........Fortsat fra forrige side. 

Til Indien med Samoa.

Så var der tid til endnu en rejse med et ØK-skib, jeg mønstrede i Samoa den 25.sep. 1957, det  var en rejse til Indien, skibsfører var A.Marott.

Vi lastede i de sædvanlige havne i Gøteborg, Oslo osv. sidste plads i Europa var Genova derefter gennem Suez-kanalen, for bunkring i Aden, og så til første lossehavn Colombo, virede til Rangoon for at slutte i Calcutta, hvortil vi havde sværgods på dækket. Det var jernbanevogne til minedrift.

På floden ud for Rangoon.

Samoa med svær dækslast.

Vognene på dækket er til en ertsmine ved calcutta, lastet i Hanburg.

i Calcutta holdt vi jule og nytårsfest i sømandskirken den 01 .jan 1958. Vi havde holdt juleaften den 24 .12. om bord under hyggelige former. Under opholdet i Rangoon havde vi været på et par udflugter bl.a. til Great Shwe Pagoda.

Losning til pramme i Calcutta.

Ungmand Johnny H Jensen med den lille "Whisky"

Dæks og Whisky.

Efter udlosning sejlede vi til Chalna i øst Pakistan hvor vi skulle laste Jute. Her skulle vi fortøje i bøje det var ikke noget nyt, men denne gang skulle vi bruge vores ankerkæde, hvorfor vi måtte sjækle styrbord anker af. dette foregik under sejlads. Ankeret blev firet af og fastgjort i fortøjningswire vi sad i et par bådsmandsstole og slog splitten ud af ankersjæklen, og fjernede stok og sjækel fra ankerkæde og anker, en fortøjningsjækel blev monteret i kæden, vi var klar til ankomst, alt dette foregik under sejlads i fuld fart. Her var der ingen der gik med livrem og seler. Det havde ikke gået i dag, men vi var jo unge og havde lært altid at have en hånd til skibet og en hånd til sig selv.

Jute.

Ungmanden Johnny H Jensen ved "Springet" Samoa lastede kokosolie.

Handelsfolk i Suez.

Letmatros Arne Jensen og Keld Nordkvist Andersen.

Smøreren, Sønderjyden og Gnisten.

Matros Hans undersøger udvalget.

Vi kunne jo også blive sat til lige at friske lidt maling op medens vi var i søen, og så sad vi på en stilling under sejlads, det var ikke fast procedure men det skete. 

Efter at have lastet i Chalna, sejlede vi til Colombo for at indtage det sidste inden returrejsen.

Keld, Tage og Jumbo.

Tage med Whisky.

I Colombo var vi på en tur rundt på øen bl.a. for at se elefanter. Vi anløb de samme havne på hjemturen dog også til Danzig inden København. Herfra sejlede vi til Nakskov for værfteftersyn, og her afmønstrede jeg den 21 marts 1958.

Matros Keld.

Skibsfører A.Marott var glad for at sende opslag til ophængning på tavlerne i messerne, det blev til mange på en sådan rejse, det drejede sig om alt stort og småt, toldregler, rygeforbud, og forbud mod aber om bord, alt naturligvis i en god mening, men vi morede os nu derover.

Jeg manglede en måneds sejltid inden jeg kunne komme på navigationsskole, den tid fik jeg i DFDS Arkansas på en tur til USA-vestkyst. Jeg tog mine nautiske eksamener på Svendborg Navigationsskole og var færdig januar 1961.

Derefter var jeg 3 år i søværnet, nu skulle den unge løjtnant så ud at søge hyre, det var ikke så let, jeg prøvede her og der. Tag et år til i søværnet var de fleste svar, men til slut lykkedes det, jeg var heldig at få ansættelse i DSB ved Storebæltsoverfarten, den 01. april 1964. Da broen kom var jeg skibsfører på Dronning Ingrid.

Jeg gik på pension efter 40 år til søs, men den style og den diciplin samt respekt for arbejdet, og respekt for såvel overordnede som undergivene, som jeg havde lært under min sejlads i kompagniet har jeg fulgt i hele min karriere.

Med venlig hilsen
Skibsfører Hans Lindenborg.

Erindringer om min tid med ØK

Min far, Richard Muxoll Schrøder sejlede i næsten hele sit arbejdsliv i ØK.

Ifølge hans søfartsbog:

Fra. 01-04-1931-til-08-02-1932 m/s Peru.

Fra. 03-09-1932-til-06-07-1933 m/s Asia.

Fra. 23-09-1934-til-24-06-1936 m/s Eria som 2. mester.

Fra. 04-03-1937-til-28-04-1937 m/s Fionia.

På og afmønstrede flere gange, indtil han d.16-01-1939, endelig afmønstrede m/s Fionia.

Fra. 16-01-1939-til-25-01-1939 m/s Kina.

Fra. 27-01-1939 påmønstrede han m/s Meonia, den sejlede han på indtil han d. 30 september 1941 blev afmønstret i Oran.

Den afmønstring i Oran ved vi ikke så meget om, men vi mener at Meonia kom til at ligge nede i det område, for vi har et brev fra far til hans bror fra 10-01-42 hvor hans adresse stadig var Meonia, men de danske skibe kom jo ikke hjem under krigen, vi ved bare at de sidste 3½ år af krigen hørte mor ikke fra ham og vidste ikke hvor og om han stadig var til.

Den gang sejlede han under engelsk flag i konvojtjeneste og det har været barskt! Far snakkede næsten aldrig om det! Kun har jeg når der havde været fest og der var gået nogle gin vermouth ind, hørt ham fortælle om hvor hårdt det havde været, især når skibe blev ramt af miner el. andet, og de bare skulle sejle videre, uden at måtte hjælpe. Der gik fra han rejste fra Danmark 1. november 1939 til han kom hjem 6½ år!

Fra. 05-09 1945-til-17-09-1945 s/s Harald

Fra. 04-12-1945-til-21-01-1946 m/s Kina.

Den dag nyheden kom om Kinas forlis, ringede postbuddet på hos mor, og sagde ” det var godt han kom af den!”

Fra. 01-03-1946-til-17-04-1950 m/s Falstria, m/s Malacca, m/s India. Jeg blev født I 1949.

Fra. 26-04-1950-til-10-04-1952 m/s Malaya, som1. mester.

En løbetur på lugen 1950.

Far og mig 1950 eller 51.

Så havde han en tur på m/s Kambodia, fra maj til november 1952.

Fra. 23-03-53-til-23-12-1954 m/s Pasadena.

”gnisten” ”gnistemor”, Bent styrmand (Grønbeck) med mig, fru, Grønbeck (Tygke) mine forældre på tur i land.

Leg på dækket.

Som man nu nok har forstået, er jeg ikke sømand! Nej, jeg er et af kompagniets børn. Jeg er en pige Dorthe er mit navn, en af de mange, der kun så sin far, ca. hver halve år og nogen gange var han hjemme i under en uge, mine store brødre siger at de først lærte deres far at kende efter de blev 30 år, de manglede ham jo også de der 6½ år i deres barndom. Jeg var mere heldig! i 1954 d. 28.-12. påmønstrede far m/s Mongolia og denne gang som maskinchef, og nu begynder mine erindringer at komme! Far sejlede med Mongolia i 9 år, og jeg har været så heldig at jeg har været med mange gange mens skibet sejlede i Europa, enten den ene eller den anden vej.

Min 7 års fødselsdag blev holdt med kakao og hvad dertil hører i saloonen, 1. styrmand havde sin hustru og to børn med. Sønnen Mike som var nogle år ældre end mig og en lille baby søster, som havde en smart amerikansk hængestol, der var udstyret med plastikrør rundt om snorene!  De rør nuppede Mike en dag og så strøg vi ned til kokken i kabyssen og ned i forrådslageret hvor vi fik nogle tørrede ærte, og så op og i krig!!!

Vi lå i havn, jeg tror det var Hamburg, så vi gik i krig med havnearbejderne, og det gik vældig, indtil lige pludselig 1. styrmand stod stor og gal foran os, uha!

Da havde havnearbejderne truet med strejke, så det var ikke med milde øjne man så på os.

Jeg har altid anset Mongolia som mit skib.

I 1957 havde mine forældre sølvbryllup, far kunne ikke få orlov, men mor fik lov at tage med en hel tur, (det var før den tid hvor det var almindeligt), og jeg fik lov til at komme med, jeg fik bøger med fra skolen og mor holdt timer med mig hver formiddag, og så skulle jeg skrive dagbog.

Den tur står stadig i dag for mig som noget af det mest spændende! Kaptajnen hed Sandager 1. styrmand De Fine Licht, og så var der tømmermanden ”trille” som meget hurtigt blev min bedste ven!

I det hele taget blev jeg meget hurtigt ven med alle på skibet og var alle vegne og ”hjalp” med alt forefaldende arbejde, drak ”formiddagskaffe” hos matroserne i deres messe, og blev i den grad forkælet. Trille lavede en gynge til mig og når jeg ikke ”Hjalp” så var det der man kunne finde mig bagerst på båddækket, gyngende, syngende i vilden sky med min dukke i sin gynge ved siden af. Hver formiddag holdt mor skole med mig, men resten af dagen kunne jeg boltre mig.

Skoletime på båddækket.

Sammen med matros Pedersen styrer jeg Mongolia rundt om St. Vincent.

I årene derefter faldt det for mig så heldigt at det passede med at Mongolia var i Europa omkring jul og sommerferie, så mor og jeg var med enten på udadgående eller hjemover, og jeg nød det i fulde drag! Den sidste gang jeg var med på tur var i 1965 fra sidst i juli til midt december, jeg var færdig med skolen og far tog mor og mig med en tur til Australien. Min far havde da skiftet til m/s Sumbawa. Det blev også en dejlig tur, men ikke så sjov som de foregående! Min mor syntes ikke at det var en god ide at jeg, som nu var 16 år, skulle ”rende rundt” på hele skibet! Æv! jeg kedede mig en hel del og stod oppe på båddækket og kiggede længselsfuldt på alt det spændende der foregik, som jeg før i tiden havde været en del af.

Fra venstre min far maskinchef R. Schrøder, 1. styrmand, min mor, 1. mester, og elektrikker, han spillede ”Il Silenzio” for mig på grammofon.

Min Mor, telegrafisten, 3.styrmand, 1. mester og 2. mester, jeg sidder med ryggen til med min nyerhvervede hovedbeklædning, jeg gætter på at det er i Suez kanalen.

Før liniedåb! ham til højre hed Leif.

Og efter at være renset for mine forhenværende synder og sygdomme og nydøbt, fremstår her et helt nyt menneske må jeg præsentere ”Jomfruhummeren”.

Efter denne tur, var det slut med at være med. Min far sejlede nogle år endnu men gik på pension i 1970 hvorefter han og mor fik 10 gode år hvor de kørte landet rundt, jeg kom på højskole i 1968-69 hvor jeg mødte en landmand fra Sønderjylland, og så var min skæbne beseglet.

Det var så min historie fra kompagniet, jeg bor nu i Skodborg på 4o tyvende år som landmandskone midt inde i landet, min mand er meget forstående når jeg begynder at snakke om at jeg mangler at se vand!

 Så tager vi en tur til Blåvand, og så kigger jeg langt efter skibe, desværre er der jo ikke gule skorstene med EAC på derude mere.

Hvis nu, der stadig skulle være nogen der kan huske en tøs der hed Dorthe på ”Mongolia” eller ”Sumbawa” kunne det være sjovt at høre fra vedkommende.

Skriv til snesejler så får du min E-mailadresse der.

Mange Hilsner

Dorthe Hansen.

Se også de andre sider !!!