"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 78

EFTERLYSNINGER.

På utallige opfordringer har jeg oprettet denne side udelukket beregnet for sømænd der har sejlet med ØK og som søger gamle sejlerkammerater.

Først vil jeg lige fortælle, at jeg har efterlysninger på min hjemmeside som har ligget i flere år før der kom resultat. De fleste kommer der aldrig respons på, og nogle er heldige med svar i løbet af kort tid. Det er som at spille i lotteriet.

Husk på, at de folk som stadigvæk lever, skal have en computer og de skal finde "SNESEJLER" og de skal finde siden med efterlysninger, og de skal finde den rigtige efterlysning, uden at vide at den er der, osv. osv. det er faktisk næsten et held hvis alle kriterier bliver opfyldt og dertil kommer, at hvis de finder en person de kender, ved de ikke om de tør rette henvendelse.

Alt i alt er der mange ting som skal gå op i en højere enhed for at det lykkes og man kan aldrig vide hvornår.

Efterlysning:

Vi er en redaktion, der leder efter personer, som kender nogen, der har arbejdet for DFDS færge-overfarten København-Aalborg på Kong Olav V i 1969.

Kontakt venligst: redaktion@mu.st

Hej Willy

Jeg spørger om der blandt "Snesejlers" læsere skulle være en der kender Hans Jørgen Christensen også kaldet "Charlie". Han sejlede i slutningen af tresserne med skibet Nordic Heron som bager og havde en plan om at blive hovmester.

Er der nogen der kender til ham hører jeg gerne fra jer på joanna.callesen@yahoo.dk

Med venlig hilsen

Joanna Callesen

Hej Willy.

Jeg hedder Torben, og sidder og ser på din side om snesejler, og jeg undrer mig om der findes nogen som var med på den sidste tur med Ayuthia som endte i Nakskov.

Vi var en del som mønstrede på i Bangkok og vi var lovet, at vi skulle tilbage eller blive sendt tilbage fra Piraeus Grækenland, men de snød os og vi havnede i Nakskov.

Det var OK for mig, jeg havde ikke besøgt mine forældre i 4 år, så det blev et smut til Maribo, inden turen gik til København og en billet tilbage til Bangkok.

Det kunne være sjovt hvis der er nogen som havde været med på den tur.

Jeg mener det var i 1975/76, og vi mødtes på Copenhagen Bar hos Jørgen, som var forhyringsagent dengang.

Ligeså, hvis der er nogen der har billeder fra den rejse, ville det være rigtigt fint om jeg kunne få dem at se.

Med venlig hilsen

Torben Christiansen

toly5259@gmail.com

Hej !

Jeg søger søfolk som muligvis har sejlet med min morfar Poul Jensen på følgende skibe: (Ikke alle er ØK)

Elsbeth 1946 Westralia 1947 Java 1949 Grethe Witting 1949 St. Jan 1950 India 1952 Annam 1953 Nordvest 1953 Arizona 1954 Mombasa 1955.

Sissel Engholm Hansen. sisseleh@icloud.com

Hej Willy

Jeg har læst om specielt Andorra som jeg på mønstrede i 1976 som messedreng og af mønstrede 1977 for at komme i lære som elektriker.

Jeg vil gerne efterlyse drengene som jeg arbejdede sammen med om bord.

Det drejer sig om Peter og Kim (fra Brøndbyøster) som kom ud at sejle med skoleskib og den sidste kan jeg ikke huske navnet på.

De var alle københavner-drenge og jeg var fra Jylland, så jeg blev selvfølgelig kaldt Jyden.

Der et billede af os alle på bar i Penang (på side 70). Jeg sidder mellem stewardessen og kokken.

Med venlig hilsen

Jan Christiansen mail@jmctryk.dk

Hej!

Jeg hedder Leif Erichsen, og søger besætningsmedlemmer der har sejlet med BEIRA omkring 1972-1973.

Jeg var kammerdreng, lidt ældre end de andre drenge, hvor af den ene hedder Jørgen, som jeg besøgte senere, da BEIRA lå til kaj i Århus.

Jeg kan huske at en motormand som hed Børge blev agterudsejlet i Japan og derfor ikke kom med hjem.

Leif Erichsen lerichsen@webspeed.dk

Hej Willy.

Jeg rejste som mesterkammerdreng med Erria 24-11-1953 - 18-6-1954. Rejsen gik til Indien-Pakistan-Burma-Østpakistan.

Jeg er interesseret i kontakt med alle besætningsmedlemmer. Jeg husker de andre drenge; Morten Finn og Poul Borg Larsen.

Derefter rejse med Falstria  6-10-1955 - 13-2-1956.

Rejsen gik til Malysia-Singapore-Thailand-Indokina som ungtjener.

Også her vil jeg gerne i kontakt med alle besætningsmedlemmer.

Jens August Mørk var også ungtjerer. Kaptajnen var selveste Bogø Larsen.

Med gl. sømandshilsen.

Torben Dinesen dinesen@privat.dk

Hej Willy!

Jeg udmønstret 15/9-1962 på Falstria som skibsdreng.

Skibsførerens navn var L. Pedersen og turen gik til Østasien.

Vi fejrede juleaften i Singapore og nytår i Portsweetenham

På hjemturen blev jeg i Bremerhafen forfremmet til dæksdreng.

Den 17/2-1963 var vi tilbage i København.

Vi sejlede i is fra Kronborg til København da Øresund var frosen til.

Hilsen

Preben Lind. prebenlind@outlook.dk

Hej Gruffo

Jeg er webmaster på 7seasvessels.com og tidligere ØK sejler (Matros i M/T PATAGONIA 1976/77, hvor vi havde en jordomsejling - Rotterdam - Durban - Bahrein - Singapore - Honolulu - Long Beach - Bordeaux - Hamburg). 

Jeg skriver nu ikke på egne vegne, men på vegne af 82-årige Johannes Jensen, en god og livsbekræftende ven og kollega, en rigtig sømand af den gamle skole, som efterlyser skibskammerater fra hans tid på M/T SIAM. Johannes er i øvrigt forfatter af bogen "Ad brydsomme veje".

Johannes mønstrede som Letmatros i SIAM den 11. oktober 1952 da hun lå på værft i Antwerpen, og blev senere opmønstret til Matros. Han sejlede med skibet i den kapacitet indtil han blev sygeafmønstret i Philadelphia den 17. august 1954.

Johannes kunne godt tænke sig at komme i kontakt med de af hans skibskammerater som muligvis lever endnu, og jeg vil være dig meget taknemmelig på hans vegne, om du vil være så venlig at sætte hans efterlysning på din side.

Jeg takker for venligheden på forhånd og sender samtidigt en kammeratlig hilsen.

Med venlig hilsen,

Miguel Sehested Zambras

zambras1@yahoo.com

Hejsan!

Mitt namn är Jörgen Lönn 68 år och bosatt i Stockholm efter nära trettio år till sjöss som Chief Steward under olika flaggor och som under flera år har samlat på vykort och fotografier av skandinaviska fartyg och nu undrar jag om det finns någon gammal ÖK-seglare som läser dessa rader och som har vykort eller fotografier av dessa fartyg. Jörgen Lönn jorgen.tankers@gmail.com

Hej! Nu er jeg gået i land, blevet pensionist, og har oceaner af tid til at læse snesejler, og den bliver man jo aldrig færdig med. :-)

Jeg "fik lov" til at få en søfartsbog i slutningen af 1961 mod at jeg tog på søfartsskole.

Det blev i Sønderborg.I februar 1962 fik jeg endelig min bog, skikket til udkig, ja ja sådan var det dengang.

Den 8. marts fløj jeg endelig, og på halv stive vinger, fra reden og mønstrede mit første skib M/S Sibonga på Østen.

Efterfølgende er det blevet til en del skibe og rederier.

Når jeg nu tænker tilbage på disse mange dejlige år til søs, er det næsten altid rederiet EAC og deres flotte skibe jeg først tænker på og det må jo være fordi, de var de bedste.

Dejligt rederi, flotte skibe, gode forhold, fantastiske rejser, (på østen) og ikke mindst gode kollegaer, kammerater og nogle af dem venner for livet, jeg har et par stykker.

Men det var jo i tiden "før verden gik af lave". De unge der i dag kommer ud at sejle får aldrig de oplevelser som vi fik og det er lidt ærgerligt.

Jeg søger i den forbindelse alle der kan huske mig fra Søfartsskolen i Sønderborg ca. december til marts 1961 og 1962, og M/S Sibonga fra 8. marts 1962 til 22. august 1962. samt M/S Mombasa fra 12. april 1967 til 27. februar 1968.

Jeg er ved at skrive en bog om s/s Gerda Tofts forlis

Den forliste d. 23.12.1954 sidst på eftermiddagen i en orkan ca. 45 sm. fra Kielerkanalen, hvor de var på vej til. Hele dens besætning på 31 mand omkom og kun 3 blev efterfølgende fundet

Jeg efterlyser folk der kender til det tragiske forlis af s/s Gerda Toft og jeg har lagt brudstykker ind på: http://www.3fpensonisterseamandfyn.dk/ (Klik på knappen Gerda Toft).

Hilsen

Bjarne Skov Poulsen.

pbjarne@jubii.dk

Hej!

Jeg vil hermed benytte muligheden for at evt. genfinde gamle ”lidelsespartnere” fra de fantastiske år hos ØK i tidsrummet 25. april 1959 til 22. okt. 1963.

Sejlede i disse år som hhv. maskinassistent- og mester på følgende skibe:

M/S ”MOMBASA”: 25. april 1959 til 8. oktober 1959.

M/S ”SIBONGA”: 12. oktober 1959 til 19. september 1960.

M/T ”SIAM”: 26. september 1960 til 18. januar 1961.

M/S ”LALANDIA”: 19. januar til 23. juni 1961. 1961.

M/S ”SONGKHLA”: 28. januar 1962 til 22. oktober 1963.

Det kunne være festligt, hvis en eller anden pludselig dukker op og henvender sig til

Verner Jensen på mail adressen : vj2806@hotmail.com

PS: se mit indlæg om de utrolige år på side 67.

Kok. Niels-Erik Sørensen. Efterlyser.

”Manchuria” - Indien 14/3 til 15/9 1968. ”Poona” - New Zealand 7/10 1968 til 19/2 1969.

Jeg blev "korttids" snesejler, da jeg påmønstrede ”Manchuria” i København, til Indien. Derefter havde jeg en tur med ”Poona” til New-Zealand.

Jeg håber der er nogle, der vil reagere på min henvendelse, for jeg syntes ikke jeg var så dårlig endda til at lave mad – måske lige bortset fra brunkål, hvis I kan huske det ?!

mormor@elromail.dk

Se mit indslag på snesejler, side 70.

Niels-Erik Sørensen.

Hejsa Willy.

Jeg kunne godt tænke mig at bringe en efterlysning efter nogle af de søfolk jeg har sejlet sammen med i ØK.

Jeg var i ØK som koksmat/ungkok fra juli 88 til feb. 90.

Fiona juli – okt. 1988.

Jutlandia dec. 88 – Apr. 89.

Bencairn maj 89 – dec. 89.

Selandia Jan 90 – Aug 90.

Vil meget gerne høre fra folk som har sejlet på disse skibe omkring samme periode som jeg selv.

Mvh. Bo A. Hansen boahansen1971@gmail.com

Efterlysning

Jeg leder efter en kopi af de annoncer, der i 50-erne og 60-erne blev bragt i alle de store danske aviser om levering af gods til de nærmest afgående ØK-skibe.Annoncerne rummede både tegninger af skibe og tekst. Så vidt jeg husker stod der bl.a. i overskriften noget om  moderne og hurtigsejlende motorskibe. Annoncerne blev bragt igen og igen med udskiftning af skibenes navne, destination og afsejlingstidspunkt.

Jeg vil helst have en annonce, hvori samtlige de faste ruter bliver nævnt. Det vil sige:

Indien, Australien (evt inkl. New Zealand), Kina/Japan, evt. Bangkok (som endestation) og Pacific.

Med højagtelse

Peter Bach

pet.bach@webspeed.dk

Hej

Jeg efterlyser en stewardesse, der hed Lone, som sejlede med ØK’s skibe i 50’erne.

Hvis nogen kender til denne Lone og evt. har efternavn eller er i besiddelse af andre informationer, er jeg meget interesseret i at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Peer Kaae

peer.kaae@gmail.com

Hej Willy!

Jeg hedder Ole Goethe og var med Selandia til Saigon og retur 28/1 1962 og til 15/6 1962 som letmatros.

Det kunne være interesant om der var nogle der ser på dine sider som var med på samme rejse.

På forhånd tak.

Mange hilsner

Ole Goethe smeo@hotmail.com

Hej Willy

Jeg havde min første udmønstring som dæksdreng på MOMBASA fra november 1964 til november 1965.

Vi havde 2 rejser på New Zealand, og det var en kæmpe oplevelse.

Det kunne være rigtig sjovt, hvis jeg kunne få kontakt til nogle af skibskammeraterne fra dengang.

Venlig hilsen.

Tommy Hansen t-hansen@nypost.dk

Hej Willy

Jeg har sejlet med Falstria, Morelia, Meonia, Pretoria.

Fra maj 1959 til april 1962.

Jeg var påmønstret som bager. Det kunne være sjov at finde gamle kammerater her igennem.

Venlig hilsen.

Hej!

Jeg efterlyser besætningsmedlemmer fra tiden ombord i Ayuthia, fra maj til december 1965, men også andre der mener at kende mig (for noget godt) er velkomne til at kontakte mig på nedenstående E-mail adresse. prebenholger@live.dk

Med venlig hilsen

Preben H. Dammann.

Jeg efterlyser søfolk jeg har sejlet sammen med.

Jutlandia til Vestkysten 15 oktober 1955 til 23 februar 1956.

Bogota på jomfru rejse til Østen 15 september 1956 til 7 marts 1957.

Panama 14 juni1957 til 9 januar1958 sted ?

Panama Vestkysten 15 januar 1958 afmønstret Rotterdam 13 maj 1958 grundet indlæggelse på sygehus.

Simba Australien 27 februar 1959 til 25 juli 1959.

Morelia Indien 4 december 1959 til 25 april 1960.

Panama Australien 21 maj 1960 til 25 november 1960.

En stor snesejler hilsen.

René Matthé

(den gang René Kjeld Hansen.) renematthe@mail.dk

Jeg sejlede med Simba 1 ½ år på Austrailen og første rejse sejlede vi over bangkok hjem.

Det var 64-65. Derefter var jeg med på jomfrurejse til USA med Arosia som koksmat.

Senere var jeg kok på Malaya og Magdala først til Østen 66. og derefter til Indien 68.

Nu er jeg gået på efterløn

Venlig hilsen

Jørgen Larsen lunden1@mail.tele.dk

Hej !

Jeg søger billeder og historier fra alle de danske skibe der krigsforliste under 2. verdenskrig. Jeg er lige interesseret i både skibene, besætningerne og alle de historier der kan findes om dem. 

Billederne jeg modtager kan komme på enten min hjemmeside (www.Jordand.dk) eller min mands hjemmeside (www.bentloewe.dk) eller de kan ende med at blive brugt i en bog som jeg håber på at skaffe materiale nok til - men afsender af billederne bestemmer hvad jeg må bruge dem til.

Lige nu er vi igang med at registrere alle de oplysninger vi har og der er lang vej endnu, men er der nogen der har spørgsmål til bestemte skibe, svarer vi gerne hvis vi har noget.

Mange hilsner.

Dorte Sørensen dbs@esenet.dk

Hej !

Jeg sejlede med Simba for ØK fra Januar til Oktober i 1965, som messedreng, og havde en af de bedste tider i mit liv, men jeg var så uheldig, at jeg mistede alle mine ting i Bangkok, så jeg har ikke et eneste minde, i form af billeder fra dengang.

Der var så mange pragtfulde mennesker om bord på det skib, og vi var som en stor familie, men jeg savner noget i mit liv, og det er håndgribelige minder fra dengang. Jeg håber, at jeg gennem dette brev, kan komme i kontakt med nogle af dem som var om bord på det tidspunkt, eller måske nogle pårørende, som ligger inde med noget og måske har nogle billeder fra dengang, som jeg muligvis kan få nogle kopier af.

Jeg vil da også gerne møde nogle af dem, selvom vi jo er kommet op i alderen, og flere sikkert desværre er gået bort, jeg var trods alt kun 16 år. på det tidspunkt, men jeg kan jo kun håbe det bedste.

Nu hedder jeg Joe Hansen, dengang hed jeg Bjarne Hansen, men jeg er stadig den samme (frække) knægt og vil blive lykkelig, hvis der er nogen som kan hjælpe mig.

På forhånd tak allesammen, jeg venter spændt.

God vind til alle

Joe (Bjarne) Hansen joebonfils@gmail.com

Vi var ass. sammen på Pasadena, Steen Larsen fra Rønne, dine foældre boede i Laksegade, har besøgt dig der, mødtes sidste gang i Havnegade du var på en 66 parket, lovede at du snart kom til Lolland, det var omkring 1975, men bornholmerure skal jo trækkes op, hilsen (ham vognmandens søn fra Havløkke).

Til slut, tak for at dette er muligt, hører gerne fra andre.

Erik Skouv jørgensen

skouv-j@hotmail.com

Hej Willy

En fantastisk oplevelse at være blevet bekendt med Snesejler.

Jeg har allererde fundet mine skibe fra sejltiden i ØK med Falstria, Magdala, Mongolia, Serampore, Tranquebar og Kambodia.

Det er især Magdala jeg gerne vil vide noget om

Jeg var med på skibets jomfrurejse fra Nakskov i Marts 1951 som maskinassistent sammen med 3 andre.

Jeg husker: Jensen, Høj og Schmidt

Schmidt er her ikke mere, men det skulle glæde mig at vide om Jensen og Høj er i live, og om hvordan der er gået dem.

Vi var det første motorskib, der blev bygget med tung olie som brændstof til fremdrivning. Det er der sikkert skrevet meget om. Det krævede helt specielle centrifuger, som gav problemer på rejsen. Om det er der at sige, at det er en historie helt for sig selv.

Jeg er spændt på at høre om mit indlæg giver pote.

Pensioneret maskinmester

Erik Knudsen eknudsen@mail1.stofanet.dk

Hej Willy

Min far, Ove Larsen, var kok og er født 1929. Hele 1950 sejlede han med m/s India.

Fra 17. dec. 1951 og til 15. april 1952 var han om bord på m/s Mombasa. Ove var en livlig lille mand. Altid fuld af spilopper og skæg; og en meget dygtig kok som senere fik en solid karriere i land.

Hvis der er nogen som kan huske ham/ Ove Larsen, så vil jeg meget gerne høre fra jer. Eller hvis I kan fortælle om de havne India og Mombasa besøgte. Jeg ved, at han var i Irland og senere sejlede i Østen og gennem Panama.

Med venlig hilsen

Anastassia. anastassiaarnold@yahoo.dk

Er ved et tilfælde kommet ind på denne side, og er MEGET intereseret i at høre om der er nogen der har kendskab, evt. billeder, til min onkel.

Jeg var 10 år da han gik bort i en alder af 49 år, ganske kort som havnefoged i Fredericia, men ellers et liv ved ØK.

Min onkel, som jeg husker ham, et rart menneske, nok ret hård, men mener at huske, retfærdig.

Om det er ondt eller godt, vil jeg gerne vide lidt mere om ham, da jeg ikke har meget historie om ham, han hed Jens Otto Pedersen, og var sidst kaptajn, og vist nok på sidste tur til USA.

Hilsen Morten

mail: lilleven@mail.tele.dk

Efterlyser dæksfolk som sejlede med m/s Sibonga i årene 4/11. 1961 til 22/8 1962.

Der var en matros Jens Rytter Pedersen fra Støvring nær Ålborg, men vil gerne kontaktes af alle.

Hilsen fra Bjarne Nielsen

mail: sailer@stofanet.dk

Hej Willy

Jeg har sejlet i ØK fra 1972 til 1977 som maskinassistent, blev kaldt ”Platten” grundet overtidssedlerne, snød vist nok lidt…. Startede på SIBONGA hvor jeg havde en Australien og New Zealand. A.P.Moldt var Skipper, også kaldet ”agterskytten” Efterfølgende på SIMBA og ASMARA, så sluttede jeg langfarten, og kom i ”gænget”.

Grundet for stort minus i fridøgn kom jeg igen på langfart, det blev SAMOA, startede i Sep. 1975, turen gik til Østen. Nu kommer min efterlysning, det var gnisten, som hed Susan Kondrup Larsen, det var hendes første tur som gnist, er der nogen som ved/kender noget til denne gnist?

Sejler i dag som mester i Vattenfall på en ”kulskupper” det er den gamle slæber ”Valkyrien”

Høre da gerne fra andre sejler-kammerater.

Med venlig hilsen

Erling Nielsen

E-mail: burmaister@galnet.dk

Kære Willy Brorson!

Jeg sejlede som letmatros med Poona i 1964 til Indien. Kaptajnen hed H.P. Berg. Han havde tilnavnet Tante Berg, og jeg har også hørt om Den Røde Baron. Er der nogen, der kan give en forklaring på disse smukke navne?

Venlig hilsen

Kaare Kristensen kaare.kristensen@live.dk

Kære Willy 

Spændende hjemmeside, jeg har ledt og kigget meget kan du tro.

Jeg har i den seneste tid ledt efter besætningsmedlemmer fra ØK skibet M/T Java fra forår/sommer 1961.

Min far Jørn Nielsen var med som Maskinistelev (mon det hed det den gang), han var d. 22/7-1961 i land i Rio for at fejre sin 24 års fødselsdag, dem han var i selskab med røg uklar med bartenderen/indehaveren og desværre blev min far ramt i lungen. Overstyrmand Ole Clemmensen, som jeg har fået kontakt til fortæller, at han var i land dagen efter for at give blod, da de havde samme blodtype, efter dette kom min far sig vist, men døde alligevel efter 8 dage af en blodforgiftning.

Jeg har også talt med en Karl Nøhr Sørensen, som lå inde med nogle billeder, både af skibet og en en enkelt af nogle mennesker i en båd på en udflugt til: ”Søndagstur i Caripito” – langt op ad en flod i Venezuela.

Det er personen i forgrunden i højre side, han ses i profil, med mørkt hår og i en mørk T-shirt. 

Håber der en nogen som kan hjælpe, eller som måske har flere/andre billeder.

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Charlotte Rønberg

E-mail: c.roenberg@gmail.com

Børge Ebensgård-Jørgensen skriver følgende:

Hvor mon de blev af "Skralde" afholdt maskinmester på Malacca 1966-67?

Hovmester Hardy

Radiotelegrafist Karen Blåbjerg

1. styrmand, nu lods, har jeg fundet.

med sømandshilsen

fhv.skibsfører

Børge Ebensaard-Jørgensen oz5bej@youmail.dk

Hej !

Jeg har en farfar som sejlede stort set hele hans liv i ØK.

Hans navn er Poul Erik Larsen, han blev kaldt for Lasse af alle i familien, ved ikke om han blev kaldt det om bord.

Han var bådsmand på Jutlandia (containerskibet) Selandia (containerskibet) og sikkert også en masse andre skibe.

Han fylder 80 år i maj og jeg vil gerne kontaktes af mulige gamle søfolk han har sejlet med, enten for at få en historie om ham, eller i måske kunne sende en fødselsdags hilsen til ham.

Min E-mail er ra@city.dk

Mvh. Ray Jensen.

Jeg søger kontakt til Reinholt Skipper og Henning Johansson begge matroser og vi sejlede sammen I Samoa 1961-1962 på Australien og New Zealand..

Jes Neergaard. e-mail. sabaijai_67@msn.com

Halló snesejler!

Jeg var påmønstret Mombasa som letmatros fra 25/4 til 22/10 1959.

Jeg har siden været lærer på den nu "nedlagde" navigationsskole i København. Vi er mange, der endnu harmes over beslutningen om lukningen, den kom tillige uden forvarsel.

En gruppe tidligere elever og lærere vil nu mindes tiden på skolen, dette gøres ved en "kæmpe" mindefest, der afvikles den 31 oktober dette år.

Alle nærmere detaljer findes på den dertil oprettede hjemmeside

www.koebenhavnsnavigationsskole.dk 

Alle ØK tidligere som nuværende, der samtidig har været elever på skolen opfordres til deltage i denne nostalgiske begivenhed - en aften én næppe vil glemme.

Hilsen

EX ØK sejler og navigationslærer på den nedlagde skole

Gunnar Nolsøe

Jeg startede i ØK i 1974.

Sejlede som kahytsdreng og koksmath på Siena fra 26/8-74 til 16/2-75.

Derefter med Alameda fra 4/3-75 til 21/6-75.

Efter endt søfartsskole med Simba fra 31/12-75 til 19/3-76.

Jeg søger folk jeg har sejlet med i den periode.

john.nielsen@city.dk

Hej, Willy!

Boende i Tulsa, Oklahoma, langt fra havet som gav os saa mage dejlige oplevelser og minder som unge soemaend, var min overraskelse og glaede stor da jeg snublede over din hjemmeside.  Ualmindelig godt lavet.

Jeg sejlede i oesten paa "Sargodka" i aaret 1958 som messedreng, og paa "Mombasa" i aaret 1961 paa Amerikas vestkyst, som letmatros.

Jeg har ofte taenkt paa hvad der skete med min gode ven baadsmanden, som var kaldt "Skipper".  En rigtig guttermand var han.  Vi havde mange sjove oplevelser sammen.  Hvis der er nogen fra disse skibe som ved noget om Skipper, eller andre fra den tid, kunne det vaere sjovt at hore fra jer.

Efter flere flytninger (den sidste til Amerika) har jeg desvaere misted min sofartsbog, men jeg tror aarene som jeg har skrevet er korrekte.

Hilsen

Erling Overgaard

mail: grdane8@att.net

Hej !

Maskinmester Preben Terkildsen Siena, Azuma og Lalandia 1972 - 1974.

Til alle fra den tid skriv venligst til preben@c.dk

Hej !

Jeg, kok/hovmester John Skovgård Andersen, har skrevet og indsat billeder fra tur med Siena, Azuma, Lalandia og Casurina 1970 - 1974.

Du kan se det på snesejler side 43.

Hvis der er nogle som kender navne på nogle af de personer som er på billederne hører jeg meget gerne fra Jer.

Min E-mail er: jsa1145@yahoo.dk

Hej Willy

På side 17 er det et foto fra en kabys, der står en gut med korslaget arme til venstre for uret set udefra, er det Frank der blev udlært på Ålborg teknisk skole i 1984, hvis ja vil jeg godt i kontakt med ham.

Steen Hansen

(dengang Steen Trebbien)

mail: steen7885@gmail.com

Hej Willy.

har været inde igen på din flotte hjemmeside, det er jeg mindst 1 gang om ugen men ser nu at der er oprettet en side hvor man kan efterlyse gamle sejler-kammerater i ØK.

Jeg har sejlet med Siena og Poona og Magdala min beskrivelse af min tid hos ØK er på side 9. og min tid på søfart skolen i Sønderborg 1959 på side 23.

med venlig hilsen Poul Friis-Schmidt

mail adresse er ps@glostrupnet.dk

Ja jeg vil lige skrive til dig vedrørende en kontakt efter 48 år. Jeg fik en mail fra en der heder Finn Illum Jørgensen fra Siena.

Forleden hørte jeg fra en som jeg sejlede sammen med på Magdala han var messedreng hvor jeg var maskinassistent år 68, i dag er han Kaptajn, så det er godt med den side som du har lavet her.

Dette er en undtagelse.

Jeg beskæftiger mig ikke med andre rederier simpelthen fordi jeg ikke har tid og jeg har sagt nejtak til mange andre gode søfolk fra andre gode rederier.

Helt undtagelsesvis vil jeg dog gøre det denne ene gang, og vil bruge din efterlysning til at pointere, at det kun sker denne ene gang.

 Hej Willy.

Jeg vil spørge dig om du vil sætte disse to billeder på siden med efterlysninger ?

Det er godt nok et andet rederi, som hedder Dannebrog og skibet hedder M/T Tuborg.

Året er 1968, den ene hedder Erik og er fra Ålborg/Nørresundby og den anden kan jeg ikke huske navnet på, men det kunne være sjovt hvis jeg her igennem også kunne finde disse to gamle kammerater.

Jeg vil være meget glad hvis det lykkes.

Hilsen Poul Schmidt.

ps@glostrupnet.dk

Kære Willy.
Tusind tak for dine dejlige sider. Der er gået mange timer her med at kigge, tænke tilbage og råbe på mand og barn, at de lige skal komme og se.

Ganske vist er jeg ikke gammel sømand, (jeg er en årgang 1975) men jeg har sejlet i ØK fra jeg var 2 år gammel og til jeg var ca. 10 år.

I den forbindelse vil jeg gerne efterlyse billeder af min søster og mig. Jeg hedder Jane og min lille søster hedder Helle. Min far var elektriker Arne Vistisen min mor Ami.

Jeg efterlyser billeder så jeg kan vise min søn på fire (og min mand) at alle mine historier ikke bare er skrøner fra "dengang mor lå nede i Biscayen..."

Jeg vil selvfølgelig også gerne på mail med gamle venner fra dengang. Jeg husker mange, mon I også husker mig?

Det er snart jul og hver eneste jul tænker jeg tilbage til dengang på Sinaloa hvor jeg fik en flaske barbersprit og et uldent halstørklæde, det var samme dag min søster fik hedeslag, det var enten i Perth eller Freemantle.

Det var en fantastisk barndom og jeg har mange gode minder og en masse skægge historier.

For eksempel var jeg 19 år før det en dag slog mig, at de piger der kom om bord næppe kom for at vaske matrosernes tøj.

Jeg håber at høre fra jer

Jane Vistisen

guppy_fisk@hotmail.com

Hi Willy.

Jeg søger folk der har sejlet med Siena til Australien 1964, jeg Mogens Mortensen var Kok om bord og havde en meget fin tur, vi fik lastet sukker i Kerns og lå der et par ekstra måneder på grund af strejke. Bageren Palmequest og jeg havde købt en gammel bil og kørte ud til de blå bjerge sammen med nogle af mandskabet. Har stadig en del gode billeder der fra. Jeg er nu landet i California og har en Restaurant her.

Jeg bliver 66 i Januar 09.

Venlig Hilsen

Mogens Mortensen

imbasse@verizon.net

Efterlysning !

Undertegnede var med på M/S Kambodia`s rejse no: 31.

Med afgang København den, 5/4-1962. Og ankomst Nakskov den, 19/9-1962 (afmønstring).

Jeg var sammen med 4 andre drenge på den tur.

Navnene på de fire er følgende:

Torsten Petersen. Han kom fra Hjørring. Vi delte kammer sammen.

Poul Kim Fransen. Han kom fra Århus. Havde haft en tur med Morelia inden Kambodia.

Kurt Matsson. Kom fra Christianshavn.

Finn Hansen. Jeg husker ikke hvor han kom fra. Men han havde haft en tur på Sydamerika med DFDS.

Jeg kunne godt tænke mig at få kontakt med de herrer igen, så vi eventuelt kunne vende nogle gamle minder fra turen med Kambodia.

Hvis nogle af ovennævnte eller bekendte til de fire skulle se denne efterlysning, eller mit indlæg på side 14 bedes de venligst kontakte mig.

Mogens Damsgaard Sørensen

Mail: mogensds@msn.com

Hej Willy!

Jeg efterlyser gutter jeg har sejlet med.

1950 Annam til Australien

1952 Malacca til Australien

1952 Selandia til Bangkok

1955 Jutlandia til Vestkysten

Med venlig hilsen

God Vind.

Dietrich Vetter Vetter10@hotmail.com

Mit navn er Erik Yde Jensen.

jeg var styrmandskammerdreng på M./S PANAMA.

Mønstrede d.11-1-1961 i Aalborg. afmønstrede d.15-5-1961 i København.

Jeg har intet fra denne rejse, er der nogen der kan huske noget fra denne tur, eller huske mig, er i meget velkommen til at maile til mig LEY@KLARUPNET.DK

Vi var 4 drenge. så vidt jeg husker hed de. CARL fra Aalborg, Herman fra Nibe, AXEL ?, Erik, koksmat Peter Fuglsang? kaptajnen hed Glæsner.

Hilsen

Erik Yde

9270 Klarup.

Efterlysning af kahytsjomfru.

Jeg tror navnet var Lita (?)

Hun sejlede i 1950èrne og 1960èrne i ØK.

Hun var bl.a. med på Jutlandias sidste tur. Hun blev senere gift med en kaptajn. Er der nogen der kender hende og eventuel har billeder af hende ?

Flemming Franklin Fischer

Franklin@mail.tele.dk

Hej Willy

Tak for din fantastiske "hjemmeside" det er ren nostalgi.

Jeg var som ung i 1974 - 1975 messepeter på den gamle Sibonga og derefter Atrevida på Vestafrika og havde også en kortere afløsning på Andorra, vist kaldet den grimme ælling.

Jeg har stort set ingen billeder fra dengang og kunne også godt tænke mig at hører om der eksempelvis er nogen der har kendskab til en episode / kæntring med Atrevidas livbåd i brændingen på Lagos red.

Jeg var ved at drukne ved den lejlighed, sad fast under båden der lå med bunden i vejret i brændingen.

Senere blev jeg aspirant i ØK men efter søfartsskole og Danmark mente Hr. Jagd at mine teoretiske evner , eller mangel på samme, nødvendiggjorde afbrydelsen af vores sammenarbejde .

med venlig hilsen

Olav Østergaard

skipper på M/F AARØ olos@haderslev.dk

Endnu engang tak for det arbejde du gør til gavn for os alle.

Hej Willy

Jeg har i dag med megen stor glæde fundet frem til din hjemmeside og set mange billeder fra det gode skib Boribana, som jeg sejlede med i 69 og 70 samt andre af de fantastiske ØK skibe.

Jeg var med på den tur hvor trikkeren og dessen blev gift i Yokohama.

Jeg efterlyser en god kammerat fra den tur, Ib hed han og var fra Odense. Han var ”messepeter” i officersmessen. Jeg tror han hed Jensen til efternavn.

De fleste vil huske ham for, at han satte fingeren i pålægsmaskinen hvorefter overstyrmand Thomasen måtte redde ham, og "prisen" var, at han skulle gå med fingeren oppe i en uge.

Alle drillede ham venskabeligt fordi han altid så ud som om han ville sige eller spørge om noget.

Jeg er også interesseret i at få kontakt til elektrikeren og stewardessen, Jørgen og Ilse. Ilse arbejdede jeg tæt sammen med. Hovmester M. E. Jensen kunne også være sjov at få fat i.

Venlig hilsen

Carsten

Boribana 20. rejse 1969 - 1970.

Hej !

Har sejlet i Fionia 1979 og 1980 som stewardesse, kunne godt tænke mig at snakke med nogle af jer.

Mit navn dengang var:

Bente Holgersen frosti@privat.dk

Vi har lige snakket om EAC line, her i Australien, Perth Fremantle.

Der kom det frem om maskinmester Fritz Johanson, er der stadigvæk liv i ham, jeg hørte han var på Grønland for et stykke tid,

Hvis du læser dette, så kan du sende en E-mail til: leo.olsen@optusnet.net.au

Hej!

Først en stor tak for det store arbejde med denne side, det er godt gået.

Som søn af en afdød snesejler er det sjovt og spændende at læse om folkene, tiden, verden og skibene i den tid hvor ens far var på havet. Mine forældre blev skilt da jeg var meget lille og jeg havde ikke den store kontakt med min far i de efterfølgende år og indtil hans død i 1985. Dog må han have haft en vis indflydelse da jeg selv er blevet uddannet kok og netop er gået i land efter 19 år på havet!!

Jeg ville meget gerne hører fra folk der har sejlet sammen/kendte min far, alt fra hukommelsen har min interesse, de sjove som de mindre sjove historier :-)

Min far hed Hasse Sylvander og sejlede som kok/hovmester. Jeg har hans søfartsbog og der kan jeg blandt andet se følgende udmønstringer i ØK:


Hasse Sylvander (med korslagte arme)

M/S Malaya 1964 M/S Songkhla 1965 M/S Pretoria 1965 M/S Busuanga 1966 M/S Siena 1974 M/S Bogota 1975 M/S Meonia 1975 M/S Casuarina 1976 M/S Lalandia 1976

På forhånd tak!

Mvh.

Kim E. Sylvander

Humlebækvej 15

4600 Køge. ozzyogmaude@hotmail.com

Hallo!

Min stefar KJELL SØRENSEN bliver 70 år om noen uker.

Han er fra Larvik i Norge, født i 1938. Han har seilet med EAC i syv år fram til ca. 1960, på flere av båtene. (Har dessverre ikke navnene, den siste var m/s India)

På hans bursdag ville det vært så hyggelig med hilsen fra noen som kjente han igjen.

Vet noen om noen som kjenner hans navn, ville det blitt en kjær overraskelse å vise på hans 70 års dag. Jeg har skaffet bilde av ms India, som var det eneste skipet han ikke hadde bilde av. Så temaet på dagen blir fra hans søliv.

MVH Laila Haugbro

laila@amigo.no

Jeg savner historier og gamle bekendte fra min tid på MS Kina i 1961. For mit vedkommende ville jeg gerne i forbindelse med en matros - jeg tror han hed Leif Ellegaard el. lign. Han var fra Langeland, og må være ca. 70 år i dag. Jeg har også sejlet med Busuanga til Australien i 1959-60.

Venligste hilsener

Poul Erik Olesen

peo@buchs.dk

Hejsa

Jeg søger nogle der har sejlet sammen med min bror, Tonny Orla Anderasen med skibet Sargodha fra ca. 1966 til en gang i 70'erne gerne hvis der er nogle billeder.

Niels Andreasen. dsl11380@vip.cybercity.dk

Til Redaktøren af snesejlersiden.

Jeg ved ikke om dette her er noget du i det hele taget beskæftiger dig med, men her lidt forhistorie.

Jeg har sejlet som radiotelegrafist, i lidt over en menneskealder, og fik certifikat som sådan fra Wendelboes radioskole i  frihavnen, certifikatet siger d. 26. maj 1965.

Jeg er gået på pension nu, og jeg skriver på en bog om min opvækst, de skoler jeg har gået på, de eksaminer jeg har taget og forsøger for troværdighedens skyld, at have fotografier med, det er lykkedes i rimelig godt omfang, men jeg mangler det sidste og afgørende foto, nemlig det billede der blev taget i klasseværelset, af eksamensholdet dengang, nu for ret mange år siden, (42 år, godt og vel)

Skulle der måske være en af de gamle "gnister" i ØK der var sammen med mig der ? Jeg husker i hvert fald 5, som tog "1. klasse" samme dag, og hvor jeg mener at de alle kom fra ØK.

1) L. Holgersen 2) T. Lindegaard 3) M. Swarter 4) E. Thomsen 5) O.Witt

Som jeg før har nævnt er det slet ikke sikkert at det er noget du beskæftiger dig med, men hvis, ville jeg være taknemmelig for din hjælp for at finde dette foto, der er ikke noget kommercielt i dette, men jeg er sikker på at jeg kan bidrage med et eller andet.

Jeg ville blive glad hvis du kunne hjælpe, vedr. job, har jeg afløst en fhv. ØK telegrafist Blåbjerg hos Ove Skov, hendes mand var Kaptajn der, og afmønstrede, grunden var vist nok, at han havde fået et job i land.

Håber du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

John Andersen - www.gladius@stofanet.dk

Frank Jensen er i dag 70 år, han sejlede med Siljadan i 1952, Fionia i 1953, Korea, Asia i 1954, Pasadena i 1955, Stinadan i 1956, Mildredcord i 1957, Korea i 1957, Selindan i 1959, Malaya i 1960.

Han gik på søfartsskole i Svendborg i år 51/52.

Jeg søger billeder, Historie og sømænd der har sejlet med min far. Det skal bruges i forbindelse med mine forældres guldbryllup.

Med venlig hilsen.

Lena Hansen

lhans@frederikssund.dk

Hej Willy

Jeg har kikket meget på din hjemmeside, men ikke truffet nogle jeg kender, men måske er der nogle der kender mig eller kan huske mig, jeg var med Malacca 2 rejser som ungmand 1967 - 68.

1. rejse til Østen syd om Afrika fra 11 juni 1967 til 29 nov. 1967, det meste af besætningen var fra Nakskov eller Lolland så vidt jeg husker.

2. rejse også syd om Afrika til Indien fra 16 dec. 1967 - 17 juli 1968.

Du må meget gerne lægge efterlysningen ind på din hjemmeside.

Den gang hed jeg også Christensen, men det har jeg fået slettet.

Med venlig hilsen

Søren Olsen

Nykøbing Mors ksol@mail.dk

Hej Willy

Endnu en gang tak for din flotte hjemmeside og for de mange film.

Min mand, Ib Hansen, har sejlet med Ayuthia og Nordic Heron sidst i 1960'erne men har ingen billeder af skibene (indvendigt), så hvis nogen ligger inde med

billeder, så vil han blive vildt glad.

Med venlig hilsen

Dorthe Lietzen

dorthe_lietzen@msn.com

Hej Willy

Rigtig god ide med denne efterlysningsside vi er mange der i forvejen bruger mange timer på din helt enestående hjemmeside og kunne man så komme i kontakt med nogle af sine skibskammerater vil det jo være fint for hvor er de i dag hvordan er det gået dem?

Jeg hedder Ole Abrahamsen og sejlede i ØK fra 1979 til 1986. Morelia 1979 Fionia 1980 - 1982 Elsam jylland som vi var udlånt til fra ØK 1982 - 1984 Boringia 1985 der er selvfølgelig mange navne man har glemt, men ansigterne husker man og flere sejlede man sammen med flere gange Fritz 1.mester, Bornholmer 2.mester, Keld Donkey Luxusleif matros Nils matros fra Fionia, hvor vi hver lørdag holdt fest og man kunne bliv ved. Jeg ved at alle som er nævnt her kendte maskinassistent Peter Tryka. Han døde i 1996.

Jeg hører meget gerne fra jer der har sejlet sammen med mig. Jeg er i dag bosat i Grønland og har efterhånden været her en del år,

min mail er oma@greennet.gl

Mvh Ole.

Jeg kunne godt tænke mig at vide om der skulle være nogen drenge fra den tid hvor jeg sejlede med "FALSTRIA".

Tiden var 27-01-61 til 14-06-61. Hvis der er det kunne jeg godt tænke mig at høre fra dem.

Med venlig hilsen

Henning Mortensen.

kirsting@webspeed.dk

Hej fra Tabasco, Mexico.

Mit navn er Jorgen Kjaer Larsen.

Begyndte min sejlads paa m/s MORELIA i augosto 1968, jeg bor i Mexico siden 1980. taler naesten ikke dansk mere her er saa mit sporgsmaal: er der en eller flere som kendte min fader? kok, HANS KJAER LARSEN.

Han begyndte paa TRANQUEBAR, KINA, ERRIA, MONGOLIA, SUMBAWA, PATAGONIA og sidst AZUMA. Jeg ville blive meget glad hvis en ville skrive til mig om det. (Hans dode i 1979)

Jeg har en hel kuffert fuld af billeder af skibe fra E.A.C som var hans fotos og mange af dem er fotos med hans skibskammerater han sejlede ogsaa senere? med J.lauritzen og KGH.

Mange tusinde tak fra Jorgen

og hilsen fra Mexico. jorgenlarsen3@hotmail.com

Hej Willy

Jeg har sejlet lidt med ØK, "Sinaloa" i 1966 "Casuarina" 1976 og "Cinchona" 1978, ellers har jeg været mest i Mærsk, og bosat på Philipinerne indtil 1982,

Rejste derefter hjem med familien og blev ansat i "Dana", hav og fiskeriundersøgelsesskib, hvor jeg stadigvæk er ansat,

Jeg skriver til dig i håb om at ad denne vej komme i kontakt med søfolk såvel gamle som unge der har den samme interesse som jeg, nemlig tovværkskunst, alt hvad der har med tovværk at gøre, jeg er medlem af IGKT, International Guild of Knot Tyers, som blev stiftet i England for 25 år siden og i dag har ca. 1500 medlemmer over hele verden, og jeg har mødt en del undren, ved de forskellige træf jeg har deltaget i, at vi ikke er flere medlemmer her i Danmark, vi er tre medlemmer for tiden.

Selv knytter jeg meget, samt fletter tovværksmåtter klokkestjerte osv, noget af mit arbejde, samt links til IGKT kan ses på min hjemmeside, http://www.macrame.dk

Jeg siger på forhånd tak.

MVH Jørgen Friis-Christensen

Hej !

Jeg er en tidligere sømand, som samler på øgenavne.

Jeg søger folk som ved henvendelse kan give mig oplysninger om sjove navne der er båret af søfolk.

Vi er nogle stykker, som har sat os sammen, for at lave en bog med øgenavne for Matroser, Fyrbøder, Styrmænd, Skipper osv. som sagt alle om bord og historien bag dem.

Jeg ved at der er lavet en liste som de har på sømandskirken i Hong Kong, så dem skriver jeg til, men vil også gerne have fat i dem som du eventuelt har kendskab til.

Venlig hilsen

Werner Woer

www.woermen.dk mail: wwoer@mail.tele.dk

Hej Willy

Jeg har en efterlysning, men det er ikke på en person. Men en sang. Hvis det er tilladt på din hjemmeside.

Lige som Bangkok-sangen (af nogle kaldet ØK-sangen) er der også en gammel Manila-sang.

Den blev forfattet i sin tid (først i tresserne) af en ungmand/letmatros på en af Mærsk's Monkeybåde.

Hvis nogen kender den behøver jeg ikke, at få den tilsendt. Det er godt nok at se den på "snesejleren".

Med Højagtelse

Matros Ungermann

Læge. Holger Kjær efterlyser sin farfar: Kaptajn. Jørgen Holger Kjær.

Han var ansat i et datterselskab til ØK, nemlig Siam Steam Company der sejlede fra Bangkok.

Skibet hed SIAM og han var kaptajn i 1930èrne. Familien flyttede til Århus lige før krigen og han døde i 1948 i et skibsforlis ved påsejling af en mine. Han var på daværende tidspunkt selvstændig skibsejer, så det var også et stort økonomisk tab for familien da skibet ikke var forsikret (det kunne man vist ikke så kort efter krigen).

Med venlig hilsen

Holger Kjær hokjaer@dadlnet.dk

Hej Willy !

Her kommer lige en kort situationsrapport om forbindelsen til Ebbes datter.

Det viser sig, som jeg mente at kunne huske, at Ebbe havde 3 børn, de 2 ældste piger og så slutresultatet 1 dreng.

Et barnebarn går i øvrigt i Ebbe´s fodspor og læser HF søfart samme sted, hvor Ebbe læste til styrmand og skibsfører, så som datteren siger, ringen er ved at blive sluttet.

Datteren har i et par år eftersøgt mig, men ikke været i stand til at finde frem til mig. Jo, 10.000 hit på internettet om Anders Østergaard, og grundet mit arbejde fra tiden i forsvaret har vi udeladt adresse og telefonnummer, så det var ikke meget bevendt, men mon ikke vi efterhånden kan slappe lidt af med det.

Jeg har, ligesom Ebbes datter, orienteret lidt om de familiemæssige forhold og foreslået, at vi arbejder hen imod et møde. Jeg har nemlig en ide om, at jeg vil til Svendborg og spise biksemad på det hotel, der ligger nede ved færgelejet.

Det var en tradition for det team jeg var sammen med i marinen, første aften i Svendborg lig med biks.

Måden hun fandt mig på via din hjemmeside var egentlig, at hun søgte helt uforberedt på sin fars navn, og så var der bare gevinst.

Ja, havde du ikke lavet "Snesejler" og som du skriver, havde jeg ikke skrevet indlægget, så var jeg måske smuttet, og hun ville aldrig være sikker på, hvem der lagde blomster på hendes fars grav.

Så meget desto mere grund til at takke dig for dit arbejde og opfordre andre til at skrive om deres oplevelser.

Venligste hilsner

Anders Østergaard

Fotos av EAC fartyg etc.

Är du intresserad av fotografier av EAC fartyg så kontakta mig på jorgen.tankers@gmail.com.

Har även 5.000 fotos av Maersk etc. Vill skicka dem på en CD-skiva.

Är intresserad att erhålla fotografier av tankfartyg, styckegodsare och bulkcarriers i retur.

Har seglat som chiefsteward i mer än tjugofem år under svensk och utländsk flagg. Bodde i Pasay City i mitten av sextiotalet.

Fair Winds

Jörgen Lönn.

Se også de andre sider !!!

TIL FORSIDEN